Æbler AP  *   Æbler AP+HCB+CM  *  Pærer *  Blomme  * Kirsebær *  Frugtsorter forside


OVERSIGT OVER

SORTSBESKRIVELSEN, SORTERNES EGENSKABER OG DYRKNINGSVÆRDI

Indledning

Vore dyrkede Æblesorter nedstammer hovedsagelig fra Malus pumila Mill-, Sødæble eller Almindelig Æble, der angives at være hjemmehørende i Europa og Vestasien. Den er meget formrig og omfatter bl. a. Varieteterne pendula og paradisiaca. Til den første af disse hører Hængeæbler som Elise Rathke m. fl., og til den sidste henregnes de som Grundstammer benyttede Typer af Doucin. Vort hjemlige Skovæble, Malus sylvestris Mill., indgår dog sikkert også i nogle af de dyrkede Sorter. De to nævnte Arter kan sammenfattes i een Art: Malus communis D. C. Derimod har Malus prunifolia Borkh. og Malus baccata Borkh., der. begge er hjemmehørende i det nordøstlige Asien og er småfrugtede, såkaldte Paradisæbler, ikke spillet nogen stor Rolle for Fremkomsten af de dyrkede Sorter.

De dyrkede Æblesorter er Krydsningsprodukter og ikke konstante ved Frøudsæd, hvorfor de formeres ad vegetativ Vej, ved Podning. Nye Sorter fremkommer ved Frøudsæd eller Mutation. Udsæd af Frø sker ofte tilfældigt, og efter års Forløb konstateres det måske, at en sådan fremkommet Plante bærer værdifulde Frugter, hvorefter den ophøjes til Sort og gives et passende Navn samt tages i Formering. I andre Tilfælde har man udsået Kærner af særlig værdifulde Frugter i Håb om at få Træer med tilsvarende eller måske bedre Frugter, et Håb, som dog oftest er blevet beskæmmet. I alle Tilfælde må man være forberedt på, at den nye Sort kan afvige meget fra Modersorten, selv om det også kan hænde, at der bliver Lighed mellem de to. Nogle af Sorten Cox's Oranges Egenskaber kan således genfindes hos Sorter, i hvilke den indgår som den ene af Forældrene. Mutation eller Sportdannelse fremkommer som en pludselig Forandring i Plantens Cellevæv og giver sig f. Eks. til Kende ved, at der på et Træ med normalt lystfarvede Frugter fremkommer en Gren med Frugter af en mørkere Farve. Sådanne Farvevarianter kendes. der en Del af. I nærværende Værk er af Æbler omtalt P. J. Bergius, der er en rød Såvstaholm, Rød Cox's Orange, Rød Gråsten, Rød Pederstrup, Grå Laxton og Rød Tønnes m. fl. Sådanne Mutanter kan have et ensartet og konstant Præg, men de kan også være variable, eventuelt brogede, og falde ind under Begrebet Kimærer. Af denne Type har vi Gladstone, og rimeligvis må Red coat Grieve også regnes hertil.

Af Æblesorter findes der et meget stort Antal, og der fremkommer stadig flere, i nyere Tid ofte som Resultat af et målbevidst Forædlingsarbejde, idet man krydser Sorter sammen i Håb om at få visse attråede Egenskaber forenede i Afkommet. Da Variationsmulighederne er meget store, kan der ved et sådant Arbejde nås værdifulde Resultater. Frugtsorterne er ved vegetativ Formering konstante her ses bort fra Muligheden for Fremkomsten af Mutanter men alligevel varierer den enkelte Sort som bekendt stærkt. Dette skyldes altså ikke arvelige Anlæg, men udelukkende de ydre Kårsr Indflydelse. Da Sorterne dyrkes under meget forskellige Forhold, bliver også Variationerne mangfoldige og medfører, at Arbejdet med Frugtsorternes Identificering ofte er vanskeligt.

Læren om Frugtsorterne kaldes Pomologi og de Folk, som beskæftiger sig hermed, for Pomologer. Af fremragende danske Pomologer må nævnes H. C. Bredsted, der bl. a. skrev »Håndbog i dansk Pomologi«, og C. Matthiesen, hvis Hovedværk er »Dansk Frugt«. Pomologien beskæftiger sig med Frugtsorternes Navneforhold, deres Historie, Beskrivelse og Dyrkningsværdi. Det sidste er dog mere et Spørgsmål af praktisk-forsøgsmæssig Art og varetages derfor i Nutiden hovedsagelig af Frugtavlere og Forsøgsstationer.

Navneforhold. Mange Frugtsorter har flere Navne, fremkommet ved gentagne pomologiske Beskrivelser eller givet i Praksis. I sådanne Tilfælde må et af Navnene være Hovednavn og de andre Binavne eller S y n o n y m e r. I Pomologien som i Botaniken gælder den Regel, at det ældste Navn har Forretten. Har et Navn almindelig Udbredelse og Hævd, 'kan der dog være Grund til at beholde det, selv om det ikke har Prioriteten. Synonym-navne er til Besvær og bør derfor undgås. I nærværende Værk er kun de vigtigste Synonymer medtaget.

Da Frugtsorterne stammer fra mange Lande, og der ikke ved deres Benævnelse er fulgt bestemte eller ensartede Principper, udviser de i denne Henseende en broget Mangfoldighed, som meget vanskeligt lader sig indordne under faste Rammer. Her er med Hensyn til Navngivningen (Nomenklaturen) hovedsagelig fulgt de i »Danmarks Frugtavl« Side 42629 opstillede Regler, af hvilke nogle Hovedpunkter skal gengives: Artsnavne som Æble, Pære o. s. v. medtages kun, hvis det er nødvendigt af Hensyn til Faren for Forveksling med Sorter af andre Arter. For danske Navne anvendes de gældende Retskrivningsregler, medens udenlandske Navne som Regel opføres som i det pågældende Land. Oversættelse eller Fordanskning af et udenlandsk Navn bør ikke finde Sted; har oversatte Navne Hævd, kan de dog bibeholdes. Tillægsord som f. Eks rød (rau, röd, rot, red, root og rouge) oversættes som Regel. Navnene bør være korte, helst kun bestå af et Ord og ikke over to. Denne Regel er let at anvende ved Nydøbning af Sorter, men undertiden vanskelig at gennemføre for ældre Sorter. Her i Værket hedder det Belle de Boskoop og Grahams Royal Jubilee, hvilket har været anset for nødvendigt for at undgå Faren for Forvekslinger, men i Praksis vil man oftest nøjes med at sige Boskoop og Grahams, ligesom Cox tit benyttes som Navn for Cox's Orange. Jo bedre kendt en Sort er, desto lettere lader Navnet sig forkorte. Der vil derfor altid herske nogen Usikkerhed og foregå Forskydninger på dette Område. Pomologiske Gruppenavne som f. Eks. Codlin, Kalvil, Pearmain, Pigeon, Pippin, Reinet, Rosenæble og Seedling, der kan tjene til at karakterisere Sorternes Egenskaber og til at lette Oversigten over dem, men som ofte er givet temmelig tilfældigt og derfor kan være vildledende, er som Regel udeladt. Er de medtaget, er de fordanskede og som den mindst vigtige Del af Navnet anbragt bagest.

