119. Mølleskovæblet.


GulBellefleurB7.jpg      GulBellefleurB8.jpg

Literatur og Synonymer:

Mølleskovapfel (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 217).

Historie. Dette Æble synes at være af dansk Oprindelse. Hr. Hofjægermester A. Brun, hvem jeg skylder disse Meddelelser, og som ligeledes har overladt mig Frugter til Afbildning og Beskrivelse, meddeler at have fundet det hos Skovfoged Christensen i Mølleskoven til Ringstedkloster (ved Ringsted) på en Inspektionsrejse, han foretog i et af Årene 1860 eller 1861 for det Bügelske Fideikommis, der er stiftet af hans Bedstefader. Hofjægermesteren, der interesserer sig meget for Pomologien, syntes så godt om dette Æble, at han optog det i sin Planteskole og gjorde det bekjendt ved at uddele Podekviste af det og ved at fremlægge det for det kgl. danske Haveselskabs Frugtudvalg, der fastslog Navnet »Mølleskovæblet«. Da Træet for c. 30 År siden blev fundet, ansloges det til en Alder af omtrent 20 år. Ved omhyggelig Undersøgelse viste der sig ikke Spor af, at det har været podet, så at det må antages at være fremkommen af Frø på Stedet.

Beskrivelse af Træet. Det synes hårdført og sundt, er kraftigt og danner en smuk Krone. Årsskud: temmelig fåtallige, oprette, lange, middeltykke, lidt knæede, foroven uldede, mørkebrune, på Skyggesiden undertiden grønligbrune, meget sølvgråhudede, med talrige, små runde Lenticeller. Bladknopper: små, brede, meget tilliggende, med mørkerøde, meget uldede Knopskjæl. Frugtknopper: små, lange, spidse, med mørkerøde og hviduldede Knopskjæl. Blomster: middelstore, middeltidlige, Kronbladene udvendig teglstensrøde, indvendig hvide med lyserødt Skjær, ovale, overliggende.

Frugtbarhed: stor og temmelig tidlig.

Kultur. I Planteskolen voxer Træet kraftig og giver smukke halvstammede og lavstammede Træer, som her i Landet uden Tvivl kunne dyrkes under almindelige Læ- og Jordbundsforhold. På Doucin tager det fat og synes at befinde sig vel.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor, i bedste Udvikling 79 mm. bred, 72 mm. høj, almindelig 65 mm. bred og 59 mm. høj. Form: afstumpet rund; Bugen sidder på Midten, derfra aftager den omtrent ligelig til begge Ender, hos enkelte Frugter dog lidt stærkere imod Bægeret. Den ene Halvdel ofte lidt højere end den anden. Tværsnit ikke ganske rundt. Frugtstilk: c. 15 mm. lang, tynd, træagtig, nøgen eller svagt uldet, brunlig, indleddet i en middeldyb, ofte meget snæver, jævn og med fin kanelbrun Rust beklædt Stilkgrube. Bæger: stort, åbent, uldet, brunt; Bægerbladene temmelig lange, brede, i Bunden adskilte, oprette og lidt udadbøjede; anbragt i en dyb, undertiden meget dyb, temmelig bred Nedsænkning imellem Ribber, der efter at have passeret Bægerhvælvingen meget affladede kunne forfølges ned til Bugen. Bægerhulen kegleformet eller kegle-tragtformet. Støvdragerne midtstillede. Hud: glat, glinsende, gul; på Solsiden have en Del Frugter et let lyskarminrødt Overtræk, eller blot svage Flammer af denne Farve; fine brune Punkter ere, dog ikke meget talrigt, spredte over Frugten. Lugt meget svag. Kjød: hvidt, fint, marvagtigt, senere mørt, saftigt, behagelig vinagtigt, mindre sødt og ikke uden Aroma. Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret meget afrundede, rummelige, mere eller mindre åbne, indeholdende hvert 12 temmelig store, langt ægformede, tilspidsede, mørkebrune Kjærner. Axehulen middelbred.

Modenhed. Plukkes i Begyndelsen af Oktober, tjenlig til Forbrug fra November til i Februar, kan opbevares betydelig længere, men ikke uden at tabe i Smag.

Kvalitet og Brug: god Bordfrugt og meget god Kjøkkenfrugt.