Lord Suffield.

Synonymer. Ingen; i daglig Tale afkortes Navnet ofte til Suffield.

Historie. Sorten er tiltrukket omkring 1820 af en Væver, Thomas Thorpe, i Middleton nær ved Manchester i England og opkaldt efter Ejeren af et nærliggende Gods; den kom i Handelen i 1836 eller 37. L. S. er efterhånden blevet udbredt og alm. dyrket i mange Lande. Den nævnes ikke i Fortegnelsen fra Det kgl. danske Haveselskab i 1840, men den må dog ret hurtigt være blevet plantet her i Landet, thi på Frugtudstillingen i København i 1875 var den udstillet af 16 Haveejere, deraf 2 fra Sverige. I 1888 anbefaledes den til Plantning i Jylland og i 1914 for hele Landet. Sorten er ikke beskrevet i »Den danske Frugthave«, men derimod af H. C. Bredsted. Ved Frugtsortsundersøgelsen omkring 1920 var den Nr. 25 i Frugthaverne og Nr. 22 i Planteskolerne. I 1937 var den Nr. 25 med 4,920 Træer, hvoraf godt Halvdelen var på Vildstamme.

Træet.

I Planteskolen er Sorten ikke vanskelig at arbejde med, Skuddene er tilbøjelige til at blive skæve; Træet må helst opbindes i første år.

Grundstamme. L. S. trives på alle Grundstammetyper af Æbler, men en kraftigvoksende er dog bedst egnet. Bør være lavstammet.

Beskrivelse af Træet. I Ungdommen vokser Sorten kraftigt, men efterhånden, som Frugtbarheden indtræder, aftager Vækststyrken, og Træerne bliver kun små. Kronens Form er uregelmæssig, den bliver efterhånden udbredt og noget hængende samt med knudret Grenbygning. årsskuddene er på unge Træer kraftige, oprette og af moderat Længde; på beskårne Træer i god Vækst kommer der talrige Skud, på ældre Træer kun få og svagere. Skuddene er stærkt filtede, hvorved de får et gråligt Skær, så den lysebrune Bark ikke ses ret meget. På de unge Grene er Barkfarven grønliggul. Barkporerne er små og gule. Bladene er ovale eller langt ægformede og med kort, bred Spids; på Langskuddene er de middelstore, på Dværgskuddene er de større og mere langstrakte. Farven er til at begynde med gulgrøn, senere friskgrøn. Undersiden stærkt gråfiltet, Oversiden noget glinsende. Randen grovt indskåret, svagt dobbelt savtakket. Bladstilken er lang og kraftig, uldet og om Eftersommeren rødlig. Akselbladene er lange, linie- til lancetformede. Frugtknopperne er store og stærkt gråuldede. Frugtsporerne er tilbøjelige til at blive kødede. Sorten blomstrer i første Halvdel af Sæsonen. Blomsterknopperne er store, violetrosa, og Blomsterne, som har en fin Duft, er store, karminrosa, noget urene i Farven. Sorten danner godt Blomsterstøv, og selv befrugtes den af en Række af de kendte, diploide Sorter. C. G. Dahl angiver, at L. S. er parthenokarp, d. v. s. at den kan sætte Frugt uden Befrugtning, bl. a. konstateret ved, at Blomster med Griflen ødelagt af Frost dog har givet Frugter.

Lord Suffield1.jpg

 

Dyrkningsforhold. Sorten egner sig til Tætplantning. 20-årige Træer i Lollands Frugtplantage står med 5 m's Afstand, og mere end 8 m skal der næppe regnes med som Slutafstand. Gamle, over 50-årige Træer er sjældne. På svagere voksende Grundstamme kan der måske begyndes med en Afstand af 2 X 2 m. Sorten er ikke af de mest hårdføre, hvilket antagelig har været medvirkende til dens forholdsvis ringe Udbredelse i Jylland. Under gode Forhold kan Sorten dyrkes uden meget Læ. På vindudsatte Steder slides Bladene af Vinden, og de store Frugter blæser af. L. S. trives bedst på en ikke for kold, lermuldet Jord, som den hyppigt findes på Øerne. På tør og mager Jord er den tilbøjelig til at standse i Væksten, og på »Blomme j ord« får den let Kræft. Er Jordreaktionen høj, bliver Bladene let gule, får Kalkklorose. For at holde Træerne i Vækst og få store Frugter må der gødes stærkt, især på let Jord. Der må ved Gødskningen tages Hensyn til Faren for Nedfrysning af Skud og Forekomst af Kræft og Priksyge. Træerne beskæres som Regel stærkt, hvilket for unge Træer fører til en kraftig Nyvækst og Udvikling af store Frugter og for ældre Træer virker som en gavnlig Regulator på Vækst og Frugtbarhed samt sparer en Del Frugtudtynding. Frugtbarheden er tidligt indtrædende. Unge Planteskoletræer bærer ofte Frugter op ad Stammen, hvor Akselknopper er blevet til Frugtknopper. I Frugthaver overgås den i Frugtbarhed ikke af ret mange Sorter. Frugtudtyndingen kan praktiseres som en gradvis Afplukning af Frugten. Allerede fra midt i Juli Måned kan Frugterne være anvendelige i Husholdningen, og ved Afplukning ad mange Gange opnår man at få en stor samlet Høst af ensartede Frugter.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Denne meget blødveddede og »svampede« Sort angribes af alle Æbletræets Fjender, men kan dog ikke henregnes til de vanskelige Sorter at holde sund. Kræft er meget hyppigt forekommende på yngre Træer. Skurv og Gul Frugtskimmel kan også være slemme; førstnævnte angriber også Skuddene. Lus, Æblehveps og Spindemider optræder også generende. Bladene tåler ikke godt Sprøjtning med Svovlkalk og heller ikke godt Behandling med Svovlpudder, ellers er der ingen Vanskeligheder forbundet med Sygdomsbekæmpelsen; Sprøjteskade på Frugten er sjælden. Store Frugter er udsat for at få Priksyge.

