55. Rød Kortstilk.


Credes.B2.jpgCredes.B1.jpg Credes.B3.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Courte-Queue. (Jean Bauhin, avant 1613, Historia plantarum universalis, edition posthume de 1651, I, p. 21).
2. Court-pendu dur (le Lectier, d'Orléans, catalogue des arbres
cultivés dans son verger et plant, 1628, p. 24).
3. Court-pendu rouge (André Leroy, .Dictionnaire de pomologie,
Nr. 123). - id. (Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de France, 1887).
4. Court-pendu plat (M. Mas, Le verger, IV et V, p. 77).
5. Courtpendu (Lindley, A guide to the orchard and kitchen
garden, 1831, p. 43, Nr. 80).
6. Der Königliche rothe Kurzstiel (Diel, Kernobstsorten, sechstes
Heft. Aepfel, 1804, p. 146).
7. Königlicher Kurzstiel (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 18).
8. Courtpendu royal, Kongelig Kortstilk (Bentzien, Håndbog for
Frugttrædyrkere, 1861, p. 179).

Historie. Dette gamle franske Æble er, som det vil ses af ovenanførte Literatur, allerede beskrevet af Jean Bauhin før Året 1613, hvorfor det tør antages at være mindst 300 År gammelt, men der haves ingen Oplysninger om, på hvilket Sted, eller af hvem det er tiltrukket. I forrige Århundrede synes det at være bleven udbredt i England og Tyskland og ikke mindst i Belgien og Holland, hvor det er meget afholdt. Her i Norden synes det ikke før henimod Midten af dette Århundrede at være bleven bekjendt, og det er vistnok indført her i Landet af Selskabet til Havedyrkningens Fremme, hvorfra det er kommet her til Planteskolen. Det har vist sig at være identisk med et Modertræ, som i sin Tid er kommet fra Holland. Eneroth omtaler det imellem Reinetterne, men meget kort, hvoraf kan sluttes, at han ikke har kjendt det tilstrækkelig. Navnet Rød Kortstilk bør foretrækkes for Kongelig Kortstilk, som man kalder det i Tyskland, da det er mere betegnende, så meget mere som der findes en grå Kortstilk, der har en Del Lighed med den her omhandlede.

Beskrivelse af Træet. Det er hårdført, har i Ungdommen en sund, moderat, kraftig Væxt, og danner en rund Krone, men bliver ikke stort. Sommerskud: næsten talrige, middellange, temmelig tykke, rødbrune og grønligrøde, lidt sølvgråhudet marmorerede, lidt knæede, imod Spidsen lidt uldede, med små afrundede, temmelig spredtsiddende Lenticeller. Bladknopper: temmelig store, korte, tilliggende, foroven meget dunede. Blade: på Sommerskuddene middelstore, ovale eller ægformede, ofte runde, i Stilkenden med temmelig lang, skarp Spids, skarpt savtakket, temmelig dybt indskåren Rand og middellang, moderat tyk Bladstilk. Om Frugtknoppeme ere Bladene store og af lang oval eller elliptisk Form. Blomsterknopper: middelstore, kort kegleformede eller rundagtige. Blomster: næsten små, udvendig mørk-rosenrøde, indvendig hvide, fremkomme meget sildig, efter alle andre.

Frugtbarhed: årlig og meget god.

Kultur. Dette Æbletræ trives godt både på let og på svær Jord, når den ikke er for tør. I Haver med sædvanlig Beskyttelse dyrker man det som Halvstamme, eller på mere udsatte Steder som Lavstamme. Det lader sig ikke let opelske til meget gode Pyramider eller til smukke Palmetter, men begge Former kan det ved en omhyggelig Opelskning gives, og de lade, selv på Vildstamme, ikke meget længe vente på Frugt og bære temmelig regelmæssig, især når Træet forsynes rigelig med Næringsmidler. På Doucin giver det smukke Dværgtræer, der bære tidligt, og de lade sig også forme til ret gode små Bæger- og Vasetræer. Endskjønt Ed. Lucas anbefaler dette Træ til at plante på Landeveje og andre udsatte Steder, så turde det dog i vort stormfulde Klima være rigtigst at plante det på bedre Pladser, for også i vore ofte meget korte Somre at opnå godt udviklede Frugter.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: over Middelstørrelse, i bedste Udvikling 74 mm. bred, 53 mm. høj, almindelig 62 mm. bred, .50 mm. høj. Form: fladrund; Bugen sidder på Midten, fra hvilken den er temmelig ligelig afrundet imod Stilk og imod Bæger; dog aftage Størstedelen af Frugterne lidt mere imod Bægeret. Tværsnit rundt. Frugtstilk: kort, når ofte ikke Periferien (c. 10 mm. lang), middeltyk, brun, dunet, indleddet i en ofte dyb og. bred, rustbeklædt Stilkgrube. Bæger: stort, helt, undertiden kun halvt åbent, grønt og brunt, kortuldet; Bægerbladene middellange, temmelig brede, i Bunden adskilte, lidt indadbøjede, oprette og udadbøjede, anbragte i en oftest dyb, meget bred skål-formet Nedsænkning. Bægerhule kegle-tragtformet. Støvdragerne midtstillede. Hud: oftest lidt ru, nogle Steder glat, mat glinsende, fra Træet lysegrøn, senere grønlig lysegul, ofte næsten guldgul, på Solsiden og ofte næsten helt omkring overdækket, flammet, marmoreret og stribet med brunlig rødt; efter solrige Somre går på Lageret den brunlig-røde Farve over til mere livligt rødt eller mørkerødt; temmelig store, kantede, gulbrune eller brune, ofte med gråt omgivne Punkter findes overalt, men ere især fremtrædende i den røde Farve; fin gulbrun Rust forekommer i enkelte År hyppig hist og her på Frugten. Den skrumper af og til lidt, dog uden at dette forringer dens Godhed som Bordfrugt. Lugt svag. Kjød: gullighvidt, ofte lidt grønt omkring Kjærnehuset, fint, fast, senere mere skjørt, meget behagelig vinagtigt, rigelig sødt og med en fin og ejendommelig Aroma. Kjærnehus: fladrundt eller fladrundt-løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede eller runde, små men rummelige, lukkede eller åbne, hvert indeholdende to kort ægformede, kort tilspidsede, mørkebrune, velnærede Kjærner. Axehule middelbred.

Modenhed. Plukkes henimod Midten af Oktober eller tidligere, hvis den begynder at falde af. Den er tjenlig til at nydes fra Midten af Januar, og haves til Brug til i April.

Kvalitet og Brug: Bordfrugt af første Rang. Særdeles godt anvendelig til al Brug i Kjøkkenet samt til Tørring, og den skal efter Dr. Lucas give en fortræffelig Frugtvin.