Abildtrupgaard. 1498-1925.

Uddrag fra J. Abildtrups bog.

OMTRENT midtvejs mellem Herning og Ringkøbing ligger det udstrakte Hedesogn Vorgod, som af Vorgod Aa deles i en østlig Del, beliggende i Hammerum Herred, og en vestlig Del, beliggende i Balling Herred.

Paa østlige Aabred, omtrent hvor Ringkøbing Landevejen skærer Aaen, kun nogle faa Meter fra det Sted, hvor Barde Aa udmunder i Vorgod Aa, ligger den lille Landsby Abildtrup, bestaende af 3 Gaarde og 1 Villa, som ligger lunt og hyggeligt i Læ af Haver og Plantninger.

I den nyere Tid er Gaardene stærkt udparceleret, saa der nu paa Abildtrup Mark ligger spredt ca. 50 Ejendomme.

Men oprindelig var der kun een Gaard i Abildtrup, en saakaldt ,,eniste gaard", nemlig den nuværende Nedergaard, som indtil Midten af forrige Aarhundrede laa nede i den dybe Aadal, kun nogle faa Skridt fra Aaen, men dog paa saa høj Grund, at den ved Højvande ikke kunde generes.

For Beplantningen og Udstykningen tog sin Begyndelse, laa Byen meget ensom og i triste Omgivelser, idet den paa alle Sider var omgivet af et bredt Bælte af Hede. Afstandene til nærmeste Naboer var: til Barde ¼ Mil, til Store Ahle ½ Mil, til Havnstrup i Snejbjerg 1 Mil, til Fjelstervang 1 Mil og til Vorgodby ½ Mil.

Det eneste oplivende Moment var Engene og lidt Egepurl øst for Gaardene, ellers kun Hede i alle Retninger. Først 1754 fik man nærmere Nabo; thi det Aar lod Lillelund paa Sindinggaard det nuværende Rimmerhus byggc.

Men i saa øde Omgivelser har Abildlrup ikke altid ligget.

For 400-500 Aar siden var Gaarden omgivet af herlige Egeskove. 1498 svarede Gaarden Skovsvin i Afgift af Skov, som hørte til Ejendommen .

Som en Levning fra Skovtiden findes endnu Barde og Abildtrup Krat. Sidstnævnte har i Mands Minde været betydelig større og kraftigere end nu men; det har i den senere Tid lidt meget ved Ildebrand.

I gamle Papirer, der har ligget i Abildtrup, stod, at Abildtrupmændene havde fælles Rishugning i Abildtrup Lund, et Navn, der nu er forsvundet i Folkemunde. Nævnte Rettighed er benyttet indtil for nylig. Man skar Tøjrepæle, Plejlslag o.l..

Ligesom andre Stednavne har ogsaa Navnet Abildtrup i Tidens Løb forandret Form. 1498 skreves det Abiltorp, 1522: Abiltrop, 1531: Abeldrup, 1585: Abildrup, 1587: Abillstrup, 1632: Abbildtrupp, 1683: Abild-Drup, 1688: Aveltrup og Avildtrup og nu Abildtrup.

Da Torpnavnene som Regel er sammensatte med Personnavne, har dets oprindelige Navn maaske været Abeltorp. Og i saa Fald maa man tænke sig, at en Mand ved Navn Abel i den Tid Torpene anlagdes har bosat sig her og som Torpens Grundlægger givet den sit Navn.

Dog tyder flere Ting paa, at Forstavelsen af Navnet ikke her skal tages i Betydning af Personnavnet Abel, men snarere i Betydning af Æble.

I førnævnte Barde Krat findes den Dag i Dag en Mængde Abild; men i Skovtiden har der naturligvis været mange flere, ja, saa mange, at de antagelig har givet Anledning til Dannelse af Stednavne.

I Krattets Nærhed findes to Højdedrag kaldet Store- og Lille Abildbjerg og tæt forbi disse løber Abild Aa. Det er ikke sandsynligt, at det er Torpens Grundlægger, Aaen og Højdepunkterne har faaet Navn efter. Snarere er det de mange Abild, som har givet dem Navn; men er dette Tilfælde, ligger det nær at antage, at de ogsaa har givet Torpen Navn.

Sagnet fortæller, at Abildtrup engang har været et Herresæde; men de skrevne og trykte Kilder udviser dog intet derom.

Omkring Aar 1500 herte til Gaarden ca. 2000 Tdr. Land. Deraf var naturligvis det meste Skov eller Hede.

