49. Orleans Reinette.


RhodeIG.B3.jpg     RhodeIG.B4.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Triumphreinette (Diel, Kernobstsorten, 1799, I. p. 178.)
2. Die Reinette von Orléans (id. ibid., 1800, III p. 226.)
3. Court-pendu blanc (Alex. Bivort, Album de pomologie 1854, IV, p. 59.)
4. Reinette d'Orléans (André Leroy, Dictionnaire de pomologie Nr. 430.)
5. Orléans-Renette (E. Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde Nr. 65.)
6. Guld-Reinett (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 99).

Historie. Endskjønt dette Æble har et velbekjendt fransk Navn og antages at være et gammelt fransk Æble, kjendes i Frankrig dog ikke det mindste til dets Oprindelse eller Fremkomst. Det skal første Gang være beskrevet af den hollandske Pomolog Knoop i 1766 under Navn af Reinette d'Orléans. Diel beskrev det tre Gange under forskjellige Navne; i Året 1800 under Navn af Orléans Reinette. I Frankrig var det især i det 18de Årh. meget udbredt, hvorimod det i dette Århundrede bliver langt mere dyrket i Tyskland. Allerede i det foregående Århundrede må det være udbredt her i Norden: thi i den første Halvdel af dette Århundrede fandtes der i de fleste Frugthaver her i Landet, endogså ved de større Bøndergårde, gamle Træer af det under Navnene: Dobbelte Borsdorfer, Wyker Pippin, Guldreinette, hollandsk Pippin og flere. Under de tvende førstnævnte af disse Navne synes det især imod Slutningen af forrige Århundrede at være bleven udbredt fra den kgl. Frugttræplanteskole i Odense.

Beskrivelse af Træet. Træets Væxt er i Planteskolen middelkraftig, men det giver dog smukke og kraftige Stammer. I Frugthaven bliver det middelstort, får temmelig oprette Grene, og siden en bred pyramidal Krone. Sommerskud: middeltalrige, lange, middeltykke, opretstående, ikke meget knæede, temmelig uldede, rødbrune, forneden sølvgråhudede, sparsomt punkterede med rundagtige Lenticeller, Bladknopper: middelstore, meget uldede, fast tilliggende. Blade: på Sommerskuddene middelstore eller små, ægformede, ofte langsomt tilspidsede med fint savtakket Rand, kraftig, middellang, uldet, dybt riflet Bladstilk og temmelig store, udspærrede, lancetformede Axelblade. Bladene om Frugtknopperne ere langelliptiske, langt tilspidsede og have en skarpt og temmelig dybt indskåren Rand. -- Frugtknopper: små, kegleformede, uldede. Blomster: middelstore, næsten sildige, Kronbladene langt ovale, udvendig lyserøde, indvendig hvide med lyserødt Skjær.

Frugtbarhed: god.

Kultur. Træet må helst dyrkes på varm, kraftig, ikke for let eller tør Jord. På Vildling vil det i nogenledes godt beskyttede Frugthaver lykkes, som Halvstamme, Lavstamme og som Pyramidetræ. Det gror ret godt på Doucin, men bliver ikke stort; det egner sig dog på dette Underlag til små Pyramider, Palmetter og Busktræer og giver også meget frugtbare Snortræer.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: middelstor eller derover på de afbildede særlig godt udviklede Frugter fra Snortræer 76 mm. bred, 68 mm. høj, almindelig 63 mm. bred, 55 mm. høj. Form: rundagtig, lidt flad ved Bæger og Stilk; Bugen sidder lidt under Midten, den aftager oftest lidt stærkere imod Bægeret end imod Stilken, og er i Almindelighed meget flad omkring Bægeret. Tværsnit rundt. Frugtstilk: ca. 15 mm. lang, ofte kortere, middeltyk, brun, ikke meget håret, indleddet i en middeldyb, middelbred eller næsten snæver, med lysebrun Rust beklædt Stilkgrube. Bæger: åbent, stort, grønt og brunligt, lidt uldet, Bladene korte eller middellange, ved Grunden adskilte, lidt indadbøjede, dernæst udadbøjede, anbragte i en middeldyb, eller mindre end middeldyb, ofte næsten flad, middelbred, skålformet Nedsænkning, omgiven af fine Folder, der sjælden kunne forfølges ud over Bægersænkningens Rand. Bægerhulen tragtformet. Støvtrådene meget højtstillede. Hud: glat, ofte formedelst fin Rust lidt ru, glinsende grønliggul, senere guldgul; Solsiden er mere eller mindre overdækket med brunrødt, der efter solrige Somre ofte går over til livligt rødt, hvorimod Skyggesiden og mere beskyggede Frugter kunne være lidt flammede eller schatterede med lysere rødt; halvvejs middelfine eller grovere, ofte kantede eller stjærneformede brune Punkter, der i den røde Farve hyppig ere omkransede med hvidgråt eller hvidgult, ere meget talrige og temmelig regelmæssig fordelte over hele Huden; Spor af Rustovertræk og mindre Rustfigurer findes ikke sjældent. Kjød: gulligt, fint, fast, sjældnere lidt mørt, ikke meget saftigt, lidt vinagtigt, ligseså sødt, med en behagelig Aroma, der minder lidt om Sukkat. Kjærnehus: løgformet, Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret også spidse eller lidt afrundede, med glatte Vægge, temmelig rummelige, oftest lidt åbne, indeholdende hvert to temmelig store, langt ægformede, langt tilspidsede, ved Åbningen af Frugten brunlige, senere grå velnærede Kjæmer.

Modenhed. - Plukkes sædvanlig i Midten af Oktober, eller senere. I Almindelighed er den tjenlig til Forbrug fra Slutningen af December Godt opbevaret holder den sig til i April.

Kvalitet og Brug: God Bordfrugt og fortræffelig Kjøkkenfrugt. Den skal efter Dr. Lucas have høj Værdi til Tørring og til Frugtvin.

Der kan sikkert ikke være Tvivl om denne Sorts Hårdførhed i vort Klima, men snarere om den tør anbefales til Dyrkning som Bordfrugt hos os, eftersom vi her i Landet stille den Fordring til en Bordfrugt, at den skal have skjørt eller mørt Kjød. I Tyskland sætter man dette Æble meget højt, netop som Bordfrugt, og det er derfor at antage, enten at det i Tyskland bliver mere mørt, eller at man der stiller mindre Fordringer i den Henseende.