21. Cellini.


Hindbaer3.jpg      Hindbaer4.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Cellini (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p. 53). - id. (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 42). - id. (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 122). - id. (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 673).
2. Der Cellini (Lauche's Erster Erganzungsband zu Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 327, p. 65).

Historie. Efter Hogg er dette Æble tiltrukket af Mr. Leonard Phillips til Vauxhall i England, uden Tvivl ved Udsæd af Frø af det også her i Landet velbekjendte Langton's Nonesuch, som det i Størrelse og Skjønhed overgår, men i Velsmag ikke når. Såvidt vides har Cellini ingen Synonymer; at det skulde være et russisk Æble, har ikke bekræftet sig. Efter en Artikel af Baltet fréres (i Troyes) i Revue horticole i 1888 skulde Antonowka være et Synonym til Cellini, men dette er ikke Tilfældet. Antonowka er et ganske andet Æble, det er afbildet og beskrevet af Lauche i hans første Fortsættelses- eller Completteringsbind til Illustrirtes Handbuch, Nr. 693, p. 7.

Beskrivelse af Træet. Træet har i Ungdommen en kraftig og smuk Væxt, men formedelst stor og for tidlig Fnugtbarhed standser det, før det opnår Middelstørrelse. Sommerskud: talrige, temmelig oprette, forneden lidt buede, lange, middeltykke, knæede, foroven uldede, oliven og rødbrune, sølvgråhudet-marmorerede, temmelig tæt punkterede med gullige, ovale og runde Lenticeller. Bladknopper: brede, korte, temmelig fyldige. Blade; på Sommerskuddene store, ovale, langsomt tilspidsede, ved Stilken hjærteformede, med grovt savtakket Rand og temmelig korte, fintuldede, riflede Bladstilke. Ved Frugtknopperne ere Bladene lang-ovale og have mindre grovt savtakket Rand. Frugtknopper: stumpt kegleformede, uldede. Blomster: middelstore, middeltidlige, ikke ømtålige, Kronbladene udvendig chamois, indvendig hvide, rundagtig ovale.

Frugtbarhed: overordentlig stor.

Kultur. Dette smukke Træ antager, så længe det er ungt og i rask Væxt, villig de sædvanlige Former, hvori man dyrker Æbletræet: Halvstamme, Lavstamme og Pyramide; på Vildstamme gror det overalt, hvor Jorden er god og tilstrækkelig fugtig. På Doucin tager det villig fat, udvikler sig i de første Par År meget godt, og egner sig på dette Underlag især for små Pyramider, Busktræer, vandrette og lodrette Snortræer; som Prydfrugttræ er det næsten uovertræffeligt.

Dette Træs tidlige og store Frugtbarhed i den unge Alder er næsten exempelløs; allerede et år efter at det er podet, blomstrer det og bærer Frugt, og når det står på god Jord og bliver rigelig forsynet med Næringsmidler, vil dets Frugtbarhed vedblive i nogle år, flere eller færre i Forhold til det Udbytte, Træet får Lov til at give.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor, 89 mm. bred, 73 mm. høj. Form: afstumpet rundagtig kegleformet, Bugen sidder under Midten; under Bugen er den jævnt afrundet og lidt flad omkring Stilken, over Bugen er den stærkere aftagende og smukt afrundet omkring Bægeret; begge Halvdele omtrent lige store: Tværsnit rundt. Frugtstilk: ca. 15 mm. lang, middeltyk, træagtig eller lidt kjødet, brunrød, lidt dunet, indleddet i en middeldyb, temmelig bred, regelmæssig formet, ganske jævn, med brun Rust beklædt Stilkgrube. Bæger: åbent, bredt, grønt, tæt uldet; Bladene middellange, temmelig brede, adskilte i Bunden, lidt indadbøjede, derefter udadbøjede, anbragte i en ofte næsten dyb, temmelig bred Nedsænkning imellem små Folder. Bægerrøret kegleformet. Støvtrådene middelstillede. Hud: glat, mat glinsende, smattet, lysegrøn, senere lysegrønlig-gul; Solsiden og ofte den største Del af Frugten er enten Overdækket eller marmoreret, stribet og spættet med mat mørk-karminrødt, undertiden så omfattende, at Grundfarven kun ses på en mindre Del af Skyggesiden og omkring Bægerranden; fine brune Punkter ere sparsomme og lidet synlige. Lugt ikke stærk. Kjød: næsten hvidt, halvfint, løst, saftigt, syrligt, svagt krydret, men ikke velsmagende. Kjærnehus: løgformet; Kamrene ofte små, imod Stilken næsten stumpt spidse, imod Bægeret afrundede, temmelig rummelige, lukkede eller lidt åbne, hvert med 12 ægformede, kort tilspidsede, middelstore, mørkebrune, velnærede Kjærner. Axehule smal eller middelbred.

Modenhed. Plukkes i sidste Halvdel af September og er tjenlig til Forbrug i Oktober og November; senere taber den i Smag.

Kvalitet og Brug: anvendelig til Brug i Kjøkkenet og er formedelst sin smukke glatte Form, Størrelse og Skjønhed en let sælgelig Torvefrugt.

Vil man dyrke denne Frugtsort i det store til Torvehandel eller til Udførsel, som man har begyndt enkelte Steder her i Landet, da vil det være rigtigt at indrette sin Drift eller sine Plantninger således, at Træerne, når Frugtbarheden begynder at aftage, kunne borttages og erstattes med unge Plantninger på et nyt Jordstykke, i Fald det ikke vilde være at foretrække kun at benytte denne Æblesort til Mellemplantning imellem bedre Sorter og borttage den efter 1012 Års Forløb eller tidligere, når disse behøve Pladsen.