Maglemer.

Synonymer. Maglemer Stribæble, Maglemer Stribling, Alfred Hages Æble.

Historie. Maglemer synes at være en gammel lollandsk Sort Navnet er givet efter Landsbyen Maglemer ved Maribo. Beskrevet af H. Harries, Maribo, i »Den danske Frugthave« i 1870 og ofte senere. I 1888 anbefalet til Plantning i Jyllands bedre stillede Egne. Også anbefalet i 1914. Efter Frugtsortsundersøgelsen i 191822 opført mellem Hovedsorterne. Udgjorde da 2,3 pCt. af de undersøgte Træer og var Nr. 18 i Planteskolerne, medens den i 1937 var Nr. 27 med 4400 Træer, deraf mere end Halvdelen på Vildstamme. Maglemer, der er alm. udbredt i alle Landets Egne, er noget på Retur, grundet på den ringe Frugtstørrelse.

Træet.

I Planteskolen danner Maglemer sunde, velformede, godt forgrenede Træer af fast, stiv Vækst.

Grundstamme. Trives godt både på Vildstamme og Dværg. Gul Doucin er velegnet.

Beskrivelse af Træet. Sorten danner længelevende Træer, der efter -hånden får en høj og ret bred, stiv Krone. Gamle Træer af Maglemer ses ofte ved Huse og Gårde på Lolland-Falster. årsskuddene er middelkraftige, lige og stærkt filtede hele Sommeren igennem. Barken er glinsende, chokoladebrun og forsynet med mange, små Barkporer. Kendes fra Guldborg bl. a. på den tættere og stivere Vækst Og den mørkere Farve. Bladene talrige, små, mørkegrønne med gråligt Skær af den rigelige Hårbeklædning; på Undersiden er de gulgrønne. De er ovale og opadrettede; i Randen er de spidst savtakkede. Bladstilken er middellang og kraftig, noget rødlig og stærkt filtet. Akselbladene er temmelig brede. Frugtknopperne, der udvikles på korte Sporer, er korte og tykke, brune og filtede. Blomstringen falder midt på Sæsonen. Blomsterne er små, flade og lys rosafarvede. Kronbladene noget krøllede. Blomsterknopperne karminrøde. Kromosomantallet er 34, og Blomsterstøvet er godt. Den kan befrugtes af mange andre Sorter og er antagelig selv en god Befrugter. Flere Iagttagelser går ud på, at Sorten kan være uvillig til at sætte Frugt, selv om den blomstrer godt^ og' der intet ellers skulde være i Vejen.

Maglemer1.jpg

Dyrkningsforhold. Maglemer bliver kun et middelstort Træ. 21-årige Vildstammetræer i Frugthaven ved Bregentved målte 5 m i Højden og 6 m i Bredden. 50-årige Træer er målt til en Diameter af 6 m. Sunde Træer vil efterhånden kræve en Afstand af indtil 10 m. Maglemer er nogenlunde hårdfør og kan plantes i alle Landets Egne. Sorten er ikke særligt lækrævende, men på udsat Sted må der naturligvis være Læ. Heller ikke til Jordbunden stiller den store Fordringer. I en leret, kold Jord er Kræftangreb hyppige; på den lette, varme Jord bliver den bedst, men der må gødes tilstrækkeligt til, at Frugterne kan få den rette Størrelse. Udover Tilbageskæring efter Plantningen og nogen Formning behøver Træet ikke regelmæssig Beskæring, Udtynding i Kronen kan være nok. Kan dog godt tåle stærk Beskæring. Er Træerne ved at gå ud af Vækst, kan det være formålstjenligt med Tilbageskæring og gentagen Beskæring. Utilfredsstillende Træer af Sorten kan udmærket podes om. Det er vel nu sjældnere, at Sorten bruges til Indpodning i andre Sorter. Maglemer er frugtbar, men dog som Regel ikke overvældende, især ikke på unge Træer. Den har Tilbøjelighed til uregelmæssig Frugtbæring. Frugtudtynding må foretages i frugtrige år, da Frugten ellers bliver lille og af for ringe Værdi.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Maglemer angribes af alle de sædvanlige Fjender af Æble, men er dog ikke særlig vanskelig at holde sund. Skurv kan optræde meget generende på Frugten, hvorfor hyppig Forebyggelse er nødvendig. Kræft er den modtagelig for, Frugtskimmel kan optræde, ligeså Meldug. Af Dyr er Spindemider værst. Angreb af Tæger og Harer nævnes også af Medarbejderne. Sorten tåler godt Sprøjtning og Pudring. Sprøjteskade på Frugten er sjældent forekommende, hvorimod Skade på Bladene med efterfølgende Bladfald er hyppigere.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til lille; især på gamle Træer bliver Frugten lille; der ses ofte »Gnallinger«. 5,5 cm høj og 6 cm bred.