Men maaske har Abildtrup forhen været endnu større.

En Del Jord ved Graatop helt ude ved Nørre Vium Skel skal engang have hørt til Gaarden. Paa Vestergaards Mark i Fjelstervang findes to store Fordybninger i Jorden kaldet Abildtrup Pøtter. Da paagældende Sted ligger langt udenfor Abildtrups Enemærker, er det mærkeligt at træffe dette Navn her, med. mindre Jordene her engang i en fjern Fortid har hørt under Abildtrup,

Af Markbogen fra 1683 vides det, at en Del af Barde Jord, kaldet Ottinggaards Mark, har hørt til Abildtrup.

Paa Fjelstervang Mark ligger en nu næsten ødelagt Gravhøj, kaldet Abildtrup Høj; men dette Navn hidrører snarest fra, at man fra Højen har kunnet se Abildtrup.

Den oprindelige Gaard i Abildtrup er som nævnt den nuværende Nedergaard, et Navn, som hidrører fra den Tid, den laa nede i Aadalen, nogle Meter Vest for sin nuværende Plads, hvortil den flyttedes ca. 1852.

Gaardstomten ses endnu og viser, at de gamle Bygninger har været ret betydelige. Stuehuset, der var grundmuret, laa frit mod Syd og var i det væsentlige indrettet som det nuværende, der til Dels er opført af Materiale fra den gamle Gaard.

Mod Nord laa Laden, som var smal og lang med Køreport tværs igennem og sammenbygget med 2 Længer. Den var opført af svært Egetømmer, som for havde været brugt til Lade paa samme Sted, og da Gaarden flyttedes, blev det brugt til den ny Lade.

I østre Længe var tre Faarehuse, Vognport, Huggehus og Aftægtslejlighed, og i den vestre var der Kreaturstald, Hestestald, stor Studestald og Karlekammer med to Dobbeltsenge. Gaardspladsen var stor. Møddingen laa ind mod vestre Længe.

Ved Hovedindgangen hang en Malmklokke, som kaldte Gaardens Folk sammen til Spisetiderne. Nogle Alen til venstre for Hovedindgangen stod Bindestenen, hvorved Ridehesten bandtes. I Nærheden af Bryggersdøren stod Brønden, som var forsynet med Brøndvippe. Syd for Stuehuset laa Haven. Syd for igen laa Gaardens Smedie.

Igennem Gaarden førte en gammel Adelvej, saaledes kaldtes den 1733.

Kommende fra Ahle fulgte den Aaen paa dens østlige Bred i kort Afstand. Ved Abildtrup gik den gennem Køreporten i Laden, over Gaardspladsen, ud af østre Gaardsled og derefter Syd paa, hvor den efter at have passeret Vadestedet i Lille Bækken delte sig i tre Arme, hvoraf den ene drejede af til venstre og gik til Rimmerhus. Den anden tog Retningen ad Fjelstervang. Den blev kaldt Abildtrup Drivvej. Den tredie Vej fortsatte Syd paa til Vorgodby, men stadig holdende sig paa venstre Aabred. Det var i gamle Dage Abildtrup Kirkevej. Naar man fra Abildtrup skulde til Lund Marked, fulgte man Ahlevejen, til man nåede Krattet, der da strakte sig næsten til Aaen; her drejede en Vej af mod højre op gennem Krattet og fortsatte øst paa ad Haunstrup og videre til Gjellerup Lund. En gammel Vej kom fra Barde, fra den berømte Drivervej fra Holstebro til Sønderjylland. Lige ved Gaarden stødte den til Ahlevejen, men maatte forinden passere et dybt Vadested i Aaen nogle faa Skridt fra Laden.

Der fortælles, at naar Bønderne blev bøjet fra Herningsholm og skulde køre til Ringkøbing med Landgildekornet, saa skulde de køre Vejen ad Abildtrup og tage et Læs Lim* med hjem. Men naar de kom hjem, syntes Forvalteren, at det var saadanne bitte Læs, de havde paa. Bønderne undskyldte sig med, at naar de kørte gennem Abildtrup Aa (Vadestedet), saa skyllede Vandet Limen af, og saa kunde de jo ikke faa det med. Den Forklaring maatte Herremanden lade sig nøje med .

De gamie Veje er nu en Saga blot. Som Helhed bruges de ikke mere. Flere er der kun enkelte Spor tilbage af. Det gælder saaledes Ahle- og Bardevejen og Abildtrup Drivvej.

