22. Langelandsæblet.

Hindbaer5.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Langelandsæblet fra Gamle-Kjøgegård. (Bentzien, Dansk Hauge-tidende, 1859, p. 73; og sammes Haandbog for Frugttræ-dyrkere, 1861, p. 184).
2. Langelandsapfel (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 81).

Historie. Dette Æble synes at stamme fra den Ø, hvorefter det er benævnt. Efter at det i 1858 var bleven præmiebelønnet af Selskabet til H ave dyrkningens Fremme, blev det i 1859 beskrevet af Selskabets daværende Gartner Bentzien efter Frugter af et Træ i gamle Kjøgegårds Have. Dette Træ er dog ikke Modertræet, da det er forædlet med Kviste af et ældre Træ i Tølløsegårds Have ved Tølløse Station. Sorten skal være ført til Tølløse i Slutningen af forrige, eller i Begyndelsen af dette Århundrede af en Gartner Ehrenreich på Tølløsegård, der havde hentet Kvistene på Langeland, hvorfor den der blev kaldt »det langelandske Æble« eller »hvidt Flaskeæble.« (Denne sidste Oplysning er taget af Gartnertidende for 1889, p. 145).

Beskrivelse af Træet. Træet er hårdført, gror i Planteskolen godt og giver hurtig smukke halvstammede Træer. I Frugthaven synes det at ville antage en bred Krone og blive af Middelstørrelse. Årsskud: middeltalrige, lange, tykke, lidt krumme, uldede, knæede, rødbrune og sølvgråhudede, på Skyggesiden ofte lidt grønne, punkterede med spredtsiddende, store, lange Lenticeller. Bladknopper: brede, flade, spidse, meget uldede, tilliggende. Blade: på Årsskuddene meget store, Overfladen mørkegrøn, Underfladen lidt uldet, kort- eller rundagtig-ovale, med tilføjet kort Spids, temmelig grovt savtakket Rand og tyk, kort, uldet, temmelig mørkerød Bladstilk, samt små spyddannede Axelblade. Bladene ved Frugtknopperne ere meget lange (indtil 14 cm.), langstrakt elliptiske med kort skarp Spids, fint og skarpt savtakket Rand. Frugtknopper: store, langagtig-ægformede, uldede. Blomster: temmelig store, smukt formede, næsten sildige; Kronbladene rundagtig ovale, udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide med lyserødt Skjær.

Frugtbarhed: meget stor og temmelig tidlig.

Kultur. I Frugthaver, hvor Træet står så beskyttet imod Vinden, at Frugterne ikke blæses ned, er det at foretrække at plante det som Halvstamme, og hvor tilstrækkeligt Læ ikke haves, som Lavstamme på Vildling. Frugterne opnå den bedste Udvikling og Velsmag, når Træet dyrkes på almindelig Æblevildling. Træer på Doucin bære tidlig, men Frugterne falde tidlig af Træet.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor (75 mm. høj, 70 mm. bred; Bentziens Afbildning af Frugter fra gl. Kjøgegård er derimod 82 mm. bred og 75 mm. høj). Form: noget uregelmæssig, valseformet, undertiden rundagtig, ofte mere bred end høj; Bugen sidder på Midten eller lidt derunder; den valseformede Frugt aftager temmelig ligelig imod begge Ender, men den rundagtige er ofte lidt mere aftagende imod Bægeret. Tværsnit ikke ganske rundt. Frugtstilk: 2025 mm. lang, tynd, grøn og lysebrun, næsten nøgen, indleddet i en moderat dyb og bred, undertiden temmelig flad og snæver Stilkgrube, der næsten er jævn og beklædt med en lysebrun Ruststjærne eller Ruststråler. Bæger: lukket eller tildels lukket, meget uldet; Bladene lange, spidse, næsten smalle, i Bunden lidt adskilte, oprette, imod Spidsen lidt tilbagebøjede, anbragte i en moderat dyb, temmelig smal Bægergrube, hvis Sider ere meget ujævne, og hvis Rand har nogle høje Kanter eller Ribber, der meget affladede kunne spores ned over Bugen. Bægerhulen er bredt kegleformet, og når halvt ned til Axehulen. Hud: glat, mat glinsende, svagt smattet, ved Modenheden lysegul, på Solsiden oftest kun på en lille Del let punkteret, spættet og stribet med en livlig rød Farve, som hos svagt farvede Gravenstener*); fine brune Punkter forekomme ofte i ringe Tal. Vellugt omtrent som Gravenstenens. Kjød: svagt gullig hvidt, næsten fint, skjørt, saftrigt sødt, mere vinagtigt, har en ikke meget kraftig, men behagelig Aroma, der minder svagt om Nonnetiten, mere om Gravenstenen. Kjærnehus: elliptisk-løgformet; Kamrene spidse imod Stilken, og lidt afrundede, undertiden afstumpede imod Bægeret, opridsede, helt åbne, med en enkelt Kjæme i hvert, der dog ofte er svang, ellers middelstor, ægformet, langt tilspidset, mørkebrun; Axerøret meget bredt.

Modenhed. Plukkes tidligere eller senere i sidste Halvdel af September efter Sommerens Beskaffenhed, og er tjenlig til at nydes fra Slutningen af Oktober og ofte til hen i December.

Kvalitet og Brug: meget god og næsten af første Rang som Bordfrugt, ligeledes som Kjøkkenfrugt.

*) I det ydre har dette Æble iøvrigt intet tilfælles med Gravenstenen, men meget med Nonnetitten.