Historiske Oplysninger er givet om hver enkelt Sort, støttet på Litteraturanvendelse og Korrespondance med Personer, som har siddet inde med Viden om disse Forhold. Der er lagt Vægt på at give så fyldige Oplysninger som muligt og som Pladsforholdene har tilladt om de danske Sorters Oprindelse og Udbredelse. Angående den benyttede Litteratur henvises til Litteraturfortegnelsen.

Illustrationer. I mange Pomologier har man nøjedes med at illustrere den omhandlede Sort ved Hjælp af en i sort Farve trykt Tegning af en gennemskåret Frugt. Sådanne Billeder er værdifulde, men da de ikke giver fuld Besked om Frugtens Form og slet intet oplyser om dens Farve, er de ikke helt tilfredsstillende. I »Danmarks Frugtsorter« er der kun få af den Slags Illustrationer. Hovedvægten er lagt på de farvelagte Tavler. Valget af Originalmaterialet er sket ud fra Ønsket om at gengive så mange Variationer, at den samlede Tavle kunde give et Helhedsindtryk af Sorten. Havde flere Frugter kunnet medtages, vilde dette kun have været en Fordel. Ved Fremstillingen af Tavlerne har man søgt at få de flest mulige Enkeltheder klart og tydeligt frem. Den anvendte Reproduktionsmåde, hvor man af Hensyn til at holde Udsalgsprisen for Værket så lav som muligt har anvendt Bogtryk i tre Farver, har imidlertid sat ret snævre Grænser for, hvor langt der til Slut har kunnet nås i denne Henseende. Mest har det knebet med de grønne Farver og dernæst med de røde samt endelig noget med at få Frugterne så strålende og levende, som de burde være. De udvalgte Frugter har været sådanne, som lå lidt over det sædvanlige Gennemsnit for Sorten. Farvetavlerne gengiver Frugter og Skud i naturlig Størrelse. Billederne af Træer er reproducerede efter Amatørfotografier optaget rundt om i Landet. De skal tjene til at illustrere Sorternes Kroneform, Størrelse m. m.

Sortsbeskrivelsen.

Som allerede fremhævet varierer den enkelte Frugtsort meget; dette gælder såvel med Hensyn til Træet som til Frugten. Det volder derfor Vanskelighed gennem en kortfattet Beskrivelse at give en rammende Karakteristik af alle de Egenskaber, som her kommer i Betragtning. Enhver ser Sagen med sine Øjne, og det er ikke givet, at den, der læser Fremstillingen, får det Billede frem, der ligger til Grund for Beskrivelsen. For med nogenlunde Sikkerhed at kunne kende og genkende en Frugtsort må man have set den gentagne Gange og indprentet sig de Variationsmuligheder, den rummer. Bestemmelse af en Sort er ofte vanskelig. Den sker bedst ved Hjælp at en Sortssamling, hvor den kan foretages direkte Sammenligning, men den kan også ske ved Anvendelse af litterære Hjælpemidler. Til Lettelse tor Bestemmelsen har man opstillet pomologiske Systemer og »Nøgler«, som kan være brugbare, men dog er vanskelige at arbejde med, da Sortsforskellene ofte er små og tilmed variable. At lave en Bestemmelsesnøgle over de her i Værket beskrevne Æblesorter lod sig forholdsvis let gøre, men man når sikkert Målet lige så hurtigt ved at blade Bindet igennem og foretage Sammenligning med Farvetavlerne. En Bestemmelsesnøgle, som kun tager Hensyn til en lille Del af de forekommende Sorter, har en tilsvarende begrænset Værdi.  

Til Støtte for Brugere at Værket skal der i det efterfølgende at dette Afsnit omtales nogle af de Egenskaber hos Træ og Frugt, som er gjort til Genstand for Beskrivelse.

Træet. Størrelsen omtales, men da denne foruden af Træets Alder og den anvendte Grundstamme er i høj Grad afhængig af ydre Kår som Klima, Jordbund, Pasning m. m., må den blive meget variabel. Gennem et stort Antal Målinger af Træer kunde man nå frem til ret sikre Middeltal. For Valget af Planteafstand har Træets Størrelse særlig Betydning. De herom givne Oplysninger må kun opfattes som en Orientering. Hosstående Figur illustrerer den Størrelse, nogle Forsøgstræer af Æble har nået på Blangsted-gård Forsøgsstation igennem 16 år. Man lægger Mærke til Forholdet mellem Vildstamme- og Dværgtræer.

Kronens Form er heller ingen konstant Egenskab. De unge Træer er således oftest opretvoksende, medens de ældre er forholdsvis bredere, måske endda med noget hængende Krone. Endvidere øver Beskæringen stor Indflydelse på Formen. Beskæres alle Træer stærkt og efter samme Princip, således som nogle Frugtavlere er tilbøjelige til at gøre det, bliver Sortsforskelligheder med Hensyn til Vækstform udviskede. Mange af de gengivne Fotografier viser karakteristiske Kroner, dannet på naturlig Måde eller gennem Beskæring, se således under Pederstrup, Husmoder, Alexander, Skovfoged, Venus, Danziger Kantæble, Bøghs Citronæble, Queen, Laxtons Superb, Transparente blanche, Drejæble, Purpurrød Cousinot, Tønnes, Ingrid Marie m. fl.

Æbletræets Bark. De unge Skud er grønne og hårede. Som Regel sidder Hårene så tæt sammen, at de danner en tæt Filt af hvidgrå til grå Farve. Skuddene er mest filtethårede i Spidsen. Hårene falder efterhånden af efterladende sig en ofte stærkt sølvglinsende Overflade. Barken på Årsskuddene er brunlige i mange Nuancer; på de ældre Partier er den grålig. Det er årsskuddenes og Kvistenes Barkfarve, der er beskrevet. Som det f. Eks. ses under Rød Ananas, kan der være betydelig Forskel på Skuddets og Kvistens Barkfarve. Barken vedbliver længe at være glat, kun på ældre Grene og Stammer findes Skorpebark, der løsner sig i uregelmæssige Flager.

