Matthiesen 1913. I: 143

Hans Wassards Æble.

Hjem: Sorten er sået for mange År siden af Hans Wassards Fader, Marienlyst ved Vordingborg. H. W.s Enke har ønsket, at Æblet skulde bære her benyttede Navn.

Beskrivelse af Frugten: Størrelse: middelstor, 5254 mm bred, 6272 mm høj. Form: valseformet som en lille Nonnetitte, noget skarpt afskåret ved begge Ender, ikke sjældent er Frugten en Del højere end ovenfor angivet, den ene Side ofte lidt stærkere udviklet. Bæger: stort, åbent, Bladene brede, lange, butte, tæt dunede, holder sig længe grønne, er adskilte ved Grunden, bøjer indad, lægger Spidserne tilbage; Hulen middeldyb eller mere Had, middelvid, Ribber små, bredere ned over Frugten, Tværsnit kantet. Stilk: snart kort, snart længere, kraftig, brun, glat; Hulen flad til middeldyb, vid med lidt tynd lysebrun Rust. Hud: varmt gul, Solsiden og ofte næsten hele Frugten er stænket og kortstribet af et mat karmoisinrødt; Punkter store, spredte, mørkegrå med smal Hov. Nogen Lugt. Fedtet. Kærnehus: åbent som hos Nonnetitte med få lysebrune, langt tilspidsede Kærner. Bægerrør: en bred Kegle, Tråde dybtstillede, Griffel i kløvet, stærkt filtet i Delingsstedet, håret under det. Kød: hvidt med gult Skær, gule Årer og Biårer, saftfuldt, lidt marvet, mere fast end hos Nonnetitte, sødt vinagtigt med kraftig Nonnetittearoma. Modningstid: Februar, Marts til langt ud på Forsommeren. Værd: meget god sildigmoden Bordfrugt.

Sorten er afgjort Barn af Nonnetitte og et godt Barn. Træet er hårdført og meget rigtbærende.

HanneM4.jpg Fig. 75. Hans Wassards Æble.