Irsk Ferskenæble.

Synonymer. Irish Peach, Péche d'Irlande, Irischer Pfirsichapfel, Persikeåpple.

Historie. Sorten er af irsk Oprindelse; den blev første Gang beskrevet af Ronalds i The Transactions of the Royal Horticultural Society 1820 under Navnet Early Crofton. I 1841 omtales den i »British Fruits« under dens andet irske Navn, Irish Peach, hvilket Navn nu bruges i Oversættelse i andre Lande. H. C. Bredsted, der beskriver Sorten 1893, anfører, at den synes at have nået en Del Udbredelse i Norden efter Midten af det 19. årh. I 1888 blev Sorten medtaget på Alm. dansk Gartnerforenings Sortsliste til Plantning i Jyllands bedre stillede Egne. I 1899 anbefaledes den af Det jydske Haveselskab til Plantning under gode Dyrkningsforhold, og i 1914 var den optaget på Organisationernes Fællesliste til forsøgsvis Plantning. Ved Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920 blev den ikke anbefalet fra noget Distrikt; ved Undersøgelsen 193437 er der kun noteret om ganske få Træer af Irsk Ferskenæble. I Planteskolerne formeres Sorten nu kun i meget ringe Udstrækning.

Træet.

I Planteskolen er Irsk Ferskenæble let at tiltrække; den danner middelkraftige Træer.

Grundstamme. Sorten trives bedst på en kraftigtvoksende Grundstamme; Vildstamme anvendes mest.

Beskrivelse af Træet. Irsk Ferskenæble danner et lille eller middelstort Træ med bred, overhængende Krone med tynde Grene, der er karakteristiske ved at have lange, bare Partier. årsskuddene er på unge Træer ret fåtallige, kraftige og rette. Barken er gråbrun, sølvglinsende og med lidet iøjnefaldende Barkporer. Bladene er talrige, rundagtige til ægformede eller omvendt ægformede, udpræget rendeformede, hvorved den grågrønne Underside kommer stærkt frem. Bladspidsen bred og påsat. Bladene er ru på Oversiden og dybgrønne; Randen er dobbelttakket med stumpe Takker. Bladstilken er middellang og kraftig, på Undersiden er den rødlig, hvilken Farve fortsætter op i Hovedribben. Bladstilken danner en spids Vinkel med Skuddet; Bladpladen er buet. Akselbladene ofte lange og brede, men kan også være små og linieformede. Frugtknopperne er fåtallige, de er middelstore, rundagtige og i Udspring rosafarvede. Blomstringen finder Sted allerførst på Sæsonen, samtidig med Gråstens Blomstring. Blomsterknopperne er stærkt røde, og Blomsterne er store, rosa og meget smukke. Sorten har normalt Antal Kromosomer, Blomsterstøvet er godt og Befrugtningen volder ingen Vanskelighed.

Irsk Ferskenæble1.jpg

Dyrkningsforhold. Irsk Ferskenæble kræver ikke megen Plads, en Planteafstand af indtil 8 m vil formentlig være tilstrækkelig. Sorten er meget hårdfør og kan derfor dyrkes i alle Egne af Landet; sin største Udbredelse synes den at have fået i Jylland. Sorten trives på al Slags Jord, også let Jord, men den synes dog at foretrække en noget sværere og mere næringsrig Jord. Frugterne, der hænger yderligt på de lange, tynde Grene, blæser let ned henimod Modningen, hvorfor godt Læ er nødvendigt. Træer i den frugtbærende Alder må gødes godt, da Frugten ellers let bliver for lille. Beskæringen kan indskrænkes til Formning af de yngre og Udtynding af de ældre Træer; stærkere Beskæring kan anvendes, men passer ikke godt for den Filippa-lignende Sort. Frugtbarheden er tidligt indtrædende, regelmæssig og god, på Dværgtræer ofte så stor, at det går ud over Væksten. Frugtudtynding som Regel påkrævet og en Forudsætning for en årlig Afgrøde af veludviklede Frugter.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Irsk Ferskenæble er en sund og let dyrkelig Sort. Dens værste Fjende er Skurv, men ved Hjælp af meget tidlig Sprøjtning med Bordeauxvædske og om Sommeren med Sulsol kan Frugterne holdes rene. Bordeauxvædske anvendt efter Frugtsætningen giver let Sprøjteskade. Såvel Grå som Gul Frugtskimmel angriber Sorten. Endvidere nævnes Æblehvepsens Larver som generende. Priksyge er også iagttaget.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor eller derunder. 4,55 cm høj og 5,56 cm bred.