De unge Skud er forsynet med Spalteåbninger, som efterhånden forkorkes og bliver til Korkporer (Lenticeller). Disse kan være af meget. varierende Antal efter Sorterne og af forskellig Størrelse og Form. Ofte vil man kunne kende en Sort på Korkporerne alene. Ildrød Pigeon og Gråsten har få og lidet iøjnefaldende Kork- eller Barkporer, medens Casseler Reinet, Dumelow og Signe Tillisch har mange og meget synlige Porer. Spalteåbningerne er rundagtige, men ved Skuddets Længdevækst bliver Korkporerne ofte langstrakte; ved den senere Tykkelsesvækst bliver de kredsrunde for til sidst at præsentere sig som længere eller kortere Tværbånd på Grene og Stamme.

Knopperne er dels Bladknopper, som udvikler et Skud med Blade, dels Frugtknopper. Den sidste Betegnelse er her anvendt på de Knopper, af hvilke der udvikles et Skud med Blade og en Blomsterstand i Spidsen. Blomsterknop kaldes Blomsterstandens enkelte Knop.

Bladknopperne er hos Æbletræet ikke meget forskelligartede, hvorfor de ikke er gjort til Genstand for Beskrivelse. De er som Regel ret små, ligger nær til Kvisten og er noget trekantede med but Spids.

Frugtknopperne, der sidder som Sideknopper på Langskud eller som Endeknopper på korte, halvlange og lange Frugtsporer, kendes fra Bladknopperne på, at de er større, tykkere og mere afrundede i Spidsen. De er noget forskellige i Form, men dog altid rundagtige til ægformede. Størrelsen er meget forskellig og er en Sortsegenskab, hvorfor Bestemmelsen af Knoppernes Art må ske ved en Sammenligning inden for samme Sort. Frugtknopperne kan være meget karakteristiske, ikke mindst i Løvspringstiden, når Knopskællene strækker sig, og Knopperne er ved at åbne sig. Ribston har i den Periode store, næsten hvide Frugtknopper, medens Charlamowsky har meget let kendelige brunrode Knopskæl.

Bladene sidder dels på Langskud og dels på Dværgskud; begge Slags Skud er næsten cylindriske og tykke helt ud i Spidsen. Langskuddene er straktleddede, men med Stængelled af forskellig Længde. Ananas Reinet har således meget tætsiddende Blade og Filippa mere spredte Blade. Dværgskuddene, der ofte afslutter Væksten med en Frugtknop og da er færdigdannede som Frugtsporer, har meget tætsiddende Blade, der som Regel har længere og tyndere Stilk samt længere og smallere Bladplade end Langskuddenes Blade, altsammen af Hensyn til den bedst mulige Udnyttelse af Lyset. Her i Værket er Hovedvægten lagt på Beskrivelsen af Langskuddets Blade. Beskrivelsen refererer til fuldt udviklede Blade fra middelkraftige til kraftige Langskud, som Regel af yngre Træer. Blade af St. Hansskud og Vandskud er som Regel ikke af samme Form og Størrelse som de mere normale Blade og er derfor ikke anvendt ved Beskrivelsen. Vil man sammenligne Blade, må det ske på helt ensartet Materiale, da Variationerne kan være meget store efter Træernes Alder, Ernæring, Skuddenes Placering o. s. v.

Bladpladen kan være ægformet, omvendt ægformet, oval eller elliptisk. Den kan undertiden være lidt hjerteformet ved Grunden. Bladenden kan være spids, d. v. s. at dens Sider løber jævnt sammen, eller den kan være tilspidset, d. v. s. at Spidsen er pludselig afsat, »påsat Spids«. Bladet er på Oversiden grønt i vekslende Toner og ofte noget skinnende samt lidt ru at føle på. Undersiden er oftest stærkt håret og har en grågrøn Farve. Bladet kan være jævnt eller bølget. Er dets Halvdele bøjet noget opad i Forhold til . Hovedribben, bliver Bladet rendeformet. Undertiden er Bladranden bøjet nedad. Karakteristisk og derfor et godt Sortskendetegn er Bladrandens Indskæringer. Randen er i det store og hele savtakket, idet den har spidse, skråt stillede Takker, men Takkerne kan være afrundede og af forskellig Størrelse, ligesom der kan være Dobbelttakning. Sammenlign Bladene af f. Eks. Beauty of Kent, Maglemer, Filippa, Bodil Neergård, Flaskeæble, Alexander, Warners King og Lord Suffield.

Bladstilken er forholdsvis kort og tyk. Den er ret varierende med Hensyn til dette, til Behåring og Furens Dybde o. s. v-, hvorfor der ikke ved Beskrivelsen er tillagt den nogen større Værdi. Bladstilken fortsætter op i Bladet som dettes Nerver, der som ophøjede Ribber især træder frem på Bladets Underside. Bladstilken og dermed Bladet kan være mere eller mindre opad- eller udadrettet. Ofte er Bladet buet tilbage (Beauty of Kent), men det kan også sidde temmelig stivt op- og udadrettet (Allington). Undersiden af Bladfoden er ofte af rødlig Farve, og henimod Løvfald antager hele Bladstilken og Ribberne som Regel en rød Farve, der kan være meget karakteristisk (hvor dette er Tilfældet, er et Blad malet med Undersiden fremefter). Bladfoden bærer to Flige, de såkaldte Akselblade. Disse kan være af forskellig Størrelse og Form; i nogle Tilfælde er de hurtigt affaldende.

Blomsten. Blomsterne hos Æbletræet sidder i Halvskærm med en Blomst i Midten og to utydeligt adskilte Kredse udenom. Antallet af Blomster i Standen varierer efter Sort og Ernæring m. m. Hos nogle Sorter er Blomsterstilken lang og Blomsterstanden spredt, i andre Tilfælde er Stilken kort og Blomsterstanden mere sluttet (se Casseler Reinet og Beauty of Bath).

