41. Vinter Guldpearmain.


NonnetitteB4.jpg      NonnetitteB5.jpg

Literatur og Synonymer.

1. Englische Wintergoldparmäne
2. Golden Winter-Pearmain

3. King of the Pippins
(Diel, Kernobstsorten, zehntes
Heft,Aepfel, 1809, p. 174.)
King of the Pippins
4. Hampshire yellow

 (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 30).
5. Winter-Goldparmäne (Ed. Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 67).
6. Pearmain dorée (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 322).
7. Engelsk Vinter-Guld-Pearmain (Bentzien, Håndbog for Frugttrædyrkere, 1861, p. 188).
8. Guld-parmän (O. Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 78).

Historie. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at dette Æble er af engelsk Oprindelse, men på hvilket Sted i England det er fremkommet, kan ikke oplyses. Diel var den første, der beskrev det, og han gav det Navnet »Engelsk Vinter Guldpearmain«. Han meddeler, at han fik det i en større Sendelse Træer, som han i Året 1800 lod komme fra Loddiger i London. I 1807 modtog han under Navn af King of the Pippins 3 Æbler fra Rentmeister Uellner, som befandtes at være den samme Æblesort; de vare fra et Træ, som var kommen fra Brødrene Kirke's Planteskole i England. Lindley skrev i 1831 blot om denne Sort, at den er gjort bekjendt og vistnok sat i Handelen af Mr. Kirke fra Brompton i Nærheden af London. Den engelske Pomolog R. Hogg har akcepteret det Navn, som Diel har givet den, og kalder den Golden Winter Pearmain; derimod beskriver Hogg i sin Fruit Manual, 1884, p. 123 et andet Æble, en Sommerfrugt, under Navn af King of the Pippins, hvorfor dette Navn ikke tør bruges som Synonym til Guldpearmainen, som det tidligere var almindeligt også her i Landet.

Beskrivelse af Træet. Træet er i Ungdommen af hurtig og meget kraftig Væxt og opnår en god Middelstørrelse; det danner en højtbygget, smuk rund Krone og er temmelig hårdført. Årsskud: oprette, næsten talrige, kraftige, lange, tykke, lige, op efter uldede, rødbrune og mørkegrønne, punkterede med talrige langagtige og runde Lenticeller. Bladknopper: middelstore, korte, brede, tilliggende. Blade: på Sommerskuddene middelstore eller derunder, ægformede og langovale med halvt tilføjet Spids og dybt indskåren savtakket Rand; Overfladen glinsende, Underfladen noget filthåret, med korte, tykke Bladstilke. Om Frugtknopperne ere Bladene større og af langstrakt oval Form. Blomster: over Middelstørrelse, middeltidlige, udvendig rosenrøde, indvendig hvide med rosenrødt Skjær, ikke ømtålige.

Frugtbarhed: meget stor.

Kultur. Dette Æbletræ kan dyrkes på let og på svær Jord og under almindelig gode Læforhold, når det ikke opelskes med for høje Stammer; det giver smukke Højstammer, som vi dog kun kunne anvende på meget godt beskyttede Steder. Halvstammer og Lavstammer turde i de fleste Tilfælde være at foretrække, men det kan også tildannes til meget smukke Pyramider. Træet egner sig dernæst særdeles godt til at pode på Dværgstammer, hvorpå det opnår en god Udvikling samt bærer tidlig og meget rigt, hvilken Frugtbarhed ved rigelig Tilførsel af Næringsmidler kan vedligeholdes i en lang Årrække.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor (i bedste Udvikling 82 mm. bred, 67 mm. høj; almindelig 66 mm. bred og 58 mm. høj). Form: næsten rund, altid mere bred end høj, Bugen sidder lidt under Midten, imod Stilken er den smukt afrundet med en kun lidet flad Stilkende, fra Bugen aftager den oftest lidt stærkere imod Bægerenden, der alligevel er temmelig bred. Tværsnit rundt. Frugtstilk: 1520 mm. lang, træagtig og tynd eller middeltyk, undertiden lidt kjødet og temmelig tyk, grøn og brunlig, lidt dunet, indleddet i en middeldyb og middelbred, jævn, med tynde lysebrune Ruststråler beklædt Stilkgrube. Bæger: stort, åbent, grønt, uldet; Bladene temmelig lange og brede, i Bunden ofte lidt adskilte, oprette og med tilbagebøjede Spidser, anbragt i en temmelig dyb og bred Nedsænkning imellem fine Folder, der ikke ofte gå over l Bægerhvælvingen. Bægerhule kegle- eller tragtformet, ofte meget bred. Støvtrådene middelstillede. Hud: glat, glinsende, grønliggul, senere guldgul og orange, på Solsiden nuanceret med mat lysebrunligrødt, ofte spættet og stribet med mere livligt rødt; fine brune, ikke meget talrige Punkter findes spredtsiddende, og i enkelte År findes Frugter, som ere lidt besprængte med små Rustfigurer. Lugt meget svag. Kjød: gulligt, fint, knasende, senere mere mørt, temmelig saftrigt, svagt vinagtigt, rigelig sødt, ret behageligt, men ejendommelig krydret. Kjærnehus: æg-løgformet eller ægformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, rummelige, mere eller mindre åbne, indeholdende 2 velnærede, middelstore, kort ægformede, kort tilspidsede, brune Kjærner. Axerøret smalt eller middelbredt.

Modenhed. Plukkes sædvanlig i Begyndelsen af Oktober, bliver tjenlig til Forbmg i Begyndelsen af November og holder sig til i Februar.

Kvalitet og Brug: fortræffelig til al Brug i Kjøkkenet, tjenlig til Mostning og til at tørre, samt en let sælgelig Torvefrugt, så at den fuldt. ud fortjener at kaldes en Økonomi- og Husholdningsfrugt af første Rang: derimod tør den, med de Fordringer, vi her i Landet stille til en Bordfrugt, kun kaldes en almindelig god Bordfrugt. I Tyskland giver man dette Æble det højeste Kvalitetsmærke som Taffelfrugt.

Formedelst Træets Frugbarhed, Frugtens gode Udseende og store Anvendelighed til al økonomisk Brug fortjener denne Sort Påagtning til Dyrkning både for Handel og til Hjemmeforbrug.