82. Williams Favorite.


ManksB4.jpg   ManksB5.jpg

Literatur og Synonymer:

1. William's Favorite (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 407).
2. William's Early (id. ibid.).
3. William's Red (id. ibid.).
4. Williams' Favorite (J. J. Thomas, The american fruit culturist, 1885, p. 212).
5. Williams' Favourite (Hogg, The fruit manual 1884, p. 243).
6. Williams Liebling (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, IV, p. 225).

Historie. Det er et amerikansk Æble, der har sin Oprindelse fra Roxbury nær ved Boston. Heinr. Behrens i Travemünde har for 50 År siden indført Sorten fra Amerika som Podekvist fra den bekjendte Pomolog A. I. Downing. Behrens' den Gang berømte Frugttræplanteskoler i Travemünde udbredte den her i Norden. Det Træ, der i 1856 kom her til Planteskolen, blev plantet i temmelig let Jord, hvor det hurtig viste sig frugtbart, men det kastede altid sine Frugter, før de vare fuldkomment modne, af hvilken Årsag jeg ophørte med at formere denne Sort. Senere har jeg havt Lejlighed til at iagttage Træet på svær Jord og erfaret, at det der endogså i mindre gode Sommere bærer store og fuldkomne Frugter, så at det er at antage, at Træet behøver ikke alene svær, men også kraftig og god Jord for at bringe sine Frugter til fuldkommen Udvikling, hvad der også tydelig fremgår af Downings korte Udtalelse: »requires a strong rich soil«.

Frugterne til Afbildning og Beskrivelse ere af Høsten i 1888 og ere velvillig overladte mig fra Juelsberg Have her på Fyen.

Beskrivelse af Træet. Træet er i Ungdommen af uregelmæssig, moderat kraftig Væxt og temmelig hårdført; det opnår dog kun Middelstørrelse. Årsskud: temmelig fåtallige, fremkomme uregelmæssigt, ofte lange, temmelig tykke, meget lidt knæede, lidt buede, især foroven uldede, violetbrune, på Solsiden sølvgråhudede med meget talrige, store, langstrakte, gullighvide, meget iøjefaldende Lenticeller. Bladknopper: store, tykke, spidse, tilliggende, med mørkerøde, glinsende Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene store, bredovale, med stumpt savtakket eller rundtakket Rand, middellange, temmelig tykke, meget røde Bladstilke med meget udviklede, lancetformede Axelblade; om Frugtknoppeme ere Bladene meget store, indtil 14 mm. lange og halvt så brede. Frugtknopper: store, kegleformede, temmelig spidse, med kastaniebrune, sortbrunkantede, næsten nøgne Knopskjæl. Blomster: små, næsten sildige, udvendig mørkt rosenrøde, indvendig rødlig hvide med rundovale Kronblade, som berøre hinanden.

Frugtbarhed: årlig og temmelig stor.

Kultur. Træet lader sig på Vildling ved Hjælp af Stokke optrække til gode halvstammede Træer; højstammede Træer bør forædles i Kronehøjde. Endskjønt stammede Træer med de store, smukke, røde Frugter ere en Pryd for Haven, bør dette Æbletræ dog kun anbefales til Dyrkning på beskyttede Steder og helst på Vildling, da de store Frugter let blæses ned af Vinden. Dernæst behøver Træet svær og kraftig Jord, på hvilken Frugterne ikke ere så tilbøjelige til at falde af, før de ere fuldkomment udviklede. På Doucin gror det temmelig godt og bliver tidlig frugtbart. Ved flittig Knibning og Indstudsning af de kraftige Sommerskud i Sommermånederne søger man at forme Træet til en smuk Busk.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor, i bedste Udvikling 81 mm. bred, 79 mm. høj; Afbildningen i The american fruit culturist er 67 mm. bred og 64 mm. høj. Form: afstumpet kegleformet, ofte næsten valseformet, ikke meget mere bred end høj; Bugen sidder lidt under Midten, fra Bugen afrundes den sædvanlig imod Stilken, omkring hvilken den er lidt flad, over Bugen aftager den mere eller mindre imod Bægeret. Konturen er ofte uregelmæssig, dog ere på godt udviklede Frugter begge Halvdele temmelig lige store. Tværsnit ikke rundt. Frugtstilk: af variabel Længde (1025 mm.), tyk eller middeltyk, ved sit Udspring fra Frugten kjødet, ofte rød, lidt håret, indleddet i en temmelig flad, foldet enten rustfri eller lidt rustbeklædt Stilkhule. Bæger: lukket eller tildels lukket, grønt og brunligt; Bladene temmelig lange, brede, skiftende i Bunden, oprette og lidt udadbøjede; anbragt i en middeldyb og middelbred, undertiden temmelig snæver Nedsænkning imellem ulige store, ofte temmelig flade Ribber, der gå ned over Frugten. Hud: glat, glinsende; Solsiden ganske bedækket med en meget mørkerød eller mørkkarminrød Farve, der på Skyggesiden fremtræder svagere og blandet med lyserødt, ofte i Form af afbrudte Striber, der på en Del af Skyggesiden lade en gul eller svagt grønlig gul Grundfarve komme til Syne; Punkterne ere fine og lidet iøjefaldende, hvorimod fine brunlige Rustfigurer ere temmelig hyppige, især i Nærheden af Bægeret. Sorte Vandpletter ere sjældne. Kjød: hvidt med svagt gulligt eller grønligt Skjær, undertiden med Spor af rødt og med røde Årer, temmelig fint, næppe tilstrækkelig saftigt, passende vinagtigt og sødt med en behagelig Aroma. Kjærnehus: næsten ægformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, noget opridsede, rummelige, oftest lidt åbne, indeholdende hvert 1-2 store, langagtig ægformede, spidse, mørkebrune, godt udviklede Kjærner. Axehulen smal.

Modenhed. Denne Frugt synes, efter at den er bleven akklimatiseret her i Landet, at blive sildigere moden end kort efter at den var indført her; den Gang blev den betragtet som en Sommerfrugt, der modnedes i August, hvorimod den nu i vore sædvanlige Somre først opnår sin fulde Udvikling i sidste Halvdel af September. Den holder sig velsmagende i 12 Måneder.

Kvalitet og Brug: god Bordfrugt og god Kjøkkenfrugt; meget afholdt i Frugthandelen formedelst sit smukke Udseende.