Blomsten, der som hos de andre Arter af Kærnefrugtfamilien er femtallig, består af fem grønne Bægerblade, fem Kronblade og mange Støvdragere, der sidder på Randen af Blomsterbunden og har gul Støvknap, samt fem Støvveje med forneden sammenvoksede Grifler. Før Blomsterknopperne springer ud, vokser de betydeligt i Størrelse og antager forskellige Former (Ballonstadiet), og da de tillige har en egen Farve, er nogle Sorter meget let kendelige i denne Periode; dette gælder f. Eks. for Annie Elizabeth. De udsprungne Blomster er temmelig fladt udbredte og undertiden vellugtende. Blomsternes Størrelse er meget forskellig, Gråsten har således meget store, og Pigeon har små Blomster. Kronbladenes Yderside er farvet fra svagt rosa gennem mange Nuancer af rødt til violetrødt, medens deres Inderside som Regel er hvid eller har svag rosa Tone. Kronbladene består af Plade og Negl. Er Pladen bred og Neglen kort, bliver Blomsten sluttet; er Neglen lang og Pladen måske smal, får vi en åben Blomst (se Bramley og Filippa).

De anførte Tider for Blomstringen støtter sig hovedsagelig til Notater fra Landbohøj skolens Have og Blangstedgård Forsøgsstation.

Frugten. Der er lagt Vægt på en grundig og klar Beskrivelse af Frugten og dens Egenskaber. Angående de brugte Betegnelser henvises til ovenstående Tegninger af et gennemskåret Æble, der viser Frugtens enkelte Dele.

Frugtens Størrelse er målt i cm, og de angivne Tal er Gennemsnit af en Række Målinger. Tallene kan kun tjene til Orientering, da Variationerne på dette Område naturligvis er meget store.

Formen er beskrevet. De vigtigste Former er illustreret nedenfor. Bugen kaldes det Sted på Frugten, hvor denne har sit største Tværmål.

Farven hos de unge Frugter er grøn, men forandrer sig efterhånden. Man skelner mellem Grundfarven og Dækfarven. Den første, som også kan kaldes for Bundfarven, forekommer i hvidlige til gullige Toner. Den er varmest, når Frugten er spisemoden, medens den før og efter dette Stadium er mere lys og mat. Nogle Sorters Frugter er kun grundfarvede, f. Eks. Warners King; men de fleste har dog en lidt stærkere farvet Solside, en Kind, se bl. a. Bodil Neergård og Grahams Royal Jubilee. Dækfarve kaldes den Farve, der under Frugtens Udvikling dannes på dens Solside og mere eller mindre skjuler Grundfarven. I nogle Tilfælde ses der intet eller kun lidt af Grundfarven, og Frugten kaldes da dækfarvet. Skovfoged hører til denne Type. Som Regel ses Grundfarven dog gennem Dækfarven, der da fremtræder som Striber, Flammer, Marmorering o. s. v. og kan give Frugten et meget karakteristisk Udseende, se f. Eks. Alexander og Allington. Dækfarven kan være orange og rød i alle Nuancer til brun- og violetrød. Dens Udvikling er afhængig af Lyset, hvorfor den fremtræder stærkest på solbeskinnede Frugter og på Frugtens Lysside. Ved Farvebestemmelsen er der i dette Bind ikke anvendt nogen Farvekode, men almindelige gængse Navne.

 

Den modnende og modne Frugt er ofte dækket af et Vokslag, der er Udsvedning fra Overhuscellerne, og hvori Lyset kan brydes, så Frugten får et fra dens egentlige Farve afvigende Skær. Gnides Vokslaget af, kan Frugten få en klar og strålende Farve (Jonathan m. fl. Sorter). Frugthudens Spalte-åbninger omdannes også til en Slags Korkporer, de såkaldte Hudpunkter, der i Midten har en lille grå eller brunlig Korkdannelse. Uden om dette Punkt findes en større eller mindre Ring (af nogle Pomologer kaldet en Hov), som til at begynde med gerne fremtræder i en hvidliggrøn Farve, men senere kan gå over til orange og rødt. Disse Hudpunkter kan være meget karakteristiske, som Tilfældet er hos Signe Tillisch, Orkans Reinet og Ingrid Marie.

Æblefrugtens Hud får, især hos visse Sorter, efter Beskadigelse let Korkdannelser, der kan skyldes Indvirkning af Vejret, Sprøjtemidler m. m. Denne såkaldte Rust kan fremtræde i forskellige Tegninger og Figurer (se f. Eks. Høve Reinet). Undertiden findes Korkdannelse som en Stribe, en Søm, på en eller flere af Frugtens Kanter (Keswick Codlin).

Alt, hvad der angår Farven, er meget variabelt, da Farvedannelsen afhænger af ydre Faktorer som Vejrliget, Jordbunden, Ernæringen m. m. samt af Træernes Alder, den anvendte Grundstamme. Plukketiden tor Frugten, dens Opbevaring o. s. v. De i Værket afbildede Frugter er for det meste forholdsvis stærkt farvede. Der er som Regel malet både umodne og modne Frugter.

Bægeret. Efter Afblomstringen og Frugtsætningen retter Bægerbladene sig i Vejret og bøjer sig sammen, idet de som Regel danner en Bue ved først at bøje opad, så indad eller udad og i visse Tilfælde nedad (dette ses bl. a. på Tavlerne af Guldborg og Bodil Neergård). Bægeret kan være åbent som hos Dumelow, halvåbent som hos Cox's Orange eller lukket som hos Beauty of Kent. Dets Blade, hvis Spidser ofte er afbrækkede på den Frugt, der går i Handelen, er af forskellig Længde og Bredde. Der er ikke her i Værket lagt megen Vægt på Beskrivelsen af Bægeret. Bægeret sidder i en Nedsænkning, Bægerhulen, der kan være af vekslende Dybde og Vidde. I nogle Tilfælde sidder Bægeret næsten oven på Frugten, i andre Tilfælde nedsænket i en dyb Bægerhule. Sjældent er Bægerhulen jævn og glat, oftest er den omgivet af fem større Folder eller Ribber, der kan være meget fremtrædende og karakteristiske, som f. Eks. hos London Pippin. Ribberne, der kan være af ulige Størrelse, fortsætter ofte ned over Frugten og gør denne mere eller mindre kantet. Imellem Hovedribberne findes der undertiden mindre Folder, de såkaldte Biribber, og der bliver da ialt ti Ribber (se f. Eks. Keswick Codlin).

Bægerbladene, der kan være stærkt hårede og på den udvoksede Frugt er brungrå og indtørrede, dækker over Bægerrøret. Dette ses på den gennem-skårne Frugt som en Hulhed, der som Regel er kegle- eller tragtformet. I Bægerrøret sidder Resterne af Støvdragerne som en Kreds af afbrækkede Tråde. Støvdragernes Stilling er karakteristisk og temmelig konstant for Sorten, hvorfor det er et af de Kendetegn, som med Fordel kan benyttes ved Sortsbestemmelsen. Man skelner mellem lavt-, midt- og højtstillede Støvdragere.

