Matthiesen 1913. I: 242

Mallingæble.

Hjem: Sorten har jeg fået fra Skovdal Planteskole, hvor den dyrkes under Navnet »Gamle Karen«, et Navn, jeg har ændret til ovenstående, da den stammer fra Byen Malling syd for Århus.

LyngbyM7.jpg
Fig. 138. Mallingæble.

Beskrivelse af Frugten: Størrelse: stor, 7779 mm bred, 8595 mm høj, oftest dog nok noget mindre. Form: smuk ægformet, Bug under Midten, den ene Side ofte meget stærkere udviklet, altid lidt. Bæger; lille, halvåbent, Bladene lange, brede, fint uldede, bøjer indad, slår Spidserne tilbage; Hulen flad, snæver, Ribber små, skarpe, Biribber lige så store, de spores alle ned over Frugten og kanter Tværsnittet. Stilk: kort, tyk, glat; Hulen middeldyb, middelvid, kun med Spor af Rust; en Svulst træffes hos enkelte Frugter. Hud: grønlig hvidgul, er i varme Somre helt dækket af et teglsténsrødt, lysere på Skyggesiden, Solsiden blodrød, fuld af mørkere Flammer og Striber; Punkter ret talrige, meget fine, ses næsten ikke. Kraftig, god Lugt. Fedtet. Kærnehus: stort, tenformet. Aksen vid, Rum lange, tilspidsede opad, rundt tilspidsede nedad, fulde af store, rundt ægformede, kastaniebrune Kærner, som ligger løse og rasler. Bægerrør: en kort Kegle, Tråde midtstillede. Griffel kortkløvet, fint håret over det hele. Kød: hvidt, grønligt næst Huden, middelsaftigt, sødt vinagtigt og godt. Modningstid: sidste Halvdel af September til Midten af Oktober. Værd: god Bordfrugt, ypperlig Handels- og Pyntefrugt.