132. London Pippin.


LondonPippinB1.jpg           LondonPippinB2.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Five crown Pippin (John Turner, Transactions of the horticultural society of London, 1819, III, p 310 og 323).
2. London Pippin (Thompson, Catalogue of fruits cultivated in the garden of the horticultural society of London, 1842, p. 23).   - id. (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 52).  - id. (Hogg, the apple and its varieties, 1859, p. 128).
3. Pomme de Londres (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 256).
4. Pippin de Londres (Mas, Le verger, IV, Nr. 82).
5. London Pipping (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, IV, p. 123).
6. London Pippin (Bentzien, Håndbog for Frugttrædyrkere, 1861, p. 192).

Historie. Efter Lindley stammer dette Æble fra Norfolk, hvor det især i Norwich er meget afholdt og hører der til de mest bekjendte Sorter. Hogg skriver, at det er et meget gammelt engelsk Æble, som kan påvises at have existeret og været kaldt Lounden Pippin i Sommersetshire allerede i 1580. I Tyskland er det efter Lauche, der i »Deutsche Pomologie, I, Nr. 23« giver en typisk koloreret Afbildning af det, først beskreven af Dittrich. Han meddeler tillige, at det i Werder ved Postdam er meget udbredt under Navnet »Bassard-Kalvil«, og at der i de derværnde Frugthaver hyppig findes meget store Træer af det. Her i Landet blev det indført og dyrket af Selskabet til Havedyrkningens Fremme i 1840. Her til Planteskolen kom det som Podekvist i 1859 fra dette Selskab.

Beskrivelse af Træet. Træet er hårdført, i Ungdommen af moderat kraftig Væxt, danner en fladrund Krone og opnår Middelstørrelse. Årsskud: temmelig talrige, udadgående, lange, tykke forneden, tynde foroven, meget lidt knæede, meget kortuldede, violetbrune, på Solsiden gråhudet marmorerede; Lenticeller talrige, store, lange og afrundede, temmelig iøjefaldende. Bladknopper: store, stumpt kegleformede, ikke altid tilliggende, med. kastaniebrune og sortebrune uldede Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene små, langt ovale eller langt ægformede, med næsten udløbende Spids, stumpt savtakket Rand, korte, stive, meget uldede Bladstilke og små lancetformede Axelblade. Om Frugtknopperne ere Bladene langt ovale; eller lancetformede med middellange tynde Bladstilke. Frugtknopper,: store, stumpt kegleformede med kastaniebrune, sortebruntkantede, kun lidt uldede Knopskjæl. Blomster: middelstore, Kronbladene .rundagtig ovale, lidt overliggende, udvendig violet rosenrøde, indvendig hvidlige med Skjær af samme Farve.

Frugtbarhed: god.

Kultur. Træet skyder i. Planteskolen tilstrækkelig kraftig til at det kan opelskes til smukke Halvstammer, og under almindelig gode Forhold vil det her i Landet kunne dyrkes i denne Form. På mere udsatte Steder vil den lavstammede Form, når Træet podes på Vildling og formes til Bæger- eller Kurveform, være at foretrække. For Pyramide egner det sig ikke godt, da Topskuddet er meget vanskeligt at vedligeholde. Det er ikke egent med Hensyn til Jordbunden. På Paradisstamme tager det godt fat og bliver af Middelstørrelse; det egner sig på dette Underlag især for små brede Former og for Buskform samt til horizontale Snortræer.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor, i bedste Udvikling (1887) 79 mm. bred og 67 mm. høj, almindelig 66 mm. bred og 50 mm. høj. Form: 5-ribbet, rundagtig, ved begge Poler afstumpet; Bugen sidder lidt under Midten, fra Bugen aftager den altid stærkere imod Bægeret, og den er i Reglen ikke så lidt bredere og fladere i Stilkenden. Tværsnit med 5 afrundede. Kanter. Frugtstilk: 1520 mm. lang, træagtig, middeltyk, brun, dunet, indleddet: i en bred og temmelig dyb, næsten jævn og med Ruststråler beklædt Stilkgrube. Bæger: halvt åbent eller næsten lukket, grønt, uldet, Bladene temmelig lange, brede, næsten sluttende i Bunden, oprette og indadbøjede; anbragt i en moderat dyb, bred Nedsænkning imellem 5 kraftige Ribber, der gå ned over Frugten, men tabe sig tildels, før de nå Stilkgruben. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne højtstillede. Hud: glat, smattet, fra Træet grøn eller gulliggrøn, senere mere gul, næsten citrongul, oftest svagere eller stærkere farvet med brunlig-rødt på Solsiden; hvidlige Hudpunkter ere talrige, brune Punkter ere meget fine og næsten fåtallige. Lugt kjendelig. Kjød: svagt gullighvidt, ved Bæger og Stilk ofte lidt grønligt, finkornet, marvagtigt, saftigt, behagelig vinsyrligt og sødt med lidt Aroma. Kjærnehus: løgformet, Kamrene imod Stilken stumpt spidse, imod Bægeret afrundede, åbne, temmelig rummelige, hvert indeholdende 2 små eller middelstore, ægformede, tilspidsede, i Reglen fuldkomne Kjærner. Axehulen middelbred.

Modenhed. Plukkes i Midten af Oktober eller lidt senere og er tjenlig til Brug fra December til April.

Kvalitet og Brug: brugelig som Bordfrugt, Kjøkkenæble af første Rang.