42. Almindelig rød Pigeon.


NonnetitteB7.jpg                                  NonnetitteB6.jpg                             

Literatur og Synonymer:

1. Pigeon rouge (Merlet, l'Abrégé des bons fruits, 1667, p. 151). id. (Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de France, 1887).
2. Der rothe Tauben-Apfel (Sidder, Der teutscher Obstgärtner, 1796, fünfter Band, p. 323, Taf. 15).
3. Der königliche Taubling, Le Pigeonnet royal (Diel, Kernobstsorten, drittes Heft, Aepfel, 1800, p. 78).
4. Pigeonnet commun (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 337).
5. Rother Winter-Taubenapfel (Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 38).
6. Dufäple, Rødt Dufäple (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 70).
7. Rød Vinterpigeon (Bentzien, Håndbog for Frugttrædyrkere, 1861, p. 183).

Historie. Dette gamle franske Æble synes allerede at være bleven udbredt i Frankrig i Midten af det 17de Århundrede. Det antages at stamme fra Normandiet, hvor det endnu er meget udbredt, men Tiden, da det fremkom, kjendes ikke. Det er beskrevet af Merlet 1667, hvorimod det først synes at være bleven udbredt her i Norden i sidste Halvdel af det 18de Århundrede. Det er beskrevet af Hirschfeld i 1788, af Sickler i 1796 og af Diel i 1800. I den kongl. Frugttræplanteskole i Odense var det i Formering i 1795, og derfra stammer uden Tvivl det betydelige Antal gamle Pigeontræer, der endnu i Midten af dette Århundrede fandtes i de store Frugthaver her på Fyen. Størst Udbredelse har dette Æble i Landene ved Østersøen: Danmark, Nordtyskland og i det sydlige Sverrig især i Kalmaregnen, hvorimod det efter Eneroth viser sig ømtåligt i Mälaregnen. I det sydlige og mellemste Tyskland synes man ikke længere om det, så at det er sandsynligt, at dette Æble opnår større Velsmag her i Norden end i mildere Klimater. Her i Danmark, i Nordtyskland og i Sverrig har det i Almindelighed været benævnt med det franske Navn Pigeon rouge.

Beskrivelse af Træet. Træet gror i Ungdommen på god Jord godt men ikke stærkt, opnår på lermuldet og i ikke for tør Jord næsten Middelstørrelse og danner ofte en rund Krone; på mager Jord gror det kun langsomt og bliver kun lille. Årsskud: talrige, på ældre Træer uregelmæssig stillede, ikke ret lange, middeltykke, rødbrune, på Skyggesiden ofte lidt grønne, punkterede med fine, runde eller lidt langagtige Lenticeller, kortleddede og lidt knæede. Bladknopper: store, langagtige, ikke spidse, uldede, oftest tilliggende. Blade: små, ovale eller ægformede, tilspidsede og med dybt savtakket Rand. Blomster: middelstore, middeltidlige, udvendig chamoisfarvede, indvendig hvide.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. Træet bør især dyrkes på god, helst lermuldet, ikke for tør Jord; i nogenledes godt beskyttede Haver kan det dyrkes som Halvstamme, iøvrigt også som Lavstamme på mindre godt beskyttede Pladser. Det kan i Ungdommen også optrækkes til ret nette og temmelig frugtbare Pyramider. I uheldige Lokaliteter bør man dyrke det som Espalier i Vifteform. På Dværgstamme bliver det ikke stort, men bærer tidlig og beholder ved omhyggelig Pleje i en Årrække tilstrækkelig Kraft. Iøvrigt må dette Æbletræ også på Vildstamme helst jævnlig holdes i Snit, ofte udpudses og befries for tørre Smågrene og Mos, ligesom det er nødvendigt tidlig at udtynde Frugterne, samt flittig at borttage Insekter og visne Blade i deres Nærhed.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: middelstor eller under Middelstørrelse, (i bedste Udvikling fra Espalier, 71 mm. høj, 70 mm. bred; eller fra Friland, 59 mm. bred, 57 mm. høj, ofte mindre). Form: afstumpet kegleformet, undertiden ægformet, sjældnere valseformet; Bugen sidder under Midten, derfra er den smukt afrundet til ned imod Stilken, omkring hvilken den ofte er lidt flad; over Bugen aftager den meget imod Bægerenden, der ofte er smal. Tværsnit rundt. Frugtstilk: ca. 15 mm. lang, ofte kortere, tynd, træagtig, lidt håret, grøn og brunlig, indleddet i en moderat dyb og bred, jævn, med fine lysebrune Ruststråler beklædt Stilkgrube. Bæger: lukket eller næsten lukket, oftest grønt, meget dunet; Bægerbladene meget lange, temmelig brede, lukkede forneden, indadbøjede; anbragt i en lidet dyb, ofte flad, snæver eller middelbred Nedsænkning, omgiven af ganske små og enkelte større Folder. Bægerhule tragtformet. Støvdragerne højtstillede. Hud: fra Træet bedugget, glat, glinsende, først lysegrøn, senere hvid med kjødfarvet Skjær, Solsiden og ofte den største Del af Frugten er flammet eller bedækket med lyserødt og rosenrødt, samt ofte marmoreret og stribet med livlig karmoisinrødt, sjældnere båndstribet; overalt findes spredtsiddende fine brune Punkter, der i den røde Farve karakteristisk ere omkransede med hvidgult og i den hvide undertiden med grønt; iøvrigt varierer Farven hos dette ofte så skjønne Æble meget, og det opnår kun sin fulde Skjønhed når Sommermånedeme ere solrige. Lugt svag. Kjød: hvidt, meget fint, før fuld Modenhed lidt fast, skjørt, meget saftrigt, med en fin Bittermandel-Aroma, behagelig vinagtigt og næsten ligeså sødt. Kjærnehus: meget variabelt, oftest ægformet, undertiden løgformet eller en Overgangsform, Kamrene af bredere eller smallere Form, imod Stilken tilspidsede, imod Bægeret mere eller mindre runde eller afrundede, lukkede eller lidt åbne, indeholdende hver 24 middelstore ægformede, skarpt tilspidsede, velnærede, mørkebrune Kjærner.

Modenhed. Plukkes i Slutningen af September eller i Begyndelsen af Oktober; det bliver tjenligt til at nydes i December og haves til Brug i henved 2 Måneder uden at tabe i Smag.

Kvalitet og Brug: Bordfrugt af første Rang, giver en fortræffelig Frugtvin.

Når dette velbekjendte Æble bliver omhyggelig dyrket, Frugterne tidlig udtyndede og ofte eftersete, således at man høster store og smukt farvede Frugter, da er det formedelst den fine Aroma, det opnår her i Norden, måske endnu vort fineste Vinter Dessertæble.