Æbeltoftæble.

Frugten er sendt af Farver A. G. Petersen i Æbeltoft som lokal Sort. Den fortjener Opmærksomhed på Grund af sin sildige Brugstid.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse og Form: godt middelstort. 72-73 mm bredt, 60-67 mm højt, afstumpet kegleformet, Bugen hen mod Stilken, er snart næsten rundt, snart mere fladrundt. Bæger; lukket eller halvåbent, lille, Blade uldede, bøjer indad, står lige op, er lidt adskilte ved Grunden; Hulen middeldyb, vid, Ribber ret store, fortsættes helt ned over Frugten; Tværsnit kantet. Stilk: kort, tyk, kødfuld, en stor Svulst lægger sig ud ad den og fylder så omtrent Hulen, eller godt middellang og da i middeldyb, vid Hule med lidt gråbrun, ikke strålet Rust. Hud: grønliggul, senere mørkegul, Solsiden tæt stænket og svagt stribet af et smukt mørkt rødt; Punkter talrige med mat Hov, Svag Lugt, stærkt fedtet. Kærnehus: svagt betegnet, Biårer meget fremtrædende, Aksen middelvid, Rum små, svagt afrundede opad, rundt eller but tilspidsede nedad, Vægge sprængte, filtede, Kærner oftest golde. Bægerrør: en lille Kegle, Tråde midtstillede, Griffel 2/3 kløvet, svagt håret i og over Delingsstedet. Kød: gult, saftigt, af kraftig, lidt vinsyrlig Smag med fornøden Sødme og nogen Aroma. Modningstid; Februar, Marts til ud på Foråret. Værd: for Årstiden god Bordfrugt, meget god Køkken- og Torvefrugt.

Fig. 518. Æbeltoftæble.