Lord Lambourne.

Synonymer. Ingen.

Historie. Sorten er tiltrukket i England af Planteskolefirmaet Laxton i Bedford som en Krydsning mellem James Grieve og Worcester Pearmain. Tilkendt det kongelige engelske Haveselskabs Bæger som det bedste Frøæble for 192122. Indgået i Forsøg ved Wisley i 1925. Fra Sorten i 1923 blev sat i Handelen, har den vundet stor Udbredelse. Til Norge kom den omkring 1925. Mathiesens Planteskole i Korsør meddeler, at Planteskolen modtog Sorten i 1926 fra Firmaet Laxton i Bedford; det første Træ solgtes i 1929. Ved Frugtsortsundersøgelsen 193437 noteredes der om 675 Træer af Sorten, alle plantet på Sjælland. Lord Lambourne er hurtigt blevet populær, hvilket fremgår af, at der i Henhold til Planteskoletællingen i 193739 i disse år blev tiltrukket ca. 6000 Træer af den årlig. Senere har Interessen for Sorten været i Aftagende, vel fordi Træerne vokser for langsomt og får bløde Grene.

Træet.

I Planteskolen volder Sorten ingen Vanskeligheder.

Grundstamme. Denne noget svagtvoksende Sort egner sig bedst for Vildstamme, da den på Dværgstamme er tilbøjelig til at standse i Væksten.

Beskrivelse af Træet. Lord Lambourne danner en opret, rund Krone forsynet med mange små, iøjnefaldende Barkporer. Bladene er temmelig små, udstående, ægformede eller ovale og med lang, bred Spids. Oversiden er mørk matgrøn og Undersiden grågrøn. Bladranden er dobbelt savtakket med spidse Takker af forskellig Størrelse. Bladstilken er kort og tynd, lidt rødlig ved Basis. Akselbladene er meget små. Træet er karakteristisk ved dets stive Vækst og dets små spidse Blade. Frugtknopperne er rundt ægformede, brunrode og filtethårede. Blomstringen finder Sted efter Midten af Sæsonen. Blomsterknopperne er små, rosa, og Blomsterne, der er ret store, er lysrosa;Kronbladene har lang Negl. Sorten har normalt Antal Kromosomer, den danner godt Blomsterstøv og sætter meget villigt Frugt. Fra England angives den at være selvfertil.

Lord Lambourne1.jpg

Dyrkningsforhold. Da Sorten endnu er så ny i Kultur, foreligger der for få Erfaringer til en udtømmende Karakteristik af den. Det til at begynde med kraftigtvoksende Træ opnår formentlig kun Middelstørrelse og kan vel nøjes med en Slutafstand af 810 m for Vildstammetræer og det halve for Dværgtræer. Om Træernes Levealder vides endnu intet. For at Frugten kan nå fuld Udvikling og få god Farve, må Træet sikkert dyrkes på. varm Jord og gunstig Plads, hvor der er Læ. Da Træet næppe bliver højt, er det nødvendige Læ let at fremskaffe. Sorten regnes for at være hårdfør, og den bør prøves i alle Landets Egne. Da den sikkert egner sig godt til Indpodning i kraftigtvoksende Sorter, kan den anbefales hertil. En Medarbejder ønsker Pederstrup ompodet med Lord Lambourne. Det er sikkert udmærket, men det må ikke glemmes, at de to Sorter ikke helt har samme Brugstid. For at holde Vækst i Træerne må disse ernæres godt, ligesom de rimeligvis helst må beskæres noget. Frugtudtynding kan blive nødvendig. Man skal dog ikke tilstræbe at få meget store Frugter, da mindre Frugter er af den fineste Kvalitet.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Hidtil har Sorten vist sig sund og letdyrkelig. Af Plager nævner Medarbejderne kun Spindemider. Er let at behandle med Kemikalier, da Sprøjteskade er sjældent forekommende. Kan som flere andre Æblesorter få furede, bløde eller svampede Grene; årsagen hertil er ikke kendt.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til stor. 67 cm høj og 7,5 cm bred. Minder i Form og Farve en Del om Pederstrup, men er noget bredere foroven.

Formen. Æblet er rundt til højtbygget. Bugen sidder på Midten. hvorfra Frugten aftager omtrent lige meget mod begge Ender. Tværsnittet næsten rundt.

Farven. Den græsgrønne Grundfarve bliver efterhånden guldgul, men ses kun på Skyggesiden. Solsiden er, medens Frugterne hænger på Træet, mat brunrød, senere bliver den mere strålende rød til ildrød og rødorange, hvori ses mørkere Striber og Stænk. På Skyggesiden er Dækfarven ofte udbredt som en mere eller mindre sammenhængende Stribning. Huden er tyk og tør, ligesom voksagtig. Hudpunkterne ses meget lidt. I for tør Luft rynker den lidt.

Bægeret er middelstort og lukket, dets Blade er lange og smalle og stærkt hårede. Bægerhulen er bred og flad, dens Omkreds er uregelmæssig af større og mindre Folder og Ribber, af hvilke nogle som meget afladede Kanter går ned over Frugten. Støvtrådene er lidt over midtstillede i 'det kegleformede Bægerrør. Griflerne er stærkt filtede.

Lord Lambourne2.jpg Ungt, stærktvoksende Træ af Lord Lambourne.

Stilken er kort, middelkraftig og krummet. Den sidder i en meget dyb og temmelig bred, jævn Grube, der i Bunden er beklædt med en grålig Rust.

Kødet er hvidgult med grønne årer, det er ret fast og noget grovt, syrlig sødt, saftigt, aromatisk og velsmagende. Minder om Cox's Orange, men er dog ikke så fint. Lugten er syrlig, svag.

Kærnehuset er højt løgformet. De brede, snævre Kamre har gyldengule, lidt tværridsede Vægge. Kærnerne er talrige og veludviklede, de er lysebrune og ægformede med lang Spids.

Modningstid. Frugten plukkes først i Oktober. Den er tjenlig til Brug straks og kan holde sig til omkring Nytår. Dens Sæson er altså temmelig lang. Opbevaringen er meget let. I Kølerum kan Æblet holde sig til Februar. Opbevares/det for længe, kan det rådne indvendigt fra.

Anvendelse. Lord Lambourne er i god Udvikling et smukt og meget velsmagende Æble. Den har delvis Brugstid sammen med Gråsten, men de to er så forskellige, at de nærmest supplerer hinanden. Lord Lambourne, der sandsynligvis også er et godt Husholdningsæble, har gode Betingelser for at erobre en sikker Plads i Sæsonen, før Cox's Orange endnu er rigtig spisemoden.

Handelsværdien er stor, da Sorten har gode Muligheder for at blive populær. De velformede og faste Frugter er lette at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Lord Lambourne er endnu kun lidt udbredt og kendt, men det er en lovende Sort, som bør prøves både i Privat- og Erhvervshaver. Træet kan eventuelt anvendes til Mellem- og Tætplantning. Medarbejderne er enige om at rose denne Sort. Den fremhæves for Letdyrkelighed, tidlig og stor Frugtbarhed, Sundhed og ensartede, veludviklede Frugter af fin Kvalitet. Til Espaliering er Sorten velegnet, og den bør måske i de mindre gode Frugtegne fortrinsvis dyrkes på denne Måde.