104. Mere de Ménage  (Husmoderen)

 

WarnerK.B9.jpg     WarnerK.B10.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Mere de Ménage og Haus-Mütterchen (John Turner, Transaction of the horticultural society of London, 1820).  - id. (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 146).
2. Pfund (Herman Knoop, Pomologie, 1766, p. 18).
3. Livre (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr 253).
4. Das Hausmütterchen (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, VIII, Nr. 654, p. 225).   - id. (Ed. Lucas, Illustrirte Monatshefte fur Obst und Weinbau, 1808, p. 260).
5. Hausmütterchen (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 281).

Historie. Her til Planteskolen er dette Æbletræ kommet fra Oberdieck under Navnet Hausmütterchen og fra Transon Fréres i Orleans i Frankrig under Navnet Mere de Ménage, og endskjønt Navnet i begge Sprog betyder det samme, så mener man dog i Tyskland, at det tyske Hausmütterchen er forskellig fra det franske Mere de Ménage. Hogg's Mere de Ménage synes de tyske Pomologer heller ikke at antage for at være det samme som Hausmütterchen, navnlig fordi Hogg beskriver det som mere rødt, end Hausmütterchen bliver i Tyskland. Her i Planteskolen have Hausmütterchen og Mere de Ménage vist sig at være ganske identiske. De mere beskyggede Frugter have kun lysere røde Flammer, hvorimod de fleste Frugter her få langt mere rødt, end det efter de tyske Pomologer synes at være Tilfældet i Tyskland, og enkelte af de Frugter, som her avles, ere lige så stærkt farvede, som Hogg beskriver Mere de Ménage. Det er ingenlunde usædvanligt, at Æblesorter her i Norden antage en stærkere rød Farve, end de samme Sorter få i et sydligere Klima. Derfor må det antages, at Navnet i de to forskjellige Sprog betegner den samme Æblesort. André Leroy's Pomme de Livre er uden Tvivl også identisk med Hausmütterchen (»Pfund« blev Æblet kaldt i Hollænderen Hermann Knoop's Pomologie af 1766), endskjønt Leroy kun betegner Livres Farve som svagt flammet med teglstensrødt på Solsiden, hvilket netop er den Farve, som de lystfarvede Frugter her have.

Om dette Æble er af fransk eller tysk Oprindelse vil det være vanskeligt at afgjøre, da der fra begge Sider gjøres Krav derpå, så meget mere, som det i forrige Århundrede har havt andre Navne både i Frankrig, Tyskland og Holland. Under Navnet Mere de Ménage synes det at være mest kjendt her i Landet.

Beskrivelse af Træet. Træet er sundt og hårdført, gror i Planteskolen kraftigt, får i sin senere Udvikling en bred, næsten flad Krone, men opnår ikke nogen betydelig Størrelse. Årsskud: ikke talrige, temmelig udbredte, lange og temmelig tykke, knæede, uldede, mørkebrune, på Skyggesiden lyst brunrøde, på Solsiden sølvgråhudede, med middelstore, afrundede, spredtsiddende Lenticeller. Bladknopper: middelstore, flade, brede, tilliggende, meget uldede. Blade: på Sommerskuddene store, på Overfladen matgrønne, på Undersiden meget gråuldede, ovale eller ægrunde, med kort Spids, temmelig dybt og skarpt savtakket Rand og middellange, tykke, meget uldede Bladstilke med korte og brede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene langt ovale eller omvendt ægformede med temmelig lang skarp Spids. Frugtknopper: middelstore, ægformede, med stump Spids og røde og brune, ofte meget hårede Knopskjæl. Blomster: store, middeltidlige, med udvendig karminrosenrøde, indvendig svagt lyserøde Kronblade.

Frugtbarhed: god.

Kultur. Det lader sig let opelske til gode halvstammede Træer, men det er meget at foretrække at dyrke det som lavstammet, da de store Frugter let blæses ned; tilmed må der vælges en for Vinden beskyttet Plads til dets Dyrkning, hvor Jorden tillige er kraftig. Det tager godt fat på Doucin, opnår en god Størrelse og lader ikke længe vente på Frugt. Det kan let opelskes i Kurve-, Bæger- og Buskform og egner sig godt til Snortræer og Palmetter.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: meget stor, i god Udvikling 101 mm. bred, 73 mm. høj, almindelig 83 mm. bred og 65 mm. høj. Form: fladrund; Bugen sidder lidt under Midten, herfra aftager den mere imod Bægeret end imod Stilkenden, der er mere eller mindre flad. Tværsnit fladkantet. Den ene Halvdel er ofte større end den anden. Frugtstilk: 1520 mm. lang, oftest kortere, træagtig, middeltyk, dunet, brunlig, indleddet i en middeldyb, mere eller mindre foldet og med mere eller mindre brunlig Rust beklædt Stilkgrube. Bæger: halvt åbent indtil lukket, grønligt og brunligt, meget dunet; Bladene middellange og middelbrede, forneden lidt adskilte, indadbøjede og oprette, undertiden med lidt udadbøjede Spidser; anbragt i en ofte temmelig dyb, middelbred Nedsænkning imellem ulige store, brede og flade, ned over Frugten løbende Ribber. Hud: fra Træet med blålig Dug, glat, lidt glinsende, lys grønlig gul, på Lageret lysegul med voxagtig hvide Steder; Solsiden og undertiden næsten hele Overfladen dækkes med lysere eller mørkere teglstensrødt, spættet med mørkere og mere livligt rødt; Skyggesiden og Kanterne af den røde Overdækning mere eller mindre tydelig flammede eller stribede med en lysere Nuance af samme røde Farve eller med lyserødt. og den samme Farve have beskyggede Frugter på Solsiden; gråhvide og brune Hudpunkter ere hyppige. Lugt temmelig kraftig. Kjød: hvidt eller grønlighvidt med grønlige Årer, halvt fint, marvagtigt, skjørt, saftigt, rigelig sødt, svagt, men behagelig vinsyrligt, ganske uden Aroma. Kjærnehus: fladrundt eller løgformet; Kamrene temmelig store, imod Stilken stumpt spidse, imod Bægeret oftest kort afrundede, i Almindelighed åbne og med opridsede Vægge, hvert med 1 3 temmelig store, ægformede, kort tilspidsede, brune, ikke altid fuldkomne Kjærner. Axehulen middelbred eller bred.

Modenhed. Plukkes i Begyndelsen af Oktober og er i Almindelighed tjenlig til Forbrug fra Slutningen af Oktober til i Januar.

Kvalitet og Brug: meget god Kjøkkenfrugt, stor og smuk Handelsfrugt.