98. Lord Suffield.


MorgendugB7.jpg

Literatur og Synonymer:

Lord Suffield (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 136).  -  id. (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 257).  - id. (Lauche, Erster Ergänzungsband zu Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, p. 121, Nr. 750).

Historie. Dette Æbletræ er tiltrukket af Frø af en Væver ved Navn Thomas Thorpe, Boardman Lane, Middleton i Nærheden af Manchester, og blev først sendt ud i 1836 eller 1837. Det blev kaldt Lord Suffield efter den Adelsmand, som på hin Tid residerede på Manor of Middleton.

Beskrivelse af Træet. Træet er sundt og temmelig hårdført; det har i Ungdommen en moderat kraftig Væxt, men opnår ikke nogen betydelig Størrelse. Årsskud: middeltalrige, noget udadgående, temmelig lange, middeltykke, lidt knæede, foroven uldede, lys brunligrøde, forneden sølvgråhudede, på Skyggesiden olivenbrunlige; Lenticelleme meget talrige, langagtige, hvidgrå. Bladknopper: middelstore, med stump Spids og tilliggende, helt uldede Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene middelstore, ovale eller langt ægformede, med næsten tilløbende Spids, dobbelt savtakket Rand, temmelig lang, tyk, meget uldet Bladstilk og meget udviklede Axelblade: om Frugtknopperne ere Bladene snart lancetformede, snart omvendt ægformede. Frugtknopper: middelstore, langt kegleformede, med stump Spids og med røde og brune, svagt uldede Knopskjæl. Blomster: middelstore, middeltidlige, med langagtige, udvendig violette, indvendig lyserøde Kronblade.

Frugtbarhed: tidlig og meget stor.

Kultur. Træet lader sig temmelig hurtig tiltrække med smukke Stammer, og det kan under almindelig gode Forhold dyrkes som Halvstamme. Frugter, som ere høstede af Træer, podede på Vildling, have noget længere Holdbarhed, end Frugter af Dværgtræer. Det tager godt fat på Paradisæblestammer, begynder allerede at bære Frugt i det andet År efter Podningen og bærer i nogle År så rigt, at det hurtig afkræftes og må erstattes med yngre Træer.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: meget stor, indtil 100 mm bred og høj, almindelig 70 mm. bred og høj. Form: kegleformet og så bred som høj, ofte rundagtig og da mere bred end høj; fra Bugen, som sidder under Midten, er den almindelig afrundet imod Stilken; over Bugen aftager den meget og ender ofte i en næsten spids eller kun lidet afstumpet Bægerende. Frugtstilk: ca. 2025 mm. lang, rager dog ofte kun 45 mm. udenfor Periferien, tynd eller tynd på Midten og tykkere i Enderne, grøn, lidt håret, siddende i en middeldyb og middelbred, ofte lidt foldet, grøn og med fin Rust beklædt Stilkgrube. Bæger: lille, lukket, grønt, lidt uldet; Bladene middellange og middelbrede, sluttende i Bunden, lidt indadbøjede og oprette; anbragt i en snæver, næsten flad Nedsænkning imellem fine Folder og Ribber, der gå ned over Frugten til Stilkgruben. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne midtstillede. Hud: meget fedtet, glinsende, lysegrøn, senere grønlig hvidgul med enkelte grønne Steder; brunlige Punkter ere mere eller mindre spredtsiddende; ganske uden Spor af rødt på Solsiden. Kjød: hvidt, løst, temmelig grovt, saftrigt, syrligt, næsten uden Sødme, uden Aroma. Kjærnehus: mere højt end bredt; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret lidt afstumpede, rummelige, helt åbne, med små, rundagtige, ægformede, kort tilspidsede, brune, velnærede Kjæmer. Axehulen bred.

Modenhed. Den haves til Brug i August og i September, indtil den bliver overmoden.

Kvalitet og Brug: brugelig i Husholdningen og er formedelst sit smukke Udseende og sin Størrelse en sælgelig Torvefrugt.