De fem Grifler er, som allerede nævnt, sammenvoksede forneden og her ofte kødede og grønne, selv om de ellers er indtørrede. Griflerne, der sidder i Bunden af Bægerrøret, er som Regel forsynede med mange, lange og hvide Hår under og omkring Delingsstedet.

Stilken er som Regel brunlig og med fortykket Basis. Dens Tykkelse varierer meget efter Sorten og Frugtens Størrelse. Stilklængden er en Sortsegenskab, men iøvrigt meget forskellig for Frugter af samme Sort, afhængig som den er af Frugtens Placering. Er det den midterste Frugt i Blomsterstanden, der udvikles, bliver dens Stilk ofte kort og kødet, medens Frugter fra den yderste Kreds af Blomster får den længste Stilk. Forskellig Stilklængde ses bl. a. hos Frogmore. Da Stilkens Længdevækst hurtigt ophører, kommer Stilkens tilsyneladende Længde til at afhænge af, hvor meget Frugten vokser ud omkring Stilken (se f. Eks. Skovfoged). Er Frugten stærkt farvet, er Stilken det som Regel også.

 

Frugtstand af Cox's Orange. Midterfrugten med kort, kødet Stilk, Side-frugten med længere og tyndere Stilk.

Stilken sidder i en Fordybning, der her er kaldt Stil k grube n, men også kan kaldes Stilkhulen. Den er af meget forskellige Former og Dimensioner. Den kan være jævn, men også noget kantet, idet Frugtens Kanter kan fortsætte helt ind i Stilkgruben. Ofte findes der ved Stilken en Bulk eller Svulst, som kan trykke Stilken skæv (se f. Eks. Cox's Orange). I nogle Tilfælde er Stilkhulen helt fyldt ud, som det kendes fra Mølleskov m. fl. Sorter. Stilkgruben kan være stærkt farvet; men som Regel har dens Hud en mat Farve, og ofte er den dækket af et Rustovertræk, der som en Roset kan stråle ud til alle Sider (Boiken).

Kødet. Farven er beskrevet. Til at begynde med er Frugtkødet grønt; under Frugtens Udvikling og Modning forandrer det Farve. Når Frugten er fuldt spisemoden, har Frugtkødet sin stærkeste Farve, senere bliver den mere mat. Farven kan være hvid, gul og rød med mange Mellemnuancer. Den røde Farve er dog som oftest kun til Stede tæt under Huden og som årer i Kødet.

Frugtens Konsistens og Saftrigdom er omtalt. Men også her gælder det, at Frugtens Udvikling, dens Opbevaring og Modenhedsgrad spiller afgørende ind. Det samme gælder for Smagen. Denne er ofte vanskelig at karakterisere, og navnlig gælder dette for Frugtens Bismag, dens Aroma. Duften, der kan være meget stærk (Gråsten, Arreskov, Gladstone), men også næsten kan mangle (Casseler Reinet), er heller ikke let at finde rammende Udtryk for.

Kærnehuset. Æblefrugten er (ligesom Pærefrugten) dannet af fem Frugtblade, der er nedsænket i og sammenvokset med den skålformet udvidede Blomsterbund. Det er Blomsterbunden og Frugtbladenes ydre Lag, der danner Æblekødet, medens Frugtbladenes inderste Lag danner det pergamentagtige Kærnehus. I Pomologien regnes Kærnehuset for at være den Del af Frugten, der ligger inden for Karstrengene. Disse går fra Stilken og i en Bue op gennem Frugten til Bægerrøret. Den Figur, de danner, svarer som Regel til Frugtens Form; oftest er det Løgform. Karstrengene, der i et Tværsnit af Frugten ses som ti skarpt afgrænsede Prikker (Sønderskov), ses undertiden utydeligt i Længdesnittet; men de kan også være stærkt udviklede og af afvigende Farve. Karstrengene kan fremtræde med dobbelte Linier og med Forgreninger (James Grieve).

Det egentlige Kærnehus består af fem Rum, der i Pomologien kaldes Kamre. Deres pergamentagtige Vægge er ofte stærkt glinsende, men som Regel forsynet med Tværbånd, der har en hvidlig, grynet Beskaffenhed (Sävstaholm). Kamrenes Form kan være en Del forskellig, men er vanskelig at konstatere, hvorfor den kun er lidt omtalt i »Danmarks Frugtsorter«. Kamrene kan være lukkede eller åbne. Er Kamrene lukkede, men når hinanden, kaldes Frugten fuldakset. Aksehulen kaldes den kantede åbning, der kan findes, hvor de indad lukkede Kamre ikke slutter helt sammen. Ofte er Kamrene åbne indadtil og flyder da sammen til et Rum.

I hvert Kammer udvikles der normalt to Kærner; der kan være indtil fire (Ildrød Pigeon), men som Regel er der færre og undertiden slet ingen. Hos visse Sorter er mange af Kærnerne forblevet helt uudviklede, eller de er kun halvt udviklede og ikke spiredygtige. Kærnernes Form er et af de mest stabile Kendetegn for Sorten, hvorfor der må lægges Vægt på en omhyggelig Afbildning og Beskrivelse af Kærnerne. Den angivne Farve gælder for fugtige, af Frugten lige udtagne Kærner. Efter Tørring bliver Æblekærnerne matte og grålige af Farve samt lidt mindre af Størrelse.

Dyrkningsforhold.

»Danmarks Frugtsorter« er ikke nogen Håndbog i alm. Frugtavl, hvorfor Forhold vedrørende Træernes Dyrkning kun er omtalt i Forbindelse med de særlige Egenskaber, der karakteriserer de omhandlede Sorter.

Om Træernes Tiltrækning i Planteskolen er der givet kortfattede Oplysninger på Grundlag af de derom modtagne Indberetninger fra Medarbejderne. Dette Område foreligger ikke meget belyst gennem Litteraturen, men gennem Planteskolernes Praksis er det forlængst kendt, hvorledes de enkelte Sorter forholder sig. Offentliggjorte Beretninger om sammenlignende Forsøg med Formering af Frugttræer foreligger ikke.