Ahlevejen maa engang have været brugt meget; thi nordligst paa Gaardens Hede kan endnu tælles 26 Par dybe Vejspor lagt Side om Side.

* Lim nok lig kalk

Abildtrup Nedergaard, Vorgod sogn, Kort nr. 1, nuværende Herningvej nr. 49, 6920 Videbæk. Oprindeligt var der kun 1 Abildtrupgaard, den nuværende Abildtrup Nedergård. Abildtrup Nedergård er nuværende matrikel Abildtrup By, Vorgod, nr. 1a.
Matrikel 2a er Abildtrup Overgård, Overgårdsvej 1, ses th for 1a.  Matr. 3a er nuværende Lyngkildegård, Overgårsvej 3, gården ses øverst i billedet.
Matriklerne ses også på matrikelkort Abildtrup By, Vorgod, 1817-1865, se herunder.

*

Ved FT 1787 Vorgod ses på en Abildtrup gård Christen Mortensen, 75, med datter Kirsten Marie, 5 år, barn af 3. ægteskab.
Hun var ved FT 1801, 18 år, gift med Christen Nielsen, 34. Ifølge realregister Vorgod 1790..1. serie (196), fra 1818 skøde fra Chr. Mortensen til Chr. Nielsen på Abildtrup matr. 1a. . HK 3.3.3.1  Chr. Nielsen og Kirsten Marie ses også på Abildtrup gård ved FT 1834.
Søn Christen Christensen f. 1806, han var gårdmand ved FT 1840, skøde til ham på Abildtrup 1a læst 1836. Deres navne ses også på kortet ovenover, med navnet Nielsen overstreget.
Søn Christen Christensen f. 1846 ses i Abildtrup ved FT 1870 med faderen af samme navn som aftægtsmand. Skøde 1869.
Christen Christensen f. 1846 var stadig på Abildtrup 1a ved FT 1901. se herunder,
Dele af 1a blev udstykket fra 1859.

Ringkøbing, Bølling, Vorgod, Abildtrup, , 2, FT-1787, C1114

* Søn Søren 1778, Kirsten Maria født febr. 1880, død 9. marts samme år. Ny Kirstine Maria født 27.4.1883 ifølge Kirkebog Vorgod.

Ringkøbing, Bølling, Vorgod, Abildtrup, En gaard, 44, FT-1834, C1122

 
Ringkøbing, Bølling, Vorgod, Abildtrup By, En gaard, 3 F1, FT-1850, C1148

Ringkøbing, Bølling, Vorgod, Abiltrup, en Gaard, 201, FT-1880, C9698

 *f. 29.12.1879 (8), døde, ny Christen Abildtrup Christensen f. 7.1.1882 (20) , samme forældre.
 

Christen Christensen/Kresten Kristensen ses også på Abildtrup 1a ved FT 1901,
Ringkøbing, Bølling, Vorgod, Abildtrup, 1a, 145, FT-1901, E0217

** husfaderens søn, se ovenover.

Slægten fortsatte altså på Abildgaard til efter 1901.

....................................................

Abljdtrup matr. 2

http://www.ramsing.org/Archive/Astrupgaard%20208-249.pdf

Peder Christensen og Jens Christensen havde tidligere haft skøde til Abildtrup matr. 2a (realregister 209), sidstes navn ses på kortet ovenfor.
En Peder Christensen ses ved FT 1787 som 4-årig på Abildttup-gård med far Christen Pedersen, 45 (f, 1742), gift med Else Madsdatter. 24. Hun var ved FT 1801 gift med Jens Christensen, 42, Abildtrup. Jens Christensen var ved FT 1834 enke- og gårdmand i Abildtrup, 72 år. Han ses sammen med 19-årg plejesøn Jens Pedersen, som altså overtog gården.

Jens Abildtrup Pedersen fik skøde til Abildtrup 2a i 1838 .HK 1.5.3.2½.  Jens (Abildtrup) Pedersen, f. 1815, gårdmand i Abildtrup, ses ved FT 1840-1870. Han var født i Hover sogn. Han fik kun døtre, datteren Petrine Jensen blev gift med Jeppe Christian Jensen, han fik skøde til matr. 2a i 1877.
(En Jens Abildtrup.f i Vorgod sogn ca. 1845, ses som gårdejer i Barde, Vorgod sogn, ved FT 1880)