13. Charlamowsky.


PasseB1.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Charlamowski, Chariamowskischer Nalivia (Diel,- Kernobstsorten, 23de Hefte, 1823, p. 45).
2. Cbarlamowsky (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 32).
3. Borovitsky (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden,
1831, p. 3, Nr. 1). id. (Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de France, 1887, p. 282).
4.Borowicki (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 65).
5. Duchess of Oldenburgh (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p, 71, Nr. 99).
id. (Downing, The fruits and fruit-trees of America, l886, . Nr. 149).
6. Borawinskji og Borawinskoje (Dybdahl, Tidsskrift for Havevæsen, Maj 1874. p. 2627).

Historie. Diel, der er den første, der beskriver dette Æble, formoder, at det stammer fra Persien, men anfører intet til Støtte derfor. Han meddeler, at Sam. Harrer i Züllichau i Begyndelsen af dette Århundrede erholdt det fra Moskau tilligemed andre russiske Sorter, og derfra fik Justitsråd Burchard i Landsberg det, som atter meddelte det til Diel. Til England synes det ligeledes at være indført direkte fra Rusland, da Lindley meddeler i sit ovenfor nævnte Værk, at det er indført af Haveselskabet i London fra Taurida Haverne i Nærheden af St. Petersburg i 1824, som man må formode under Navn af Borowitsky. Hvorledes del har fået Navnet Duchess of Oldenburgh giver Hogg ingen Oplysning om. Dybdahl giver en smuk og god koloreret Afbildning af det, der er vedføjet et Årsskud med Blade; hans Måde at skrive Navnet på, nemlig Borawinskji, har jeg ikke set anvendt i noget pomologisk Værk. I Annales de pomologie Belge et étrangére 1859 giver Bivort også en smuk og meget naturtro koloreret Afbildning af det under Navn af Borovitsky.

Her til Landet er dette Æble uden Tvivl bleven indført af Selskabet til Havedyrkningens Fremme for henimod 50 År siden, da Selskabets daværende Gartner, Bentzien, under Navnet Duchess of Oldenburgh, allerede i 1850 i Dansk Havetidende har givet en Afbildning og Beskrivelse af det efter Frugter fra Selskabets Have.

Som dét af ovenstående fremgår, er dette Æble af Diel først beskrevet under Navn af Charlamowsky, og da det tør antages, at det tillige er det her i Landet mest benyttede Navn, er det af disse Grunde valgt til Overskrift.

Beskrivelse af Træet Træet er hårdført, voxer i Ungdommen kraftig, men standser tidlig i Væxt og bliver ikke stort. Årsskud: temmelig talrige, udbredte, middellange eller korte, middeltykke, knæede, rødbrune, punkterede med temmelig talrige, langagtige, hvidgrå, store og middelstore Lenticeller. Bladknopper: temmelig store, afrundede eller med kort stump Spids, brune og violetrøde, tilliggende. Blade: på Årsskuddene middelstore eller store, ovale med kort Spids og stumpt savtakket Rand; Undersiden meget uldet; Bladstilken 21 mm. lang; på Blomsterknopperne ere Bladene meget større, af bred oval eller ægrund Form, med kort Spids, mere savtakket Rand og lang Bladstilk. Frugtknopper: middelstore eller små, kegleformede med stump Spids. og mørkviolette, ofte hvidgråt-kantede nøgne Knopskjæl. Blomster: middelstore, udvendig lys-rosenrøde, indvendig hvide med svagt lyserødt Anstrøg; Kronbladene langagtige, krusede.

Frugtbarhed: tidlig og meget stor.

Kultur. Træet trives godt både på let og moderat svær Jord og kan på Vildling dyrkes som lavstammet og halvstammet Kronetræ på et for Vinden nogenlunde beskyttet Voxested. Som Dværgtræ podet på Doucin er det særlig frugtbart og egner sig fortræffelig til Snortræer og andre små Former, som ere til Pryd for Haven.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor (i bedste Udvikling 88 mm. bred, 73 mm. høj, almindelig 65 mm. bred og 55 mm. høj). Form: fladrund eller sammentrykt kugleformet; Bugen sidder på Midten, derfra aftager den ligelig til Stilk og til Bæger, omkring hvilke den er lidt flad. Tværsnit næsten rundt Frugtstilk: ofte temmelig lang (20 á 30 mm), tynd, sjældnere tyk, tyk imod Grenen, ofte med Knopper, dunet, grøn, ofte lidt rød på Solsiden, lidt krum, indleddet i en temmelig dyb og bred, lidet eller ikke med Rust beklædt Stilkgrube. Bæger: stort, lukket; Bladene lange, meget brede, grønne, uldede, forneden sluttende, anbragt i en ofte næsten dyb og bred, for mindre Frugter næsten flad Nedsænkning imellem talrige Folder og Ribber, der dog kun fortsættes lidet ud over Bægerranden. Bægerhulen er bredt kegleformet. Hud: smattet, blålig dugget, lysgrønliggul, senere gul, på Solsiden og undertiden over hele Frugten stribet, marmoreret og punkteret med kirsebærrødt; gråhvide Punkter kun lidet synlige. Lugt: svag. Kjød: gullighvidt, halvfint, fast, saftigt, kraftig vinsyrligt og med kun lidt Aroma. Kjærnehus: løgformnet; Kamrene lidt tilspidsede både imod Bæger og imod Stilk, lidt opridsede, middelrummelige, lukkede eller lidt åbne, indeholdende, få, i; Reglen godt udviklede, temmelig store Kjærner. Axehule smal.

Modenhed. Plukkes i sidste Halvdel af August og. kan i Almindelighed opbevares i 3 å 4 Uger.

Kvalitet og Brug: god Kjøkkenfrugt, der formedelst sit smukke Ydre er velset i Frugthandelen. Som Dessertfrugt står den derimod ikke lidet tilbage for de fleste andre her dyrkede Sommeræbler.

Formedelst Træets Villighed til at bære i den tidlige Alder og Frugtens Størrelse, Skjønhed og temmelig tidlige Modningstid fortjener denne Sort især at dyrkes som Prydtræ i Haven, idet de smukke Frugter ere anvendelige til at stilles på Bordet som Prydfrugter.