71. Ananas Reinet.


HughesG.B3.jpg   HughesG.B4.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Die Ananasreinette (Diel, Kernobstsorten, 1826, IV, p. 55).
2. Reinette Ananas (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 366). -  id. (Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de Fiance, p. 319).
3. Ananas-Reinette (Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, I, Nr. 50).
4. Ananas Reinette (Bentzien, Håndbog for Frugttrædyrkere. 1861, p. 294).

Historie. Uden Tvivl stammer dette Æble fra Holland, men iøvrigt vides intet om dets Herkomst. Diel, som først beskrev det, fik det fra en Pomolog ved Navn Commans i Deutz, som havde fået det fra Zülpich. Her i Landet er det vistnok blevet indført i det tredie eller fjerde Decennium af dette Århundrede ad Søvejen fra Holland.

Beskrivelse af Træet. Træet er allerede i Planteskolen let kjendeligt ved sin ejendommelige sammentrængte Væxt og de ualmindelig tykke Årsskud. Det er ikke svagt, men langsomt voxende, får i sin senere Udvikling en temmelig rund Krone, men bliver ikke stort. Årsskud: fåtallige, oprette, oftest meget tykke, korte eller middellange, kortleddede, knæede, foroven uldede, brunlige og olivengrønne, forneden sølvgråhudede, med middeltalrige, runde og langagtige Lenticeller. Bladknopper: temmelig store, stumpt kegleformede, næsten tilliggende, med brune meget uldede Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene temmelig store, Overfladen mørkegrøn, Underfladen mat grøn. meget uldet; ægformede eller ovale, med tilføjet kort Spids, stumpt savtakket Rand og middellang, kraftig, meget uldet Bladstilk. Axelbladene små, linjeformede. Ved Frugtknopperne ere Bladene temmelig lange, smalle ved Stilken og brede imod Spidsen. Frugtknopper: middelstore, langt kegleformede, spidse, med røde og brune, svagt uldede Knopskjæl. Blomster: små, sildige, med lange, smalle, udvendig rosenrøde, indvendig svagt lyserøde Kronblade.

Frugtbarhed: stor og temmelig tidlig.

Kultur. På Vildling lader det sig i Planteskolen i 34 År opelske til meget gode Halvstammer og Lavstammer og til smukke Pyramider, der ville kunne plantes og trives i almindelig godt beskyttede Frugthaver, hvor Jorden er god. Det egner sig særlig til at dyrkes på Paradis eller Doucin og det kan på god Jord opnå en meget passende Størrelse, når det ikke tillades i en for tidlig Alder at bære for meget; det lader sig også på dette Underlag opelske til smukke Pyramider og egner sig også til Bæger- og Buskform. Ved at anvende Knibning søger man at undgå for stærk Beskjæring. Vandrette Snortræer lide ofte af Kræft.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: middelstor, i bedste Udvikling 65 mm. høj og lige så bred, almindelig 55 mm. bred og 51 mm. høj. Form: afstumpet ægformet eller afstumpet kegleformet; Bugen sidder lidt under Midten, hvorfra den er afrundet og ikke meget flad i Stilkenden; over Bugen aftager den mere imod Bægeret. Begge Halvdele lige store. Tværsnit rundt. Frugtstilk: indtil 18 mm. lang, oftest kortere, tynd eller middeltyk, træagtig, brun, lidt dunet, indleddet i en moderat dyb og bred, jævn og med lidt Rust beklædt Stilkgrube. Bæger: halvåbent eller lukket, grønt og brunt, kortuldet; Bladene temmelig lange. langt tilspidsede, ofte afbrækkede, middelbrede, i Bunden lidet adskilte, svagt indadbøjede, dernæst enten helt udadbøjede eller oprette og kun med udadbøjede Spidser, anbragte i en flad, ofte temmelig snæver Nedsænkning omgiven af fine Folder, der i Almindelighed ikke gå over Bægerhvælvingen. Bægerhulen kegle-tragtformet. Støvdragerne over midtstillede. Hud: glat eller lidt ru, glinsende, fra Træet grønlig citrongul, på Lageret senere næsten guldgul, Solsiden stærkere guldgul, undertiden orangegul, ganske uden rødt; fine brune Hudpunkter, der ere omkransede med grønt, samt Rustpunkter og Ruststjærner, grovere eller finere, ofte kantede og følelige, ere meget talrige og temmelig regelmæssig fordelte. Lugt ikke svag. Kjød: gullighvidt, fint, lidt knasende, senere mere mørt, saftrigt, fint, vinsyrligt, ikke fuldt så sødt, med en behagelig Aroma, der minder lidt om den engelske Guldpippin. Kjærnehus: løgformet, nærmet sig ofte til ægformet, Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret også lidt spidse eller lidt afrundede, middelrummelige, åbne imod Stilken, undertiden helt åbne, indtil næsten lukkede, indeholdende hvert 2 middelstore, langagtig ægformede, spidse, godt udviklede, brune Kjærner. Axehulen middelbred, sjældent så bred som Tegningen viser.

Modenhed. Plukkes tidligere eller senere i første Halvdel af Oktober; den bliver i December tjenlig til at nydes og beholder sin Velsmag til i Marts.

Kvalitet og Brug: Meget god Bordfrugt, der også er anvendelig i Husholdningen, samt (efter Dr. Lucas) tillige fortræffelig til Frugtvin.