Ingrid Marie.

Synonymer. Ingrid Maries Æble.

Historie. Sorten er under ovennævnte Synonym beskrevet af Pomolog C. Matthiesen i »Dansk Frugt« III 1924. De der givne Oplysninger om dens Herkomst er meget sparsomme og ikke helt korrekte, idet Handelsgartner M. H. Mose i Glamsbjerg angives at være Tiltrækkeren. Sorten stammer fra Høed Skole ved Flemløse på Vestfyn. Nu afdøde Lærer K. Madsen, Høed, meddeler herom i 1940 følgende: »For ca. 30 år siden voksede et lille Æbletræ op her i Skolehaven midt i en Hindbærplante, rimeligvis efter en Kærne af et Æble, havnet i Møddingen. I Haven fandtes et ungt Træ af Cox's Orange, og da Ingrid Marie ligner Cox's Orange, kan man vel formode, at denne er Modersorten. Det lille Træ fik Lov til at blive stående det kunde jo altid podes og efter 45 års Forløb bar det Frugt, og da denne viste sig at være af en ny Sort og god, opkaldte vi den efter vor afdøde Datter Ingrid Marie.« Af ovenstående fremgår det, at Modertræet første Gang bar Frugt omkring 1915. Det tiltrak sig snart Opmærksomhed, hvilket også fremgår af, at M. H. Mose tog det i Formering og sendte Frugt af det til C. Matthiesen. Denne oplyser i sit ovennævnte Værk, at Modertræet i 1922 bar 150 kg veludviklede Æbler. Mathiesens Planteskole i Korsør udbød Træer af Sorten i 1936. Fynske Planteskoler havde taget den op til Formering tidligere og undertiden under Navnet Høed Orange. Ingrid Marie er nu almindeligt formeret i Planteskolerne; ved Tællingen i 1937 39 viste det sig, at der i hvert af disse år blev tiltrukket ca. 19,000 Træer af Sorten, Halvdelen Dværg- og Halvdelen Vildstammetræer.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at arbejde med; den ligner i flere Henseender Mølleskov. Træerne danner en lige Stamme og mange årsskud.

Grundstamme. Om dette Spørgsmål foreligger endnu ingen fyldestgørende Oplysninger, men sandsynligvis trives Sorten godt på alle Typer af Grundstammer; de kraftigvoksende bør nok foretrækkes.

Beskrivelse af Træet. Ingrid Marie danner Træer med tæt, bred fladrund Krone med lidt hængende Grene. De talrige årsskud er middellange og kraftige, de er oprette og stærkt filtede i Spidsen. Barken er brun og sølvglinsende, dens små, gule Porer er ret iøjnefaldende. Bladene, der fremkommer sent om Foråret, er tætsiddende, ret store, opadrettede, ovale eller ægformede med langt udtrukket Spids. Bladoversiden er dybgrøn, lidt glinsende, og Undersiden er stærkt grå-f iltet. Bladpladen er bredt rendeformet og noget bølget i Randen, den er uregelmæssigt dobbelt savtakket med grove afrundede Takker. Bladstilken er middellang og kraftig, rødlig ved Basis. Akselbladene er lange, smalle og med lang Stilk. Frugtknopperne sidder på korte Sporer, de er små, rødbrune og kun lidt hårede. Blomsterknopperne er rosa, og Blomsterne lysrosa, ligner meget Blomsterne hos Cox's Orange, ligesom Blomstringstiden er omtrentlig den samme; begge Dele styrker Antagelsen om nært Slægtskab mellem de to Sorter. Sorten er normal med Hensyn til Kromosombesætning, den danner godt Blomsterstøv og sætter villigt Frugt.


Ingrid Marie1.jpg

Dyrkningsforhold. Modertræet, der står umiddelbart op til et Læbælte, målte i 1940 6 m i Højden og 9 m i Bredden. Vildstammetræer vil antagelig kræve en Slutafstand af 810 m. Frugterne sidder godt fast, og da Træet er robust, kræver det ikke meget Læ. Sorten kan formentlig dyrkes i alle Landets Egne og i enhver Jordbund, hvor Æbletræer kan trives. En Medarbejder skriver, at Træerne må suites i Begyndelsen, men senere må de gødes godt. Da Træerne afslutter Væksten sent, kan der dog være nogen Fare for Nedfrysning af meget lange og kraftige Skud på overgødede Træer. Udover nogen Formning synes Beskæring ikke at være stærkt påkrævet. Den noget tætte Krone vil efterhånden tynges udad og blive mere åben. Stærkere Beskæring, som den praktiseres for Sorter som Cox's Orange og Mølle-skov, kan også anvendes. Til Indpodning i andre Sorter er Ingrid ' Marie velegnet og meget brugt, den giver store og kraftige Podninger og bliver hurtigt frugtbærende. Frugtbarheden indtræder tidligt og er stor. Unge Træer ses ofte fuldt behængt med store smukke Frugter. Frugtudtynding kan være påkrævet, da Frugterne tit sidder for tæt sammen; unge Træer er dog tilbøjelige til at give noget for store Frugter til Handelsbrug, hvorfor de ikke bør tyndes for meget.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Om Modertræet oplyses, at det er fri for Kræft. Medarbejderne karakteriserer Sorten som sund. Angreb af Kræft og Skurv på Blade og Frugter samt Gul Frugtskimmel er noteret. Det synes at være forholdsvis let at holde Sorten sund. Den tåler godt Kemikalier, men bør dog behandles med Forsigtighed, da Sprøjteskade, som kan forekomme ved Brug af Bordeauxvædske, vil give Frugten en mørk og kedelig Farve.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor. 5,56 cm høj og 7,5 cm bred.