Grundstammespørgsmålet er omtalt, men heller ikke her er der givet dybtgående Oplysninger. Interesserede henvises til at studere de foreliggende Forsøgsberetninger vedrørende Emnet. Ved Vildstammer forstås de i Planteskolerne under Navn af normanniske Cideræbler anvendte kraftigtvoksende Grundstammer. Ældre Dværgtræer er her i Landet sædvanligvis podet på Gul Doucin (den, man på den engelske Forsøgsstation East Malling har givet Nr. IV) eller på Rød Doucin (E. M. V). Yngre Dværgtræer kan være podet på Nr. IV og den meget svagtvoksende Grundstamme Gul Metzer (E. M. IX), ligesom Prikket Doucin (E. M. II) og Bredbladet Doucin (E. M, I) også anvendes. Det samme gælder for Ketziner Ideal (E. M. XVI), der er kraftigtvoksende som Vildstammerne, og Rundbladet Doucin (E. M. XII) og Sort Doucin (E. M. XIII) samt måske enkelte andre af de mange forekommende og ad vegetativ Vej formerede Æblegrundstammer.

Dyrkningen af Træerne er omtalt meget kortfattet og hovedsagelig i Forbindelse med Særegenskaber hos Sorterne. Hårdførheden nævnes. I al Almindelighed er alle Æblesorter så hårdføre, at de kan trives alle Steder her i Landet, men der er dog så store Forskelle, at der må tages Hensyn hertil ved Valg af Sorter til Privat- og Erhvervshaver. De strenge Vintre 193942 og 1947 gjorde en Del Skade på Landets Æbletræer. Sorternes Krav til Læ og Jordbund nævnes, ligesom Ernæringsspørgsmålet og Træernes Beskæring omtales. Angående disse Problemer må der iøvrigt henvises til den almindelige Litteratur om Frugtavl og til Forsøgsresultater. Spørgsmål som Ompodning og Frugtudtynding m. m. bliver ligeledes behandlet. Det meget vigtige Spørgsmål om Sygdomme og Skadedyr og deres Bekæmpelse har der ikke kunnet ofres megen Plads på Omtalen af. Her må henvises til den specielle Litteratur.

Det gælder for alle Spørgsmål vedrørende Dyrkningsforhold, at de fra Medarbejderne modtagne Oplysninger ikke sjældent har været modstridende. Uoverensstemmelserne er let forklarlige i Betragtning af de vidt forskellige Vilkår, hvorunder Æbler dyrkes. Forfatteren har ud fra egen Viden søgt at finde en Generalnævner som Udtryk for Sortens Hovedegenskaber, men det er klart, at det anførte Gennemsnit ikke altid kan falde sammen med de lokale Erfaringer.

Befrugtningsforhold.

Træets Vækst sker ved, at nogle af dets utallige Celler deler sig i to Celler, som så efterhånden vokser ud til normal Størrelse. Forud for Celledelingen går en Deling af den i Cellen værende Cellekærne. I Cellekærnen findes de såkaldte Kromosomer, der er mikroskopisk små, stavformede Legemer, i hvilke Arveanlæggene har Sæde. Hver Planteart har et bestemt Antal Kromosomer, Æble har således 34. Forud for Dannelsen af Kønsceller finder der en Reduktionsdeling Sted, således at Ægcellen og Sædcellen hver får 17 Kromosomer. Ved Sammensmeltningen af de to Celler fås da atter 34 Kromosomer, således som alle Plantens vegetative Celler har det.

Kromosomdelingen foregår dog ikke altid på den ovennævnte normale Måde, idet det kan hænde, at der slet ingen Reduktionsdeling finder Sted, og to Kønsceller med henholdsvis 17 og 34 Kromosomer smelter sammen og giver Ophav til en Plante med 51 Kromosomer. Sådanne Planter siges at være triploide (af tri = tre), medens de normale Planter er diploide (af di = to).

Ovenstående er anført som en Forudsætning for Forståelsen af Befrugtningsforholdene.

For at sætte Frugt må Æbleblomsten bestøves og Ægcellerne befrugtes af Sædceller. Der kan dog være Tale om Dannelse af Frugt uden Befrugtning, og vi har da den såkaldte Parthenokarpi. Forholdet har for Æblets Vedkommende dog ikke nogen praktisk Betydning, da det er sjældent forekommende, og de således dannede Frugter, der er kærneløse, er uden større Værdi.

Kan Planten befrugte sig selv, eller kan Individerne inden for samme Sort befrugte hinanden, kaldes Planten selvfrugtbar (selvfertil), er dette ikke Tilfældet, er Planten selvufrugtbar (selvsteril). Enkelte Æblesorter angives at være selvfertile, men i Praksis må man dog regne med, at de alle skal krydsbefrugtes. Da Frugtsorterne formeres ad vegetativ Vej, hvorved Træerne af samme Sort i arvemæsssig Henseende bliver ganske ens (en Klon), vil Krydsbefrugtning her sige, at der skal ske Sammensmeltning af Kønsceller fra to Sorter.

En første Forudsætning for, at dette kan ske, er, at de pågældende Sorter står i hinandens Nærhed og blomstrer samtidigt. Da Æbletræets Blomstring normalt kun strækker sig over ca. 14 Dage, og da Blomsterne hos den enkelte Sort udfolder sig over en Periode af mindst l Uge, er der i en blandet Sortsplantning ringe Fare for Mangel på samtidig Blomstring. Det bliver kun, hvor man dyrker meget få Sorter og Sorter med udpræget tidlig eller sen Blomstring, at der nødvendigvis må skænkes Sagen Opmærksomhed.

Overførelsen af Blomsterstøvet (Pollenet) fra Plante til Plante sker hovedsagelig ved Insekters, specielt Honningbiers Hjælp. Frugtavlerne må derfor interessere sig for Biavl. For lang Tid siden opdagedes det, at ikke alle Sortskombinationer var lige gode, og man gik da i Gang med ved direkte Bestøvningsforsøg at undersøge hele Spørgsmålet. Resultatet er blevet en Række Anvisninger på, hvilke Sorter der helst skal plantes sammen. I nyere Tid lægges Hovedvægten på Undersøgelse af Kromosomtallet, da det har vist sig, at Sorter med normalt Antal Kromosomer (de diploide) kan befrugte hinanden. For Sorterne med overtallige Kromosomer (de triploide) stiller Sagen sig anderledes. Disse Sorter har som Regel lidt og dårligt spirende Blomsterstøv, hvorfor de er dårlige Befrugtningssorter, og selv kræver de Støvoverførelse fra en diploid Sort. I Praksis vil det altså være nødvendigt i enhver Plantning at have diploide Sorter. Det er sikrest at have adskillige af den Slags, da Blomstringen m. m. kan svigte for nogle af dem. Ved Ompodning kan der rådes Bod på eventuelle Mangler.

