129. Hjortholm Marieæble. (Bred.)


PCousinotteB7.jpg        PCousinotteB8.jpg

Literatur og Synonymer:

Her første Gang beskrevet.

Historie. Endskjønt dette Æble flere Gange har været set på Udstillinger, så har jeg dog først ved Udstillingen i Fåborg den 12te Septbr. d. A. (1891) fået Lejlighed til nærmere at undersøge det, idet Udstillingskomiteen overlod mig de udstillede Frugter. Jeg besluttede at optage det i denne Håndbog, hvilket det formedelst sin Skjønhed og Godhed fortjener, så meget mere som vi i Midten af September Måned kun have få virkelig gode Bordæbler. Udstilleren af det var Gårdejer Rasmussen, Risbjærg på Langeland, der tillige har Æren af at have fremdraget og udbredt denne Æblesort. Ved Skrivelse af 25de Oktbr. 1891 meddeler han, at han har fået Podekvistene af den fra Hjortholm, hvor Modertræet står, og at Æblet er opnævnt efter en Datter (Marie) der på Gården. På Hjortholm er ingen Oplysning at få om det, da man dér ikke synes at kjende det. Forhåbentlig vil det senere lykkes at få oplyst, om det er et dansk Frøæble eller et forædlet, måske fra Udlandet indført Træ.

Beskrivelse af Træet. De unge Træer i Planteskolen have en sund og kraftig Væxt og synes at ville opnå Middelstørrelse Årsskud: middeltalrige, mere udadgående end oprette, kraftige og temmelig lange, tykke, aftagende stærkt opad, lidt knæede, opad uldede, mørkt brunrøde, glinsende, på Skyggesiden undertiden lidt grønlige, sølvgråhudet marmorerede; Lenticeller middelstore, temmelig talrige, mere eller mindre afrundede. Bladknopper: brede, flade, spidse, helt tilliggende, med meget uldede Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene store, ægrunde, med tilføjet kort Spids, dobbelt savtakket Rand, temmelig kort, tyk, dybt riflet Bladstilk og godt udviklede, lancetformede, langt tilspidsede Axelblade, hvis Rand er lidt takket. Om Frugtknopperne ere Bladene omvendt ægformede med kort Spids og spidst tilløbende imod Bladstilken. Frugtknopper: middelstore, ægformede, med stump Spids og mørkt kastaniebrune, sortebrunrandede, lidt uldede Knopskjæl.

Frugtbarhed: synes stor og begynder tidlig.

Kultur. Såvidt som kan skjønnes efter de unge Træer, som ere til Stede her i Planteskolen, passer Træet på Vildling godt til Bæger- eller Kurveformen, som lavstammet eller halvstammet. På Paradisstammer synes Forædlingen efter etårige Træer at dømme at slå godt an.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor, i bedste Udvikling 81 mm. bred og 66 mm. høj, almindelig 77 mm. bred og 61 mm. høj. Form: afstumpet, rundagtig, ofte næsten fladrund og temmelig kantet; Bugen sidder på Midten, derfra aftager den omtrent ligelig imod begge Poler. Den ene Halvdel er oftest mere udviklet end den anden. Tværsnit kantet. Frugtstilk: kort, indtil 15 mm. lang, når ofte ikke ud til Periferien, temmelig tynd, grøn og brunlig, meget uldet, indleddet i en ikke meget dyb, temmelig snæver Stilkgrube, hvis Sider ere lidt foldede og beklædte med fine Ruststråler. Bæger: halvt åbent eller lukket, grønt, meget uldet; Bladene middellange og middelbrede, i Bunden lidt adskilte, indadbøjede og oprette; anbragt i en dyb, moderat bred Nedsænkning med afrundede Kanter, mellem kraftige Ribber, der gå helt ned over Frugten til Stilkgruben. Bægerhulen kegle- eller kegletragtformet. Støvdragerne midtstillede. Hud: glat, smattet, glinsende, klart lysegul eller citrongul, først med et svagt, grønligt Skjær, senere stærkere gul; på en mindre eller større Del af Solsiden ere nogle af Frugterne let marmorerede med rosenrødt, hvori undertiden ses enkelte afbrudte Båndstriber; fine brune Hudpunkter, der på Solsiden ere omkransede med rødt, på Skyggesiden med hvidt, ere ikke meget talrige. Lugt kjendelig. Kjød: snehvidt med enkelte grønlige Steder, fint og mørt, saftrigt, megt behagelig sødt og vinagtigt og ikke uden Aroma. Kjærnehus: løgformet; Kamrene spidse i begge Ender, næsten seglformede, opridsede, temmelig rummelige, helt åbne, hvert indeholdende 1, sjældnere 2 små eller middelstore, ægformede, tilspidsede, brune, i Regelen meget velnærede Kjærner. Axehulen bred.

Modenhed. Plukkes i Begyndelsen eller i anden Uge af September, og er strax tjenlig til at nydes. Den beholder sin Velsmag til Midten af Oktober.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt.