Plæneæble.

Bornholmsk Sort. Stammer fra samme Egn som Bakkeæblet, »fremkommen i Marken«, skriver Harild. Ligner meget Bakkeæblet, men er ikke så fint.

Beskrivelse af Frugten: -Størrelse og Form: lille, fladrundt, men højere end Bakkeæblet, Bugen under Midten, den ene Halvdel lidt stærkere udviklet. - Bæger: stort, halvåbent eller næsten lukket, Bladene brede, bøjer indad, er fint dunede; Hulen flad, vid. Ribber fine, indenfor Randen rynkeagtige, undertiden perlede, spores kun svagt til Bugen, Tværsnit rundt. — Stilk: middellang, tynd, glat; Hulen dyb, middelvid med brun, grov, svagt strålet Rust. — Hud: mørkegul, Solsiden og ofte mere er stænket, stribet, ofte dækket af et smukt karmoisinrødt, Punkter talrige, fine og grove mellem hinanden, mørkebrune med bred Hov, i det røde lysebrune uden Hov; andre Rustfigurer træffes. Ret kraftig Lugt og fedtet. — Kærnehus; løghjerteformet, Aksen vid, Rum små, tilspidsede opad, but tilspidsede nedad, Vægge sprængte, én eller to runde Kærner i hvert. — Bægerrør: en Kegle, Tråde midtstillede. Griffel 2/3 kløvet, tæt håret på den kløvede Del. — Kød: hvidt, saftigt, af kraftig vinsyrlig, dog lidt krydret Smag. — Modningstid: Oktober. — Værd: brugelig Bordfrugt, meget god Husholdnings- og Salgsfrugt.

Fig. 462. Plæneæble