Kromosomtallet bør i alle Tilfælde kendes. Det er anført for alle de i -»Danmarks Frugtsorter« nævnte Æblesorter. Undersøgelsen af en Del danske Sorter er/foretaget af mag. scient. J. H. Wanscher. Triploide er følgende .Sorter: Belle de Boskoop, Blenheim, Borgherre, Bramley, Coulon, Gråsten, Harberts Reinet, Husmoder, Langeland, Ribston, Rød Gråsten, Tompkins .King, Vallø Reinet og Warners King.

Alle de andre i Vasrket medtagne Sorter er diploide. Det fremgår af det for-.anstående, at man ikke må plante ene triploide Sorter sammen, og at man i det hele taget ikke må regne med dem som Bestøvningssorter. De triploide Sorter udmærker sig ofte ved store Blade og frodig Vækst. Da mange af dem modner Frugterne sent og derfor ikke altid når at danne tilstrækkelig Oplagsnæring, er de tilbøjelige til hvert andet års Bæring, ligesom det kan knibe med Vinterhårdførheden. Deres Frugter, der som Regel har få og dårligt udviklede Kærner, er ofte store og meget værdifulde. I Sverige har man frembragt et Antal Æblesorter med 68 Kromosomer (tetraploide, der tænkes 'krydset med diploide Sorter, hvorved man håber at kunne få værdifulde .triploide Sorter frem. Man har også en pentaploid, med 85 Kromosomer.

Gentagne Gange har der været fremsat den Formodning, at Fadersorten øvede Indflydelse på Frugtens Udvikling og Egenskaber. Denne såkaldte Metaxenie har nogle Forskere ment at kunne fastslå gennem Forsøg. F. Eks. skulde Blomsterstøv fra en Sort med røde Frugter give Frugterne hos ,en lysfrugtet Sort en stærkere Farve. Professor, Dr. phil. C. A. Jørgensen og Forf. fik i 1937 og 1938 af Carlsbergfondet økonomisk Støtte til Undersøgelse af Metaxeniespørgsmålet. Resultatet af denne Undersøgelse blev, at der hos de prøvede Æblesorter ingen sikker Indflydelse af Fadersorten kunde fastslås. Variationerne inden for de enkelte Hold af Frugter var meget store og større end den eventuelle Forskel mellem Holdene.

Sorternes Egenskaber og Brugsværdi.

Sorternes Frugtbarhed er angivet ved Udtryk som stor, meget stor o. s. v. Det virkelige Frugtudbytte kan kun oplyses gennem Vejning, og allerbedst gennem langvarige og omhyggeligt gennemførte Sortsforsøg. Sådanne Forsøg blev sat i Gang i 1919 på Blangstedgård Forsøgsstation med 12 Sorter af Vinteræbler. Resultatet for 16-års Perioden 19221937 fremgår af nedenstående Tabel, hvor Udbyttet angives i Tons pr. ha efter Perioder å 4 år for såvel Vildstamme- som Dværgtræer. Som det ses, er der meget stor Forskel mellem Sorterne inden for de enkelte Perioder og som Helhed. Den grafiske Fremstilling, der viser det samlede Udbytte ved hver 4-års Periodes Afslutning, understreger yderligere dette. Også Forholdet mellem Vildstamme- og Dværgtræernes Frugtbarhed belyses godt af de anførte Data.

Frugternes Modningstid er angivet. Disse Oplysninger kan kun være til Orientering, da Frugtens Plukketjenlighed svinger meget fra år til år, fra Sted til Sted og efter den Anvendelse, man vil gøre af Frugten. Hensyn til Prisforhold, Faren for Storm, Nattefrost m. m. gør sig også gældende.

Heller ikke de givne Oplysninger om Frugtens Holdbarhed og Opbevaring må tages for bogstaveligt, da ikke alene Sortsegenskaber, men også Frugtens Tilstand ved Nedplukningen, Opbevaringsrummenes Art og Opbevaringsvilkårene her spiller afgørende ind. De to tabellariske Oversigter over Sorternes Brugssæson skulde tjene til at lette Sortsvalget. Se Tabel V.

Forhold vedrørende Opbevaring af Æbler er blevet belyst gennem Forsøg på Blangstedgård. Tabel II giver en Oversigt over Resultaterne af et sådant Forsøg. Der er her sammenlignet Opbevaring i Kølerum med Opbevaring; i almindeligt ventileret Lagerrum. Forskellen mellem Kølerum og ventileret Rum kommer især frem i den sidste Halvdel af Perioden. Som det ses, forholder Sorterne sig meget forskelligt. I de senere år er Frugt også blevet-opbevaret i »Gasrum«.

Frugtens Handelsværdi belyses bedst gennem konkrete Tal. Så-danrie Talværdier har de enkelte Frugtavlere Lejlighed til at stille op, men. Materiale af den Art offentliggøres sædvanligvis ikke. Gartnernes Salgsforening i Odense har dog fra og med 1936 udsendt en Statistik over den samlede Tilførsel og de opnåede Gennemsnitspriser for en Række Æblesorter. I Tabel III er der opført en Række Tal for her i Værket medtagne Sorter. Kolonnen til venstre giver interessante Oplysninger om Frugtpartiernes Størrelse. Tallene er noget lokalt prægede, hvilket bl. a. fremgår af den dominerende Stilling, Sorten Pederstrup indtager. Frogmore spiller kun en ringe Rolle på dette Salgssted, og det samme gælder i nogen Grad en Række andre Sorter.

Salgsforeningens nøjagtige Regnskaber har muliggjort den foretagne Be-regning af Gennemsnitsprisen for den solgte Frugt. Tallene herfor er meget oplysende.

 

 

Under Overskriften Dyrkningsværdi er Helhedsindtrykket af Sorten samlet. Man må her skelne mellem Privat- og Erhvervsfrugtavl. I den første er det ikke så meget det økonomiske Resultat som Sortens Trivelighed og Frugtens Brugsværdi, det kommer an på. I Erhvervsfrugtavlen er Spørgsmålet mere af regnskabsmæssig Karakter. I Tabel III er der på Grundlag af de i Odense opnåede Priser og Forsøgsresultaterne fra Blangstedgård udregnet Pengeudbyttet i Kr. pr. ha pr. år. Det er indlysende, at disse Gennemsnitstal ikke kan svare til de af enkelte Frugtavlere opnåede Resultater. Det ses af Tabellens sidste Kolonne, at Bruttoudbyttet svinger fra Kr. 1246.10 (Elmelund) til Kr. 6979.70 (Gråsten). Nettoudbyttet fremkommer, efter at alle Produktions- og Omsætningsudgifter er trukket fra. Da disse Udgifter kan være meget forskellige for Sorterne, kan man ikke af Tabellens Tal fastslå noget endeligt om Sorternes Rentabilitet.

