23. Broholm Rosenæble

 

Hindbaer6.jpg Hindbaer7.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Broholms Rosenæble (Bentzien, Dansk Havetidende, 1867, Nr. 1.)
2. Broholm's Rosenapfel (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 256.)

Historie. Dette Æble er opelsket af Frø i Haven på Stamhuset Broholm her på Fyn og blev første Gang udstillet i Kjøbenhavn på den af Selskabet til Havedyrkningens Fremme i 1866 foranstaltede Frugtudstilling. Det synes at stå mellem Rosenæblet og Pigeon, fra hvilken sidste det muligvis nedstammer, idet det ofte minder om den i den tilspidsede Form*) og i Smagen.

Beskrivelse af Træet. Det er hårdført, voxer i Planteskolen meget godt, lader sig opelske med smukke Stammer og synes, såvidt det kan skjønnes, i Frugthaver at ville opnå Middelstørrelse. Sommerskud: middeltalrige, lange, middeltykke, lidet knæede, i Spidsen uldede, lys rødbrune, forneden sølvgråhudet-marmorerede, på Skyggesiden lidt grønlige, tæt punkterede med runde og langagtige, temmelig iøjefaldende Lenticeller. Bladknopper: brede, flade, spidse, uldede, næsten tilliggende. Blade: på Sommerskuddene middelstore, ovale, med tilføjet Spids, regelmæssig fint savtakket Rand og kort, temmelig opretstående, mørkerød, uldet Bladstilk; ved Frugtknopperne ere Bladene meget lange, næsten elliptiske, eller bredest over Midten imod Spidsen. Frugtknopper: lange, kegleformede med røde og brune, ikke helt tilliggende Knopskjæl. Blomster: over Middelstørrelse, tidlige, Kronbladene udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide.

Frugtbarhed: stor,

Kultur. Under almindelig gode Forhold kan dette Træ dyrkes som Halvstamme eller som Lavstamme på Vildling. I Ungdommen giver det smukke Pyramidetræer, hvilken Form det dog ikke synes i nogen lang Årrække at ville bibeholde. Det gror godt på Doucin, og Træerne opnå herpå en middelstor Dværgtræstørrelse; de passe især for Buskform og begynde i det 34de År at bære Frugt.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: middelstor (67 mm. bred 62 mm. høj) Bentziens Afbildning er 65 mm. høj og bred, men her bliver den af Dværgtræer i Almindelighed lidt mere bred end høj. Form: næsten ægrund, ofte mere ægformet; Bugen sidder lidt under Midten; under Bugen er den afrundet, og kun lidet flad omkring Stilken; over Bugen aftager den, og er ofte meget tilspidset, og kun lidt afstumpet i Bægerenden. Tværsnit næsten rundt. Frugtstilk: træagtig, tynd eller middeltyk, 1520 mm. lang, oftest brun, lidt dunet, indleddet i en moderat dyb og bred, jævn og ofte med fin Rust beklædt Stilkgrube. Bæger: lukket, sjældent lidt åbent; Bægerbladene brunlige, lidt uldede, ofte temmelig lange, brede, sluttende i Bunden, indadbøjede, oprette, anbragte i en temmelig flad eller kun lidet dyb, næsten snæver. Nedsænkning imellem talrige små Folder, der dog sjældent forlænges udover Bægerranden. Bægerhulen kegleformet. Støvtrådene middelstillede. Hud: på Træet med blålig Dug, glat, svagt glinsende, grønlig gul, senere lysegul; på Solsiden er den overdækket med lysere eller mørkere karmoisinrødt, undertiden med mørkerødt, hvorimod Skyggesiden kun har afbrudte Striber eller Spætter af samme Farve, eller den er let flammet med lyserødt; fine brune Hudpunkter findes hist og her. Vellugt ikke stærk. Kjød: hvidt, undertiden lidt blegrødt tæt under Huden, fint, lidt fast, skjørt, saftigt, behagelig kraftig vinagtigt, mindre sødt, med svag Rosenæble- og bittermandelagtig Smag, dog i ringere Grad end den røde Vinterpigeon. Kjærnehus: tykt løgformet, nærmer sig undertiden Ægform; Kamrene temmelig store, imod Stilken spidse, imod Bægeret ofte afrundede, åbne, indeholdende hvert 2 eller 3 ægformede, ofte tykke, meget spidse, mørkebrune, i Reglen velnærede Kjærner. Axehulen bred, sjældnere smal.

Modenhed. Plukkes i Midten eller i Slutningen af September, er tjenlig til at nydes i Oktober og November og beholder undertiden sin Velsmag til i December.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt.

*) Dette Æble forekommer i andre Haver ofte i langt mere tilspidset Form, end det her er afbildet.