Lord Derby.

Synonymer. Ingen.

Historie. I Henhold til E. A. Bunyard er Sorten tiltrukket i Midten af forrige århundrede af Planteskoleejer Witham i Stockport i England. Den er første Gang omtalt i »The Herefordshire Pomona« i 1811. Bunyard bemærker, at Sorten i England er en af de mest værdsatte til Handel, fordi den er en næsten sikker årlig Bærer. Her i Landet har Sorten kun vundet ringe Udbredelse. Planteskoleejer Carl Jensen, Skovdal ved århus, plantede et Træ af den omkring 1890. Planteskoleejer A. Piper, Lyngby, plantede den og andre engelske Sorter i sin Frugtplantage 1913. I Kataloget fra Mathiesens Planteskole i Korsør er Sorten første Gang optaget i 1923. Ved Frugtsortsundersøgelsen i 193437 er der noteret om 1000 Træer af Sorten, alle på Sjælland. Sorten er nu plantet her og der i yngre Erhvervsplantninger, og der kommer hvert år ret store Frugtpartier af den i Handelen. Ved Planteskoletællingen i 193739 blev den ikke opført mellem de formerede Sorter.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, den danner temmelig krafttigtvoksende og kønne Træer.

Grundstamme. Lord Derby trives godt både på Vildstamme og Dværgunderlag.

Beskrivelse af Træet. Lord Derby danner Opretvoksende Træer med forholdsvis få og lange Hovedgrene, som under Frugtens Vægt tynges ned i hængende Stilling. årsskuddene er tykke og kraftige samt meget stærkt filtede. Barken er rødbrun og forsynet med fåtallige, små og smalle Barkporer. Bladene er tykke, tætsiddende, skråt opadrettede, de er lidt rendeformede, middelstore og ægformede med bred Spids. Oversiden er ru, matgrøn, Undersiden er grågrøn. Bladranden er grovt og delvis dobbelt savtakket. Bladene på Frugtsporerne er små og omvendt ægformede. Bladstilken er lang og tyk, meget håret, rødlig ved Basis. Akselbladene er lange og smalle, Frugtknopperne er store, ægformede og helt dækket af en tæt grå Filt. Blomstringen finder Sted middeltidligt. Blomsterknopperne er stærkt røde, Blomsterne er ret store, rosa og meget smukke, når Træet er i begyndende Blomstring. Kromosombesætningen er normal, og Sorten sætter villigt Frugt.

Lord Derby1.jpg

Dyrkningsforhold. Det Opretvoksende og stive Træ kræver til at begynde med kun ringe Plads, senere tynges det noget ud og ned af Frugtvægten; mere end 8 m er næppe påkrævet som Slutafstand. Om Hårdførheden hedder det fra Bornholm, at Sorten på kold Lerjord ikke har vist sig særlig hårdfør, ellers betegnes den som almindelig i den Henseende. Er dog næppe en Sort for de udsatte Egne. Seabrook anfører fra England, at Sorten foretrækker den stivere Jord, da Frugten ellers bliver for lille og heller ikke får den ønskede dybe grønne Farve. Da store Frugter, især sådanne på tyndere Træer, er tilbøjelige til at blæse ned, er Læ ønskeligt. Må gødes godt. Kræver kun ringe Beskæring, men kan også sporebeskæres. En Dyrker anbefaler korte Sporer for at undgå, at de store Frugter kommer til at hænge på svage Sporer. Adskillige har podet Træer af Sorten om. Cox's Orange kan anvendes hertil, og man får da mere opretvoksende Træer, end hvis C. O. podes ind på f. Eks. Pederstrup. Lord Derby bruges også til Indpodning og med godt Resultat. Bærer ret tidligt og senere godt og regelmæssigt. Frugtudtynding kan være påkrævet; den må udføres således, at der kun bliver en Frugt tilbage på hver Spore. Træet er iøvrigt tilbøjeligt til selv at foretage en passende Frugtudtynding.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Er en sund Sort. Grå Frugtskimmel, Kræft og Toptørhed er noteret, endvidere forekommer Angreb af Lus og Tæger samt Æbleviklere. Priksyge og glassede Æbler kan også ses. Er ikke vanskelig at behandle med Kemikalier, men bør ved Sprøjtning efter Blomstringen ikke have Svovlkalk i mere end l/2 Procent Koncentration.

