86. Fynsk Citronæble.


ReinettegriseB7.jpg      ReinettegriseB8.jpg

Historie. Der er intet Æblenavn, som det her er så vanskeligt at befatte sig med, som Navnet »Citronæble«; thi i hver Egn, ja det kan næsten siges i hver Landsby, haves forskjellige Æbler, som kaldes Citronæble, og ofte synes det, som om alle gule Æbler, man dér ikke har andet Navn til, af Landbefolkningen kaldes Citronæbler.

I den kgl. Frugttræplanteskole her i Odense dyrkedes og formeredes i Slutningen af forrige Århundrede under Planteskolenummeret 10 »Fynsk Citronæble«. Det er sandsynligt, at det Æble, som her beskrives, er den samme Sort, eftersom der endnu i Midten af dette Århundrede flere Steder her i Landet fandtes ældre Træer af det. I ethvert Tilfælde synes Citronæblenavnet hos dette Æble ikke ganske at savne Berettigelse især med Hensyn til Farve, men også med Hensyn til Form og Smag, og da der her i Planteskolen netop findes et halvstammet Træ, der bærer meget godt, tør det vel have nogen Interesse at få det fremdraget og Citronæblenavnet knyttet til en bestemt Sort, hvad enten det nu er en ikke før beskreven Sort, eller det muligt kan være det holstenske Citronæble, som det ikke er lykkedes mig at tilvejebringe Frugter af til Undersøgelse. Det af Oberdieck i Illustr. Handbuch under Nr. 80 afbildede og beskrevne »Winter-Citronapfel« kom for 31 År siden her til Planteskolen fra Oberdieck; dette Æble havde imidlertid ikke andet tilfælles med en Citron end Navnet. Modertræet, som blev udplantet; bar meget lidt og grode så stærkt, at det måtte borttages, dog måske før det var tilstrækkeligt prøvet.

Beskrivelse af Træet. Det er sundt og hårdført, af moderat kraftig Væxt, opnår i Frugthaven Middelstørrelse og danner en bred, \ hvælvet Krone. Årsskud: talrige, lidt udadgående, lange, middeltykke, lidt buede, knæede, rødbrune, forneden lidt skiferfarvede, punkterede med små, næsten runde, hvidlige Lenticeller. Bladknopper: temmelig store, langt kegleformede, stumpt spidse, ikke tilliggende, med røde og brune, kun lidet uldede Knopskjæl. Blade: på Sornmerskuddene langt ovale, med næsten udløbende Spids, uregelmæssig savtakket, temmelig dybt indskåren Rand, bårne af middellange, dybt riflede Bladstilke, forsynede med godt udviklede, lancetformede Axelblade; Bladene om Frugtknoppeme ere meget lange og smalle, med skarpt savtakket Rand og lange, tynde Bladstilke. Frugtknopper: temmelig store, ægformede, med meget uldede, ikke helt sluttende Knopskjæl, Blomster: små, middeltidlige, med ovale, udvendig kjødfarvede, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. Træet trives godt på almindelig god, både lettere og sværere Jord, men behøver, for at Frugterne ikke skulle blæses ned, nogen Beskyttelse imod Vinden. Det dyrkes bedst i halvstammet eller lavstammet Form på Vildling eller som Pyramidetræ, hvortil det også egner sig. Det er tilbøjeligt til at danne tynde og for tæt siddende Grene, som man ikke må forsømme at borttage, eller hellere ved en i Tide passende Beskjæring søge at undgå. På Doucin er det her ikke prøvet.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: middelstor, i bedste Udvikling 68 mm. høj, 61 mm. bred, almindelig 53 mm. høj, 51 mm. bred. Form: lidt afstumpet ægformet, ofte lige så høj som bred, ofte tykbuget og mere bred end høj. Bugen sidder på Midten, under Bugen aftager og afrundes den almindeligt imod Stilken, over Bugen aftager den stærkere imod Bægeret, så at den ofte har en temmelig snæver Bægerende. Den ene Halvdel ofte lidt større end den anden. Tværsnit næsten rundt. Frugtstilk: 1618 mm. lang, tynd, træagtig, brun, svagt håret, indleddet i en længe grøn blivende, temmelig dyb, middelbred, jævn og med Ruststråler beklædt Stilkgrube. Bæger: lille, lukket eller næsten lukket, grønt, uldet; Bladene korte eller middellange, middelbrede, i Bunden i Reglen sluttende, indadbøjede og oprette; anbragt i en næsten middeldyb, ofte snæver Nedsænkning, omgiven af Folder, som gå over Bægerhvælvingen ned til Bugen og på nogle Frugter kunne forfølges ned til Stilkgruben. Bægerhulen tragtformet. Støvdragerne over midtstillede. Hud: glat, glinsende, grøn og grønlig citrongul, uden Spor af rødt på Solsiden; fine lidet iøjefaldende Punkter findes spredt over Frugten. Spor af Rust findes ofte omkring Bægeret, og sorte Vandpletter ses af og til. Lugt svag. Kjød: hvidt med gulligt Skjær, fint, marvagtigt, sparsomt saftrigt, lidt vinagtigt, ligeså sødt, med en svag citronlignende Aroma. Kjærnehus: ægformet, i de meget tykbugede Frugter løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret lidt afrundede, ikke meget rummelige. lidt åbne, hvert indeholdende 1 2 små, langt ægformede, skarpt spidse, brune, ofte golde Kjærner. Axehulen smal eller middelbred.

Modenhed. Plukkes i Slutningen af September eller i Begyndelsen af Oktober, er tjenlig til at nydes i November og kan opbevares til i Januar eller længere.

Kvalitet og Brug: brugelig til Bordfrugt og meget god Køkkenfrugt.