Formen. Afstumpet pyramide- eller kegleformet, uregelmæssigt kantet. Bugen sidder under Midten; mod Stilken regelmæssigt afrundet, imod Bægeret mere uregelmæssigt med Kanter og Pukler. Mange Frugter skæve. Ikke så smuk i Formen som Guldborg.

Farven. Den friskgrønne Grundfarve bliver efterhånden gul til varmt gul. Skyggefrugter har kun lidt Dækfarve. Solbeskinnede Frugter har en smuk Dækfarve, der ved Afplukningen er karminrosa med mørkere Striber og Stænk. Ved Modenhed er Farven mere orangegul. Lagret Frugt har hvidviolet Dug. Som Helhed er Farven meget tiltalende. Huden er glinsende, tynd og lidt fedtet. Hudpunkterne ses .kun lidt.


Maglemer2.jpg Ungt Træ i Varde, 4 m højt og 4 m bredt.

Bægeret er stort og næsten lukket; Bægerbladene brede. Bægerhulen er grov og uregelmæssig, omgivet af større og mindre Folder, af hvilke nogle fortsætter ned over Frugten. Støvtrådene under midtstillede. Grifferne næsten glatte, sammenvoksede til over Midten, forneden gående over i en kødet, bred Kegle.

Stilken er kort og nærmest tyk, den sidder i en bred og temmelig dyb Grube, der er jævnt afrundet, grøn i Bunden og med Striber og Tegninger af Rust og af Dækfarven.

Kødet hvidt og med gulligt Skær, saftigt, behagelig syrligt og med god Aroma. Lugten fin og kraftig.

Kærnehuset er løgformet. Kamrene små med middelstore, brune, veludviklede Kærner.

Modningstid. Maglemer plukkes ad flere Gange. Der kan begyndes i sidste Halvdel af September og sluttes ved Midten af Oktober. Har Sæson fra Plukningen og til Jul. Bør dog ikke gemmes for længe, da den så taber meget i Velsmag. Opbevaringen er let i alm. Lagerrum. Kan sikkert også lagres i Kølerum.

Anvendelse. Maglemer er et fint Spiseæble og brugbart i Køkkenet, men for lille hertil. Også anvendelig til Fremstilling af Most m. m. I Kvalitet overgår den dens Konkurrent: Guldborg.

Handelsværdi. Frugten har det rette Udseende og den gode Kvalitet til at blive et Publikumsæble, og den er det da også. Folk kender og forlanger »Striblinger«; man kan konstatere de Handlendes Iver for stadig at have denne »Sort« på Lager. Sorten er let at sortere og pakke og kommer som Regel frem i god Stand.

Dyrkningsværdi.

Maglemer har mange gode Egenskaber, men da den har Sæson i den frugtrige Tid, kniber det noget at få en rimelig Plads til den. Den kommer lige efter Guldborg, der allerede er bedre kendt end M., og den kolliderer med Gråsten og mange andre. Trods dette bliver den dog hilst med Glæde af det frugtkøbende Publikum, når den udbydes som en førsteklasses Vare. Hovedfejl er Frugtens ringe Størrelse, den noget for ringe og uregelmæssige Frugtbarhed og Modtagelighed for Sygdomme. I private Haver er den alm. plantet, og her bør den fremdeles plantes, også i Jyllands mindre gode Egne, når man vil ofre den nødvendige Sprøjtning på den og se bort fra, at Træet fylder lovlig meget i Forhold til Frugtudbyttet. Kan under vanskelige Forhold med Fordel espalieres. Kan næppe anbefales til Erhvervsplantning, men vil sikkert fremdeles komme frem i Handelen i betydelige Partier, leveret af store Privathaver og Bierhvervsplantninger med større Sortiment.

Maglemer3.jpg Maglemer. 50-årigt Træ i Guldborghave, 6 m højt og 10 m bredt.