Matthiesen 1913. II: 55

Pipling fra Taasing.

Hjem: Gammel tåsingsk Sort, som er meget almindelig i Troense og Omegn.

PigeonM9.jpg Fig. 184. Pipling fra Taasing.

Beskrivelse af Frugten: Størrelse: middelstor til næsten stor, i normal Udvikling 61 mm bred, 71 mm høj. Form: oval eller ægformet, Bug på eller lidt under Midten, noget tilsneddet mod begge Ender, stærkest mod Bægeret begge Halvdele éns udviklede, ligner i Form og Udseende en Del Mølleskovsæblet. - Bæger: lille, lukket, Bladene grønne, står lige op eller er lidt indadbøjede; Hulen snæver middeldyb, Ribber små, blødt rundede, skarpere ned over Frugten, Tværsnit stærkt kantet. Stilk: lang, kraftig eller tyk, ved Grunden kødfuld, gulgrøn, svagt håret; Hulen flad, snæver, næsten udfyldt, glat uden Rust. Hud: glinsende, varmt gul, Solsiden mere eller mindre dækket af et smukt rødt, hvori få, små korte Striber; Punkter meget fine, brune med mat Hov, oftest lidet kendelige. Kraftig Lugt. Svagt fedtet. Kærnehus: stort, eliptisk eller ovalt, Aksen lang, middelvid eller lidt over, Rum afskåret rundede opad, tilspidsede nedad, Vægge sprængte, Kærner små, trinde, lyses brune, 23 i hvert Rum. Bægerrør: en lille Kegle, Tråde midtstillede, Griffel 2/3 kløvet, tæt uldet på den sammenvoksede Del. Kød: hvidt, marvet, saftigt, forfriskende vinagtigt uden Aroma. Modningstid: November til midt i December. Værd: er en frugtbar og god Husholdnings-og Handelsfrugt, som udføres i stor Mængde fra Øen. Den dårer ved sit Udseende.