48. Rhode Island Greening.


RhodeIG.B1.jpg     RhodeIG.B2.jpg

Literatur og Synonymer.

1. Rhode Island Greening, med Syn. Burlington Greening, Jersey Greening, Russine, Bell Dubois (Downing, The finits and fruit-trees of America, 1886, p. 332).  - id. (Alexandre Bivort, Annales de pomologie belge et étrangére, 1855, p. 60).  -  id. (J. Thomas, The american fruit culturist, 1885, p. 247).  - id. (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p. 170). - id. (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 194).  - id. (M. Mas, Le verger, IV, p. 11).
2. Verte de Rhode-Island (André Leroy, Dictionnaire de pomologie,
Nr. 517).
3. Grünling von Rhode Island (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 117).

Historie. At dette Æble stammer fra den af de nordamerikanske Stater, hvis Navn det bærer, kan der vel ikke være Tvivl om, men fra hvilket Sted er endnu ikke opdaget. Hovey skriver i 1856 i Fruits of America: »Jeg véd intet bestemt om dets Oprindelse. Coxe, der var den første, som beskrev det (i 1817), siger intet derom; i New Jersey og enkelte andre Steder blev det kaldt Jersey Greening; men dets oprindelige Navn får mig til at tro, at det stammer fra Staten Rhode Island.« Denne Æblesort er en af dem, som Amerikanerne sætte stor Pris på og som derfor dyrkes overalt i de nordlige Stater, hvor Klimaet passer for den, navnlig i de Stater, hvor Newton Pippin ikke opnår Fuldkommenhed. I det sydlige Ohio, Indiana og sydligere falder den efter Downing for tidlig af Træet. Til England blev den indført af det londonske Haveselskab, der fik den fra David Hosack i New York, men den synes først at være bleven indført i Evropa af Planteskolegartner Alfroy i Lieusant (Seine-et-Mame) i Frankrig i 1830. Nu er den udbredt næsten overalt i Evropa og især i England.

Beskrivelse af Træet. Træet er hårdført, har en meget kraftig Væxt, danner en meget bred, næsten flad Krone og bliver stort. Sommerskud: ikke meget talrige, udadgående, buede, tykke, middellange, uldede, rødbrune og sølvgråhudede, på Skyggesiden grønlige og med spredtsiddende, middelstore Lenticeller. Bladknopper: middelstore, brede, afrundede, tilliggende. Blade: på Sommerskuddene middelstore, ovale eller elliptiske, ofte med lang Spids, skarptakket Rand og med temmelig lange, tykke, uldede Bladstilke. Om Frugtknoppeme ere Bladene lange og smalle. Frugtknopper: stumpt kegleformede. Blomster: middelstore, temmelig sildige, udvendig violet-rosenrøde, indvendig hvide.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. Dette Træ trives både på sværere og lettere Jord, når den ikke er for tør eller mager. Det kan under sædvanlige Læforhold dyrkes som Halvstamme og på mere beskyttede Steder som Højstamme. Da Træet voxer temmelig hurtigt til og bliver stort og bredt, giver man det rigelig Plads. På Doucin trives det godt og opnår en god Dværgtræstørrelse, bærer rigt og lader ikke længe vente på Frugt.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor eller meget stor (i bedste Udvikling her 82 mm. bred, 71 mm. høj; almindelig 70 mm. bred og 62 mm. høj). Den Størrelse, hvori denne Frugt afbildes i de forskellige pomologiske Værker, er meget variabel; således er den fortræffelige kolorerede Afbildning i Annales de pomologie belge et étrangére 95 mm. bred og 78 mm. høj; Leroys Afbildning 90 mm. bred og 72 mm. høj; hvorimod Downings Afbildning kun er 80 mm. bred og 62 mm. høj, og Afbildningen i Deutsche Pomologie endogså kun er 70 mm. bred og 60 mm. høj. Form: rundagtig eller fladrund; Bugen sidder på Midten eller lidt derunder, derfra er den jævnt afrundet imod Stilken, omkring hvilken den ikke er meget flad; over Bugen aftager den lidt mere imod Bægeret. Tværsnit ofte svagt kantet. Frugtstilk: 20 mm. lang, oftest kortere, middeltyk eller tynd, træagtig, ofte knudret, grøn og brunlig, indleddet i en ofte temmelig dyb og bred, jævn, næsten rustfri Stilkgrube. Bæger: lukket, grønt og brunt, uldet; Bægerbladene middellange, brede, sluttende i Bunden, indadbøjede og oprette, anbragte i en middeldyb eller temmelig dyb, middelbred Nedsænkning imellem mange små Folder, hvoraf fem som meget afrundede, flade Ribber løbe ned over Bugen. Hud: glat, fra Træet ofte lidt smattet, næsten mørkegrøn, på Lageret gulgrøn eller grønlig gul, sjældnere helt gul*); Solsiden har ofte et Anstrøg eller lette Flammer af brunligrødt; mindre og større Hudpunkter, der på Skyggesiden ere grønt eller lyst og på Solsiden rødt omkransede, ere temmelig talrige; Spor af Rust findes ofte omkring Bægeret. Lugt svag. Kjød: gulligt, indenfor Huden grønt og med grønne Årer, temmelig fint, mørt, saftrigt, behagelig vinsyrligt, tilstrækkelig sødt og med en fortræffelig Aroma. Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret ret afrundede, ikke meget rummelige, oftest lukkede, undertiden åbne, indeholdende 12 lange, smalle, ægformede, brune, stumptspidse, meget ofte ufuldkomne Kjærner. Axehule oftest smal, sjældnere bred.

Modenhed. Plukkes i anden Uge af Oktober, af Dværgtræer tidligere; den bliver tjenlig til at nydes i December og bevarer ofte sin Friskhed til i Foråret.

Kvalitet og Brug: Meget god Bordfrugt og anvendelig til al Brug i Husholdningen.

Det er ikke ret mange af de amerikanske Æblesorter, der i Evropa opnår den Godhed og Velsmag, for hvilken de skattes i deres Hjem, men denne hører til de få Sorter, der egne sig også for vort Klima, passer næsten for al Jordbund, er hårdfør og bærer rigt, så det turde være en Frugtsort, der bør tages Hensyn til ved Forsøgsplantning af Æbletræer for Udførsel af deres Frugter, navnlig til England. The american fruit culturist meddeler, at et enkelt Træ i et gunstigt År kan give 40 bushels smuk Frugt, og Frugthaver 500 bushels pr. acre. 1 bushel er over 2 danske Skjæpper.

*) Efter solfattige Somre beholder Huden her ofte sin grønne Farve Vinteren igjennem, dog bliver den lidt blegere.