Battruppære.

Hjem: Frugten var udstillet som »Frøpære« af Husmand Jens P. Sørensen i Battrup, syd for Århus på Jysk Haveselskabs Udstilling 1911 i Århus. Udstilleren havde tilføjet »plantet i Vejgrøften«.

Beskrivelse af Frugten: Størrelse: middelstor, 60 mm bred, 70 mm høj. Form: æg- eller topformet. Bug under Midten, lidt tilsneddet mod den afstumpede Bægerende og stærkt tilspidset mod Stilken. Bæger: lille eller middelstort, Bladene korte, kanalformede, ikke forbundne ved en Rand; Hulen skålformet, omgivet af fine rynkeagtige Ribber. Stilk: sidder som stukket ind i Frugten, trykket til Siden af en Svulst, 20 mm lang, kraftig, olivenbrun uden Barkporer, har to små Knopper nærmest Stilkenden. Hud: som moden strågul med grønne Partier, Solsiden med Spor af rød Flamme; Punkter meget fine, tætsiddende, lysebrune, om Stilk og Bæger lidt lysebrun fin Rust, enkelte små Rustfigurer træffes ned over Frugten. Kærnehus: middelstort, Aksen vid, Rum tilliggende, Kærner store, langt ægformede uden Hage. Bægerrør: ualmindelig stort, flaskeformigt. Kød: lidt gult, saftfuldt, næsten helt smeltende, af kraftig fin, godt krydret Vinsmag, lidt sandet under Huden, ubetydeligt stenet om Kærnehuset. Modningstid: Oktober. Værd: god og smuk Bordfrugt.


Battruppear1.jpg Fig. 295. Battruppære.