106. Herefordshire Pearmain.


HerefordshireB1.jpg      HerefordshireB2.jpg      HerefordshireB3.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Royal Pearmain med Synonymet Herefordshire Pearmain (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 81).
2
. Royal Pearmain, Rea (Hogg, The Apple and its varieties, 1859, p. 174).
3. Pearmain Royale (Mas, Le verger, IV, p. 91).

4. Pomme de Hereford (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 217).
5. Herefordshire Pearmain (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 107).
6. Herefordshire Parmäne (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, IV, Nr. 516). :
7. Pearmain Herefordshire (Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de France, 1887, p. 312).

Historie. Dette er et meget gammelt engelsk Æble, der har været meget udbredt i Herefordshire, hvorfra det antages at stamme. Lindley beskrevet i 1831 under Navn af Royal Pearmain, Hogg i 1859 ligeledes, medens han i 1884 har akcepteret Navnet Herefordshire Pearmain med Royal Pearrnain og Hertfortshire Pearmain som Synonymer. Navnet Royal Pearmain bruger den amerikanske Pomolog Downing om et andet Æble, der er meget forskjelligt fra dette; det har også været benyttet som et Synonym til Summer Pearmain. Pearmain eller Old Pearmain er også et meget gammelt engelsk Æble, der intet har tilfælles med det her omhandlede Herefordshire P. Her til Planteskolen kom det for c. 15 år siden fra André Leroy i Angers.

Beskrivelse af Træet. Det voxer i Ungdommen meget kraftig og er hårdført, men skal i Almindelighed kun opnå Middelstørrelse. Årsskud: middeltalrige, kraftige, uldede, lidt knagede, på unge Træer temmelig lange og tykke, rødbrune, sølvgråhudede, på Skyggesiden grønlig -røde; Lenticeller fåtallige, temmelig store, runde og aflange. Bladknopper: middelstore, flade, korte, spidse, tilliggende, med røde og mørkebrune, uldede Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene middelstore, ovale eller rundagtig ovale, med middellang Spids, dybt og skarpt savtakket Rand, middellang, kraftig Bladstilk og godt udviklede, krumme, lancetformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene langt ovale, også elliptiske, og have lange, tykke Bladstilke. Frugtknopper: temmelig store, stumpt kegleformede, kastaniebrune, mørkebrune og lidt uldede. Blomster: temmelig store, middeltidlige, med udvendig rosenrøde og indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. Når Træet dyrkes på god Jord, passer det for alle Former. I vore almindelig godt beskyttede Frugthaver dyrkes det på Vildling enten som Halvstamme, Lavstamme eller Pyramide. På Doucin slår det godt an og opnår en betydelig Dværgtræstørrelse; det, bærer ikke tidlig, men lidt senere årlig og temmelig rigt.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor, i bedste Udvikling 76 mm. høj, 77 mm. bred, almindelig 64 mm. bred og 62 mm. bøj. Form: oftest mere bred end høj, afstumpet kegleformet (pearmainformet); Bugen sidder lidt under Midten, derfra er den sædvanlig afrundet imod den temmelig flade Stilkende; over Bugen aftager den meget imod Bægeret. Begge Halvdele lige store. Tværsnit ofte næsten rundt. Frugtstilk: 1215 mm. lang, når ofte ikke Periferien, middeltyk, træagtig, brunlig, dunet, indleddet i en middeldyb og middelbred, jævn eller foldet, oftest rustbeklædt Stilkgrube. Bæger: halvt åbent eller åbent, brunt, uldet; Bladene middellange, brede, svagt indadbøjede, oprette og med udadbøjede Spidser; anbragt i en middeldyb og middelbred Nedsænkning, omgiven af Folder, som gå over Bægerhvælvingen og kunne forfølges ned over Frugten. Bægerhulen kegletragtformet. Støvtrådene midtstillede. Hud: oftest glat og glinsende, grøn, på Lageret gulliggrøn, senere ofte grønliggul; Solsiden er ofte guldgul og svagt overtrukken, oversprængt eller kort stribet med brunligrødt, der undertiden antager en mere livlig rød Farve; i solfattige År ere de fleste Frugter uden guldguldt og rødt; brune Hudpunkter ere temmelig talrige, hvorimod Spor af Rustovertræk ere sjældnere. Lugt næppe mærkelig. Kjød: grønlighvidt, undertiden gulligt med grønne Årer, fint, skjørt, saftigt, behagelig og lidt kraftig vinagtigt, mindre sødt og aromatisk. Kjærnehus: ægformet eller løgformet; Kamrene både imod Stilk og Bæger spidse, oftest lukkede, middelrummelige, hvert indeholdende oftest kun 1 stor, lang, langt tilspidset, brun, ofte svang Kjærn. Axehulen smal eller middelbred.

Modenhed. Plukkes i Midten eller henimod Midten af Oktober og er tjenlig til Forbrug fra December til Marts.

Kvalitet og Brug: god Bordfrugt og fortrinlig Husholdningsfrugt.