 

I Erkendelse af, at Frugtens Brugsværdi er en overordentlig vigtig Sag, besluttede Fællesudvalget for Frugtavlsøkonomi at gøre den til Genstand for en særlig Undersøgelse. Denne Undersøgelse blev i årene 1938_39 foretaget på Husholdningsseminariet »Ankerhus« ved Sorø under Ledelse af Seminarielærer Folmer Dam. 42 Æblesorter er indgået i Undersøgelsen, hvis Hovedresultat fremgår af Tabel IV. Frugterne er anvendt til Grød, Kompot, Henkogning, Marmelade og Most. I de fleste Tilfælde er der brugt både træmoden og lagret Frugt. Bedømmelsen er sket skønsmæssigt efter Pointsskalaen O10. Et nøjere Studium af Tallene viser, at der er en Del Forskel på Sorternes Anvendelighed til forskellige Formål. F. Eks. kan en Sort være udmærket til Mostfremstilling, men mindre god til Henkogning (Guldborg), en anden Sort kan være velanvendelig på mange Måder (Gråsten), medens en tredie kan være temmelig uegnet som Madæble (Ildrød Pigeon). Undersøgelsens Resultat falder ikke i alle Tilfælde helt sammen med den under Omtalen af de enkelte Sorter givne Karakteristik. Denne hviler i høj Grad på Skøn og personlig Opfattelse.

På »Ankerhus« blev foruden Frugtens Anvendelighed også undersøgt Forhold som Svindprocent, Rengøringstid, Brunfarvning, Syreindhold m. m.

Æblefrugtens ernæringsmæssige Værdi er afhængig af en Række Egenskaber, deriblandt Indholdet af C-Vitamin. For at kaste Lys over dette vigtige Problem har Statens Vitaminlaboratorium arbejdet med Spørgsmålet og om nogle af de fundne Værdier offentliggjort en foreløbig Beretning i »Faglige Meddelelser fra Statens Husholdningsråd«, Oktober 1941. Nedenstående Diagram viser Resultatet af den kemiske Bestemmelse af C-Vitaminet udtrykt i mg Ascorbinsyre pr. 100 g Æble. De benyttede Frugter var af Middelstørrelse og høstede på jævnaldrende Træer. Prøve I er undersøgt straks efter Leveringen, II efter 24 Måneders Lagring og III efter 68 Måneders Lagring. I andre Forsøg er Vitaminindholdet undersøgt i store og små Æbler, Æbler under forskellig Lagringstemperatur og fra forskelligt gødede Parceller,

 

Valg af Sorter.

Antallet af navngivne Æblesorter her i Landet er næppe under tusinde. Hertil kommer så et stort Antal af ikke podede Frøtræer, som ikke har fået Navn. I »Danmarks Frugtsorter« er der medtaget 96 Æblesorter, altså kun en ringe Part af de forekommende. Valget mellem Sorterne har voldt Vanskelighed; adskillige gode gamle og mange nyere og helt nye Sorter har ikke kunnet medtages. Forhåbentlig kan det senere lykkes at fortsætte Værket med nye Bind.

Alle beskrevne og formerede Æblesorter har været i Besiddelse af en eller flere gode Egenskaber. Tilsammen taget kan man sige, at Frugtavlerne til Rådighed har et meget rigt og værdifuldt Materiale, et Materiale, der er så stort, at der i alle Tilfælde skal træffes et Valg. Det har altid været svært at træffe dette Valg. betragtes som fast, idet der stadig kommer nye Sorter til, og gamle glider ud. Det hænder tillige ofte, at nye Sorter hurtigt forsvinder, og at gamle tages op igen til fornyet Dyrkning. Grunden til en Omvurdering af en Sorts Dyrkningsværdi kan være Ændringer i Markedets Krav, Forhold vedrørende Sygdomsbekæmpelse eller Opbevaring m. m.

Drejer det sig om en Privathave, kommer man let op på lige så mange Sorter, som der er Træer, ja, undertiden endnu flere. Her ønsker man Alsidighed og Variation. I en Erhvervsplantning er det anderledes. Her er man mere frit stillet over for Forbrugerne, idet man kan regne med, at disse kan få Varer fra mange Producenter, der tilsammen har et ret stort og alsidigt Sortiment. Erhvervsfrugtavleren er af Hensyn til Rentabiliteten nødt til at arbejde med et lille Sortiment, f. Eks. 310 Hovedsorter og nogle Bestøvningssorter.

For at give Værkets Brugere en Oversigt over de medtagne Sorter og lette dem Valget mellem disse er nedenstående Skema udarbejdet. Det giver Oplysning om Frugtens Karakter, Sortens Egnethed til forskellige Formål og om Frugtens Brugstid. Ved Anvendelse af et eller flere X er Graden af vedkommende Egenskab søgt belyst. I Kolonnen »Egnet til Dyrkning i Plantager« har 5 Sorter fået 3 Kryds. Disse er formentlig Hovedsorter for Danmark-15 Sorter har 2 Kryds og må også anses for gode Erhvervssorter. Den enkelte Frugtavler vil gøre Udvalg mellem disse 20 Sorter og dertil føje nogle af de med et Kryds mærkede Sorter, som han af en eller anden Grund har Tiltro til.

Om de medtagne 96 Sorters Herkomst kan oplyses, at 38 stammer fra England (og Irland), 31 fra Danmark, 11 fra Tyskland, 4 fra Rusland (og Randstaterne), 3 fra Frankrig, 3 fra Amerika, 2 fra Holland, l fra Sverige, l fra Schweiz, l fra Belgien og l fra Australien. Dette synes meget klart at vise, at vi fornemmelig skal interessere os for danske og engelske Æblesorter.

I den afsluttende Sortsbetegnelse er medtaget de i Værket anførte Synonymer, og tillige er der for Hovednavnenes Vedkommende anført Udtalebetegnelse for nogle af de udenlandske Navne.

 

 

Tabel V. De beskrevne sorter ordnet efter brugstiden: