92. Pæregaardsæble


PaeregaardB1.jpg      PaeregaardB2.jpg

Literatur og Synonymer:

Pæregaardsæble (Bentzien, Pære- og Æblesorter på det danske Haveselskabs Produktudstilling i Oktober 1863).

Historie. At dette Æble kaldes Pæregaardsæble vil ikke findes underligt, når der meddeles, at det er fremkommen, uden Tvivl af Frø, i en Gårdmands Have i Væggerløse på Falster, hvis Gård kaldes »Pæregården«. Det er meget udbredt og meget afholdt på Falster og der findes ikke mange Haver der på Øen, navnlig på Sydfalster, som ikke indeholde et eller flere Pæregaardsæbletræer. Hvor gammel Sorten er, eller hvor længe det er siden, at den fremkom, kan ikke nøjere oplyses, men da der findes store og næsten hundredårige Træer af den derovre, så er det sandsynligt, at den er meget gammel*). Det turde være Pastor Wöldike og Gartner S. Pedersen, der have Æren af at have gjort Sorten bekjendt uden for dens Hjem. Bentzien har vel beskrevet den som så mange andre, men som sædvanlig meget overfladisk og ufuldstændig.

Her i Planteskolen haves et 12-årigt Prøvetræ på Doucin, som endnu kun har båret meget lidt. De her afbildede Frugter medtog jeg fra det kgl. danske Haveselskabs Udstilling i Midten af November 1890. Foruden i 2 danske Samlinger fandtes den også i en Samling, som var indsendt fra Gartner Rosenborg, Bosjø Kloster i Skåne, i meget smukke Exemplarer.

Beskrivelse af Træet. Det er hårdført og sundt, voxer kraftig og opnår en god Størrelse og en høj Alder. Årsskud: talrige, snart udadgående, snart lidt oprette, lange, tynde, lidt knæede, rødbrune, især på Solsiden sølvgråhudede, med små, runde, temmelig talrige Lenticeller. Bladknopper: små, brede, spidse, ikke ganske tilliggende, med kastaniebrune, uldede Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene middelstore, langstrakt ovale med dels tilføjet dels udløbende Spids, stumpt savtakket Rand og c. 22 mm. lang, kraftig, rødfarvet, uldet Bladstilk, forsynet med fine, linjeformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene langstilkede og næsten lancetformede. Frugtknopper: på yngre Træer findes Frugtknoppeme oftest kun på forlængede Frugtgrene (i Spidsen af de talrige, meget tynde og svage Årsskud), de ere under Middelstørrelse, ægrunde, med mørkerøde, kastaniebrune og meget uldede Knopskæl. Blomster: næppe middelstore, temmelig sildige; Kronbladene udvendig rosenrøde, med violet Skjær, indvendig hvide, lang-ovale, adskilte.

Frugtbarhed: i Træets senere Alder meget stor.

Kultur. Træet gjør ikke store Fordringer med Hensyn til Jordbund, dog synes det at foretrække en kraftig Lerjord, og det trives godt på temmelig udsatte Steder. I Planteskolen gror det godt og lader sig temmelig hurtig opelske med smukke Stammer. Halvstamme er sikkert den bedste Form, hvori det kan dyrkes; det er meget længe om at danne Frugtsporer og korte Frugtgrene og giver de første Frugter på forlængede Frugtgrene, hvilket der ved Beskjæringen må tages Hensyn til. Der skjæres så lidt som muligt og Træet søges holdt tilstrækkelig åbent ved i Tide at borttage for tætsiddende Sommerskud og Grene og navnlig skåne de små Sommerskud, der ikke skulle benyttes til Ledegrene. Det kan uden Vanskelighed opelskes til Pyramidetræer, der dog næsten ere ufrugtbare. På Doucin gror det godt og giver kraftige Træer, der ligesom Træer på Vildling ikke synes at ville bære Frugt, før de blive ældre.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor, i bedste Udvikling 80 mm. bred, 72 mm. høj, almindelig 62 mm. bred, 57 mm. høj. Form; afstumpet kegleformet, altid mere bred end høj, Bugen sidder under Midten, under den afrundes den sædvanlig og har ikke ret bred Stilkende, over Bugen aftager den stærkere imod Bægeret. Tværsnit ikke ganske rundt. Begge Halvdele omtrent lige store. Frugtstilk: 2022 mm. lang, temmelig tynd, træagtig, grøn og brunlig, næsten nøgen eller lidt uldet, indleddet i en temmelig dyb og middelbred, jævn, ofte grøn og svagt rustbeklædt Stilkgrube. Bæger: lukket, grønt og brunt, uldet; Bladene lange og brede, sluttende i Bunden, oprette og udadbøjede, anbragte i en lidet dyb og snæver Nedsænkning, der omgives af Folder, hvoraf flere gå over Bægerhvælvingen og som meget flade Ribber gå ned imod Bugen. Bægerhule kegleformet. Støvdragerne under midtstillede. Hud: glat, glinsende, lidt smattet, grønlig lysegul, senere lysegul, på Solsiden guldgul og ofte overtrukken med lyserødt eller lyst karmoisinrødt, samt stribet, marmoreret og punkteret med livligt, mørkt karmoisinrødt; fine brune Hudpunkter findes spredte over hele Frugten; sorte Vandpletter ere ikke sjældne. Lugt ikke stærk. Kjød: hvidt, fint, skjørt, saftfuldt, meget behagelig vinagtigt, næsten lige så sødt, og med en behagelig Aroma, der minder lidt om Gravenstenens. Kjærnehus: rundagtig løgformet; Kamrene enten seglformede eller imod Stilken stump spidse, imod Bægeret enten aftagende eller med kort afstumpet Spids, opridsede, rummelige, åbne, hvert indeholdende 3 middelstore eller små, ægformede, spidse, brune, velnærede Kjærner. Axehule bred.

Modenhed. Plukkes i sidste Halvdel af September, er tjenlig til at nydes i Oktober og November, taber senere i Velsmag.

Kvalitet og Brug: en fortræfielig Bordfrugt, der, nydt i rette Tid, bør sættes i første Rang; dernæst skal den være lige så afholdt til Kjøkkenbrug som Gravenstenen.

*} Disse Meddelelser om Sorten skyldes Particulier S. Pedersen, der i en lang Årrække var Gartner ved Orupgård. Han har dyrket den og kjendt den i 35 År samt beskrevet den i »Den danske Frugthave i 1873«.