Matthiesen 1913. I: 181

Kallundbaner.

Er en ældre tåsingsk Sort. Hvad der imidlertid skjuler sig under dette mærkelige Navn, hvad det med andre Ord er en Forvanskning af, vides ikke. Det er -noget nær det fineste af de egentlige tåsingske Æbler.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: lille til næppe middelstor, 57 mm bred, 51 mm høj. — Form: parmainformet, bredt afstumpet kegleformet, Bugen hen mod Stilken, begge Halvdele éns udviklede. — Bæger: forholdsvis stort, åbent. Bladene brede, græsgrønne ved Roden, indadbøjede, krøller Spidserne tilbage, er ofte ødelagte, adskilte ved Grunden; Hulen middeldyb, vid, Ribber rynkeagtige indenfor Randen, ellers flade, så Tværsnittet er næsten rundt. — Stilk: kort, tynd, lidt krum, brun, fint dunet; Hulen middeldyb, vid med fin gråbrun Strålerust. — Hud: gulgrøn. Solsiden med et mørkt brunligt rødt, næppe dækkende, fuldt af Striber og Stænk; Punkter talrige, store og fine mellem hinanden med grønlig Hov; nogen fin, tynd, gråbrun, ikke dækkende Rust træffes, især næst Bægeret samt nedover det røde. Ingen Lugt. Tør. — Kærnehus: lille, svagt betegnet, Aksen snart næppe middelvid, snart helt åben, Rum udrandet tilspidsede opad, rundt tilspidsede nedad, én stor, bred, rundt ægformet Kærne i hvert— Bægerrør: en kort, lille, bred tragtagtig Kegle, Tråde midtstillede, Griffel kløvet til Grunden, glat. — Kød: lidt gult med gulrønne Årer, af fin, mild parmainagtig god Smag. — Modningstid: December—Januar, måske lidt tidligere, holdende sig længere. — Værd: fin og god lille Bordfrugt.

Fig. 99. Kallundbaner.