Formen er rund til fladrund. Æblet er meget regelmæssigt og velformet. Bugen sidder som Regel under Midten, hvorfra Frugten aftager lidt mere mod Bægeret end mod Stilken. Tværsnittet er rundt. Æblet minder i Form og Farve en Del om veludviklede Cox's Orange og forveksles undertiden med Rød Cox's Orange.

Farven. Den grønne Grundfarve holder sig længe, men går efterhånden over i en mere gullig Tone. Solsiden og ofte det meste af Frugten er dækket af en mørkerød til brunligrød Farve, hvori der på Solsiden ses store gullige Pletter, således at Farvefordelingen kommer til at minde om den hos Beauty of Bath forekommende. På Skyggesiden er Grundfarven oftest den fremherskende. De ret talrige, forkorkede Hudpunkter danner Centrum i de nævnte lyse Pletter. Ved Henliggen kan Frugten få en mat, mørk, noget violet og kedelig Farve.

Bægeret er stort, åbent eller halvåbent. Bægerbladene er brede ved Grunden, stærkt afsmalnende opad og tilspidsede. Bægerhulen er flad og bred; dens Rand kan være helt jævn eller forsynet med som Regel lidet fremtrædende Ribber. Støvtrådene er midtstillide i det brede Bægerrør. Frugten er tilbøjelig til at revne i Bægerpartiet, hvorved Faren for Angreb af Svampe øges.

Stilken er kort, undertiden meget kort, den sidder i en regelmæssig, meget bred og ret flad Grube, der er forsynet med en gråliggrøn Rust, som i Stråler fortsætter udover Stilkpartiet. Hos nogle Frugter findes en Kødsvulst ved Stilken.

Kødet er hvidgult med grønligt Skær, det er skørt og saftigt. Smagen er forfriskende syrligsød med en ikke særlig stærk, men god Aroma, der minder om Cox's Orange. Lugten svag.

Kærnehuset er løgformet, afgrænset af de grøntfarvede Karstrenge. Kamrene er snævre og har glatte Vægge; de indeholder talrige, som' Regel veludviklede, store Kærner, der er brune, langt ægformede og ofte lidt kantede.

Modningstid. Plukningen bør ske sent, for at Farven kan blive den bedst mulige, og da Frugten ikke let blæser ned, er Risikoen derved ikke særlig stor. Plukkes i Oktober og gerne i sidste Halvdel af Måne-den. Tiltrækkeren angiver Frugtens bedste Sæson at være fra Midten af December til Midten af Januar, men Frugten kan holde sig frisk indtil April Måned; den bliver dog ved lang Tids Lagring noget løs og tør i Kødet. Opbevaringen i almindeligt Frugtrum er let, når Luften ikke er for tør, da Frugten ellers vil rynke noget. Kølelagring er forsøgt med godt Resultat, og Æblet kan på den Måde holde sig saftigt til langt hen på Vinteren.

Anvendelse. Ingrid Marie er et Spiseæble af god Kvalitet, men kan i så Henseende ikke konkurrere med Cox's Orange. Store Frugter bliver tit noget grove og kornede i Kødet. Som Madæble kommer Sorten ikke meget i Betragtning; men den giver en fortrinlig Æblegrød.

Handelsværdien er god, men Meningerne herom er noget delte: »Her har man ment, at Æblet var lidt for mørkt og i Farven lignede for meget størknet Blod«. »Endnu synes Køberne ikke at ville betale for Sortens bedre Farve fremfor Cox's Orange«. »Er en af de bedst betalte Sorter, men er nok blevet rost for meget«. Er meget let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Ingrid Marie har mange gode Egenskaber, idet den er letdyrkelig og produktiv. I Privathaver, hvor det kniber med at få Cox's Orange til at trives, bør forsøges med Ingrid Marie. I Erhvervsfrugtavlen har I. M. fundet stor Udbredelse p. G. af dens Letdyrkelighed og værdifulde Frugter. Måske er den ved at blive for populær. Kan anvendes til Tætplantning og Espaliering. En Mutant med meget mørke, brunrøde Frugter er omkring 1944 kommet til en Frugtplantning i Nr. Alslev fra en Jydsk Planteskole. Er døbt Karin Schneider. Endnu ikke i Handelen.


Ingrid Marie2.jpg Ingrid Marie. Modertræet ved Høed Skole. I 1940 6 m højt og 9 m bredt; Stammeomkreds 100 cm.