Lord Suffield2.jpg10-årigt Vildstammetræ, 3 x3 m.

Frugten.

Størrelsen. Stor, på unge Frugter meget stor. 8 cm høj og 6,5 cm bred, men kan blive 10 x10 cm.

Formen. Oval eller Ægform til Kegleform med bred, rund Basis. Frugterne temmelig ensartede; Bugen sidder på Midten, hvorfra Frugten aftager mest mod Bægeret. Den er skæv og lidt kantet.

Farven. Grundfarven er kraftig græsgrøn, som vist på to af de afbildede Frugter. Ved Modenhed går Farven over i gulliggrønt til gult og til sidst til hvidgult; på Solsiden kan den være varmt guldgul. Huden glinsende, fedtet, tyk og sejg. De talrige Hudpunkter ses som store lyse Pletter i den grønne Grundfarve og senere som grønligbrune Prikker.

Bægeret er middelstort og lukket med store, filtede og grønne Blade. Bægerhulen er meget lille, den har 5 Ribber, der mere eller mindre affladede fortsætter ned over Frugten, undertiden er de forsynet med en Søm. Mellem Hovedribberne ses de kraftigt udviklede Biribber. Støvtrådene er midtstillede; Griflerne sammenvoksede på et langt Stykke.

Stilken er kraftigt udviklet, middellang, tynd på Midten og ofte med bredt Fæste ved Frugten. Stilkgruben er lille, undertiden næsten helt fyldt ud. Den lidt ujævne Stilkfordybning er grønlig; den kan være forsynet med lidt Rust og en Kødsvulst.

Kødet er hvidt, temmelig grovt og noget løst; det er saftigt og har en frisk og syrlig Smag uden Aroma. Kraftig Lugt.

Kærnehuset er meget stort, løgformet. Kamrene store, indeholdende få og små, lysebrune, rundagtige Kærner. Det ringe Antal Kærner hidrører fra, at Sorten kun anlægger få Æg: ló7 af normalt 10.

Modningstid. Frugten modner i September, men kan som anført plukkes længe før, hvorved den får en forholdsvis lang Sæson. Her i Landet anvendes L. S. næsten udelukkende i grøn Tilstand og især i August Måned. Frugten sælges straks efter Plukningen, hvorfor der normalt ikke bliver Tale om Lagring, selv om den godt kan holde sig temmelig længe uden at blive melet. Lagrede Frugter er udsat for at blive sorte ved Angreb af Frugtskimmel.

Anvendelse. L. S. er et udpræget Madæble; som Spiseæble har den ingen Værdi. Den er vort første egentlige Madæble og er efterspurgt af Køberne, hvorfor den en Tid dominerer Markedet. Det er ikke noget særlig fint Madæble, og det kræver meget Sukker.

Handelsværdien er god. Frugten har den for et Madæble rette Farve, og da den kommer i en frugtfattig Tid og tåler den handelsmæssige Omsætning godt samt er let at arbejde med i Køkkenet, er Sortens Udbredelse fuldt berettiget. Frugten kan produceres billigt, hvilket og-så er nødvendigt, da Priserne ofte er lave. Konservesfabrikkerne aftager s. R. Partier af denne Sort. Sorteringen af Frugten sker delvis ved Plukningen. Pakningen er let, men må være omhyggelig, da de bløde Frugter let får Trykpletter.

Dyrkningsværdi.

Lord Suffield er en letdyrkelig Sort, der kan plantes overalt i Landet, men dog fortrinsvis hører hjemme i de gode Frugtegne. Dens Hovedværdi ligger i, at den kan levere tidlige Madæbler til Bybefolkningen. Sorten kan anbefales til Erhvervsdyrkning i begrænset Omfang under Hensyntagen til den korte Brugssæson og til den mindre gode Kvalitet, der gør, at man ser sig om efter Erstatningssorter. Nogle mener at have fundet en sådan i Early Victoria; med Keswick Codlin må den også konkurrere. Til Mellem- og Tætplantning med hurtig Afdrift er Sorten velegnet Og mest alm. anvendt. Til Dyrkning i Privathaver i Almindelighed kan L. S. kun anbefales med Forbehold, da man her vil være interesseret i at avle værdifuldere og ikke så udprægede Madæbler. I Småhaver vil man dog kunne have Fornøjelse af et Træ af Sorten. Kan eventuelt plantes som en Slags Hegn mellem Havens Dele og formes som en Hæk.


Lord Suffield3.jpg Lord Suffield. 30-årigt Dværgtræ i Landbohøjskolens Frughave, 3 m højt og 5 m bredt.