Matthiesen 1913. I: 210

Kirsebæræble fra Tyrrestrup.

Littr. o. Syn.: Kirsebæræble fra Thyrestrup, Bentzien, Beskrivelse og Tegning af Pære- og Æblesorter 1864, S. 49. Thyrestrups Kirschenapfel, Engelbrecht, Apfelsorten 1889, S. 22. - Haven 1904, S. 167. - Bredsted, Håndbog, S. 360. Med Hensyn til Navnets Stavemåde har jeg henholdt mig til Trap.

Hjem: Meget taler for at denne gamle Bøghske Sort er af dansk Oprindelse og hjemmehørende i Horsensegnen. Bøgh meddeler, at han i sin Tid fandt mange gamle Træer i Horsensegnen, flere så gamle, at de måtte betragtes som udlevede, de fleste Steder under Navnet Taffelæble. På Hovedgården Tyrrestrup, en Mil fra Horsens, kaldtes Sorten Kirsebæræble, og så gav Bøgh den Navnet Kirsebæræble fra Tyrrestrup.

Sorten er meget udbredt her i Landet, selv her i Nordsællands ellers noget frugtfattige Egne træffer man den ofte. Bredsted udtaler i en Slutningsbemærkning Håndbogen Side 361 Tvivl om, at det skulde egne sig for" Jyllands mindre frugtbare Egne. Heri tror jeg dog, han tager fejl. Jeg har flere Gange fået Frugter til Navngivning højt oppe fra Vensyssel, og det i Eksemplarer, der i Størrelse ikke har stået tilbage for de bedst udviklede her fra Øerne.

Bredsteds Figur er meget højbygt; Frugter af denne Form forekommer også, dog er det som Undtagelse, langt de fleste har en bredere Form.

Beskrivelse af Frugten: Størrelse: stor, i god Udvikling 8285 mm bred, 7278 mm. høj. Form: rundt afstumpet kegleformet til rent kegleformet, Bug langt hen mod Bægeret, Bægerpartiet ofte lidt tryneformigt fremstående, den ene Side stærkere udviklet. Bæger: lukket, Bladene brede, grønne, uldede, står lige i Vejret; Hulen snæver, middeldyb. Ribber uregelmæssige, kraftige, dog flade, løber helt ned over Frugten, Biribber fine Rynker, Tværsnit stærkt kantet. Stilk: snart kort, tyk og kødfuld, snart længere og træet, altid kraftig, grønlig med lidt brunt, fint håret; Hulen flad til godt middeldyb, ofte med en lille Svulst, grå, ru Strålerust. Hud: mat gulgrøn, oftest uden rødt, Solsiden varmere, forandrer sig ikke videre ved Modningen; Punkter fine, spredte, lysebrune med mat Hov. Kraftig Lugt. Stærkt fedtet. Kærnehus: lille, smalt løgformet. Aksen kort, vid, Rum svagt afrundede opad, but tilspidsede nedad, Vægge sprængte, Kærner små, smalle, lysebrune, talrige; Rummene åbner sig spatelformigt. Bægerrør: en smal, dyb Kegle, Tråde midtstillede, Griffel kortkløvet, fint håret i Delingsstedet, ellers glat. Kød: hvidt eller svagt gult, mørt, saftigt, sødt vinagtigt med lidt sød bæragtig Aroma, bliver hurtigt brunt efter Snittet. Modningstid: sidst i September til hen i December. Værd: brugelig Bordfrugt, fortræffelig Salgsfrugt.

Kirseb.M6.jpg Fig. 118. Kirsebæræble fra Tyrrestrup.

Sorten har jeg dyrket i mange År Træet bliver middelstort, danner en bred, flad Krone og er meget frugtbart. Det får på en ganske naturlig Måde en noget hængende Vækst, idet de talrige store Frugter tvinger Grenene nedad, og efter Høsten af Frugten synes de at have svært ved at rejse sig igen; Bredsted tilråder derfor at give Træerne en høj Stamme, og heri har han Ret. Årsskud: middeltykke, korte, ikke knæede, rødlig brune, tæt uldede, langagtige Barkporer. Knopper: store, brede med fin Spids, tilliggende, uldede. Blade: lysegrønne, middelstore, uldede på Undersiden, ovale med kort Spids, rundt savtakkede; Bladstilke lange, tykke, uldede. Frugtknopper: store, ægformede med ikke sluttende uldede Knopskæl; Bladene her omvendt ægformede med lange, tynde Bladstilke.

Frugtudtynding må oftest tilrådes.