Formen er fladrund, kantet. Bugen sidder på Midten, hvorfra Frugten kun aftager lidt mere mod Bægeret end mod Stilken. Frugten skæv, uregelmæssig og ikke meget præsentabel af Ydre.

Irsk Ferskenæble2.jpg Ungt Træ i lagttagelsesplantningen i Fuglsig.

Farven. Den grønne Grundfarve går efterhånden over til grågrønt og gult, undertiden guldgult. Solsiden har en rød Dækfarve, der kan spille i brunligviolet, orangerød! til orangegul! og hvori der kan findes mørkere Striber og Stænk. Farven er køn, men som Regel noget mat, kan dog være stærk og smuk. Huden er lidt fedtet og forsynet med en Dug; den er tyk og næsten for sej g. De store Hudpunkter er talrige; på Skyggesiden er de omgivet af en grøn Ring, medens de på Solsiden er omgivet af gult, hvorved Frugten bliver marmoreret med denne Farve.

Bægeret er lukket. Bægerbladene er brede og korte. Bægerhulen er flad og omgivet af Ribber og Folder, af hvilke 5 fortsætter ned over Frugten som afrundede, uregelmæssige Kanter. Støvtrådene er højtstillede i det korte og smalle Bægerrør. Griflerne kun lidt sammenvoksede, stærkt filtede under Delingsstedet.

Stilken er kort, undertiden meget kort og tyk; den sidder i en ret dyb, flad og lidt rustklædt Grube. .

Kødet er grønlighvidt til hvidt, skørt og saftigt samt med en behagelig aromatisk, sødlig Smag. Meget vellugtende.

Kærnehuset er af samme Form som Æblet. Kamrene små og med ligesom grynede Vægge. De fåtallige Kærner er små, lysebrune, bredt afrundede og brat tilspidsede.

Modningstid. Frugten plukkes sidst i August eller først i September Måned og er brugbar straks eller efter kort Tids Lagring. Sæsonen strækker sig ikke ud over September. Ved længere Tids Opbevaring bliver Frugten melet. Angreb af Frugtskimmel kan give mange »Negeræbler«.

Anvendelse. Irsk Ferskenæble er et godt Spiseæble.

Handelsværdien er ofte ret ringe og ikke helt svarende til Frugtens virkelige Værdi. Æblet er fast og tåler godt den nødvendige Behandling. Sorteringen af de noget uregelmæssige Frugter kan volde Vanskeligheder.

Dyrkningsværdi.

Irsk Ferskenæble plantes mindre nu end tidligere. Grunden hertil er dens tidlige Modningstid, dens korte Sæson og Frugtens uanselige Ydre. Til Erhvervsplantning kan Sorten ikke anbefales, hvorimod den fremdeles fortjener Plads i mange Privathaver, hvor dens Hårdførhed, Letdyrkelighed og Frugtens gode Kvalitet er vigtige Egenskaber. Som Dværgtræ kan Sorten finde Plads selv i en lille Have. I Vendsyssel har Irsk Ferskenæble før spillet en forholdsvis stor Rolle, men anbefales nu med Forbehold også dér. På Øerne dyrkes Sorten kun sparsomt, måske mest hos »indvandrede« Jyder.


Irsk Ferskenæble3.jpg Irsk Ferskenæble. 17-årigt Vildstammetræ i Frugthaven ved Bregentved, 5 m højt g 5,5 m bredt.