Martas Æble.

Foreliggende smukke Æble var udstillet fra »Guldborghave» i Tivoli 1922 og betegnedes som Frøæble af Gråstener. Træet er ca. 40 År. På Udstillingen blev det døbt Martas Æble efter Udstillerens Hustru.

Beskrivelse af Frugten. -Størrelse og Form : næsten stort, regelmæssigt kegleformet., Bugen under Midten, ofte langt hen mod Stilkenden, den ene Halvdel lidt stærkere udviklet. -- Bæger: åbent, Bladene brede, grønne, dunede, støder ikke altid sammen, står lige op, bøjer Spidserne lidt udad; Hulen godt middeldyb, omtrent glat, enkeltvis med Spor af fine Ribber, der som brede også kan spores ned over Frugten, hvis Tværsnit dog er omtrent helt rundt. -- Stilk: kort, når oftest næppe Hulens Rand, er tyk, glat; Hulen middeldyb til dyb, vid, fuld af brun, oftest skællet Strålerust. —Hud: varmt strågul, Solsiden og ofte mere er tæt stænket og stribet af et smukt skinnende mørkt rosenrødt, som dog aldrig dækker helt, men lader Grundfarven skinne igennem; Punkter talrige, fine med smal Hov; de fleste Frugter har fine Spor af Rust i Bægerhulen, og små Rustfigurer kan træffes ned over Frugten. Meget kraftig fin Gråstener lugt og meget fedtet. — Kærnehus: højt løgformet, Aksen lang, middelvid, Rum lange, smalle, svagt afrundede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge fint sprængte, én stor kaffebrun Kærne i hvert. — Bægerrør; en tragtagtig Kegle, Tråde højtstillede, Griffel dybtkløvet, håret i Delingsstedet. —Kød: hvidt, marvet, sødt vinagtigt, godt krydret, minder om Filippa.-- Modningstid: Oktober- November eller lidt før. -- Værd: er et fint og meget smukt Høstæble, meget god Bordfrugt og fin Salgsfrugt og Pyntefrugt. Sorten for tjener megen Opmærksomhed.

Fig. 445. Martas Æble.