27. Peasgoods Nonesuch.

 

RHKalvilB5.jpg        RHKalvilB6.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Peasgood's Nonesuch (Hogg, The fruit manual, 1875, p. 110).
2. Goldreinette von Peasgood (Lauche, Erster Ergänzungsband zu illustr. Handbuch, Nr. 791, p. 203).
3. Gold-Reinette von Peasgood (Engelbrecht, Deutschlands Apfelsorten, p. 564).

Historie. Dette skjønne Æble blev opelsket af Frø af en Mr. Peasgood i Stamford og fremlagt til Bedømmelse i det kgl. Havedyrkningsselskab i London den 18de September 1872, hvor det erholdt et første Klasses Certifikat. Her i Planteskolen har det været dyrket i l012 År og bar Frugt første Gang i 1884. Det tiltrak sig her strax Opmærksomhed ved sin Størrelse og smukke Form.

Beskrivelse af Træet. Træet er hårdført og sundt, gror i den yngre Alder ret kraftig og synes at ville blive stort og danne en flad Krone. Årsskud: middeltalrige eller næsten få, temmelig lange, tykke, oftest lidt buede, ikke meget knæede, oliven- eller rødbrune, med spredtsiddende Lenticeller. Unge Skud uldede, grønne og brunligrøde. Bladknopper: middelstore, brede, spidse, ikke ganske tilliggende. Blade: på Sommerskuddene meget store, ægrunde eller ovalrunde, med kort Spids, grovt savtakket Rand og middellange tykke Bladstilke; ved Frugtknoppeme ere Bladene elliptiske og Bladstilken lang. Frugtknopper: stumpt kegleformede. Blomster: temmelig store, næsten sildige, Kronbladene runde, udvendig kjødfarvede, indvendig hvide.

Frugtbarhed: stor og tidlig.

Kultur. Det tør antages, at dette Æbletræ kan dyrkes som Halvstamme i almindelig godt beskyttede Frugthaver, hvor de store Frugter ikke ere altfor udsatte for at blæses ned; i alt Fald vil det kunne dyrkes som lavstammet Træ. Pyramideformen synes ikke at passe for det. På Doucin trives Træet fortræffelig og giver tidlig frugtbare Dværgtræer.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: meget stor (i god Udvikling 98 mm. bred og 75 mm. høj). Form: smuk regelmæssig, fladrund eller afstumpet rund; Bugen sidder meget lidt under Midten, omkring Stilken er den bred og flad, men over Midten aftager den lidt imod Bægeret. Den ene Halvdel er sjældent højere end den anden. Tværsnit rundt. Frugtstilk: 2025 mm. lang, ofte kortere, træagtig, middeltyk eller tyk, grøn og brunlig, meget dunet, indleddet i en dyb og bred, jævn, med grønlig-brun Rust beklædt Stilkgrube. Bæger: stort, helt åbent, grønt, Bladene middellange, brede, i Bunden adskilte, oprette og udadbøjede, anbragte i en dyb bred Munding. Støvtrådene højtstillede. Hud: glat, glinsende, på Lageret lidt smattet, lys grønliggul, senere mere gul, men dog med lyst grønligt Skjær; på Solsiden, især omkring eller i Nærheden af Stilkgruben, ofte næsten guldgul, let flammet, spættet eller stribet med lakrødt eller gulrødt, undertiden sparsomt punkteret med finere og grovere, ofte kantede, brune Punkter. Lugt svag. Kjød: næsten hvidt, svagt gulligt, fint eller halvfint, saftrigt, mindre sødt, behagelig vinsyrligt og med en fin Aroma. Kjærnehus: løgformet, Kamrene middelstore, imod Stilken spidse, foroven afrundede, næsten lukkede, middelrummelige, hvert indeholdende 1, sjældnere 2, små, ægformede, tilspidsede, lysebrune Kjæmer. Axehulen smal.

Modenhed. Plukkes imod Slutningen af- September og er tjenlig til at nydes i November og December.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt og ligeledes Kjøkkenfrugt.