Frugten.

Størrelsen. Stor, fra unge Træer meget stor. 6,57,5 cm høj og 7,58 cm bred.

Formen. Afstumpet Kegleform med fem, temmelig regelmæssige Kanter. Bugen sidder omtrent på Midten, hvorfra Frugten aftager mest mod Bægerenden, som er bred. Æblet skævt.

Farven. På Træet er Grundfarven skinnende græsgrøn, og den holder sig længe således. På Lageret går den efterhånden over i gulligt for til sidst at blive helt gul. De fleste Frugter er uden Dækfarve, nogle har dog lidt brunrødt på Solsiden; undtagelsesvis får Frugten en skarpt markeret skarlagenrød Kind. Huden er tynd, men stærk, den er fedtet og efter Afpudsning skinnende. Hudpunkterne ses meget lidt.

Lord Derby2.jpg 6-årigt Vildstamme, 3 m højt og 1,5 m bredt.

.

Bægeret er stortå lukket eller halvåbent. Bægerbladene er forneden brede, foroven spidse, ret lange. Bægerhulen er dyb, men ret snæver. Den er omgivet af mindre Folder og de fem stærkt fremtrædende Hovedribber, som fortsætter helt ned til Stilkgruben. Støvtrådene er midtstillede i det bredt kegleformede Bægerrør. De korte Grifler er sammenvoksede til Midten og er meget stærkt filtethårede.

Stilken er meget kort og tyk. Den sidder i en flad og oftest bred Stilkgrube, der længe holder den grønne Farve og undertiden er forsynet med en Kødsvulst.

Kødet er gult, når Frugten er moden, det er tæt og ret fast, ikke meget saftigt, syrligsødt og uden Aroma. Er i moden Tilstand af ringe Kvalitet. Lugten svag.

Kærnehuset er stort og højtbygget. Kamrene, der ofte flyder sammen til et Rum, er meget store og har temmelig glatte Vægge. Kærnerne er små, but ægformede, veludviklede, brune med enkelte hvidlige imellem.

Modningstid. Frugten plukkes sædvanligt i September, men skulde måske hænger til senere; »men de kortstilkede Frugter, der ofte sidder to eller tre sammen, er tilbøjelige til at klemme hinanden løse, så en eller flere falder af«. Den egentlige Salgssæson er November-December, men kan udstrækkes fra September til Februar. Opbevaringen let »ved rigelig Luft om Natten«. En Dyrker har gjort den Erfaring, at Frugten rådner indvendig fra på Lageret. Skal egne sig til Kølelagring. .-

Anvendelse. Lord Derby er et Madæble, der af nogle karakteriseres som grovt og ikke af fin Kvalitet, medens andre Medarbejdere anvender Udtryk som god, reel og fortrinlig. Æblet koger godt ud.

Handelsværdien er god, så længe Frugten er grøn, men mindre god, når Farven skifter og Frugten bliver gulgrøn og gul. Er endnu ikke meget kendt af Publikum. Den kantede og noget uensartede Frugt er ikke særlig egnet til Standardpakning; Torvepakning går lettere.

Dyrkningsværdi.

Lord Derby er for lidt udbredt og kendt til, at der kan gives en fuld og god Karakteristik af den. Det er en Kendsgerning, at Sorten ikke har vundet stor Udbredelse. Grunden hertil kan være, at dens Brugssæson ikke er den heldigste, idet den må konkurrere med andre og bedre Sorter. Dette søger man at bøde på ved at sælge Frugten tidligst muligt, hvorved den imidlertid kommer til at konkurrere med andre og bedre indarbejdede Sorter. Som Helhed kan siges, at Dyrkningen er let, men Frugtens Brugsværdi noget for lille. Kan ikke anbefales til Privathaver, men måske i beskeden Udstrækning til Erhvervsplantning. Med Hensyn til Rentabiliteten ligger Lord Derby under Pederstrup. Kan måske komme i Betragtning til Eksport.

 

Lord Derby3.jpg Lord Derby. 26-årigt Dværgtræ hos Plantageejer A. Piper i Lyngby, 3 m højt og 4 m bredt.