Voldum

Uddrag af N. J. Enevoldsen. Træk af Voldum Sogns historie. Hadsten Bibliotek 1997.

Voldum Skole. Matr nr. 3 a. Rigtrupvej 2. (passer ikke med senere vej- og matrikelnumre). Kort nr. 3.

Voldum skole var en af de af Frederik d. 4 oprettede Rytterskoler fra 1721. Fra indberetning ved vi, at den var opført af grundmur og teglhængt
Skolens første lærer, eller skoleholder som det kaldtes til omkring 1800, var Knud Knudsen Schalstrup, født 1684, søn af præsten i Voldum Knud Jensen. Smerup.
Knud Schalstrup døde 23 nov 1761 og hans efterfølger blev Niels Iversen Tyrholm, som døde 5 maj 1764.
Stillingen som skoleholder blev så overtaget af Villads Pedersen Qvist, født 2 febr 1702, søn af præsten Peder Villadsen Qvist i Jørlunde på Sjælland. Han havde fra 1732, da forgængeren Ahasverus Bech døde, været sognedegn i Voldum og Rud sogne, og begge stillinger beklædtes derefter af samme person.
Villads Qvist var i første ægteskab gift med Anne Margrethe Nielsdatter. Hun døde 1744, 41 1/2 år gl., og han blev gift med Kirstine Iversdatter, datter af Iver Aagaard i Mellem Mølle. Villads Qvist døde 12 dec 1791.
Der foreligger fra hans hånd 2 indberetninger om henholdsvis degnekaldets og skoleholderens indkomster, dateret 1772. De er lidt lange, men da de giver et godt tidsbillede, gengiver jeg dem i fuld længde:

Voldum Degnekalds Indkomster.

Da jeg anno 1732 kom til Voldum degnekald, kaldet dertil af højsalig kong Frederich d 4-des enkedronning Anna Sophia, som da residerede på Clausholm Slot, forefandt jeg straks intet, der mig af hvad degnekaldets indkomster var angående. Det har jeg nogle gange begjært. af de forrige biskoppers finansibus, af stiftskisten at få at vide, hvad degnekaldets indkomster vare, men har hidindtil ej kunnet fået dette at vide; men måtte lade mig nøje med hvad sognemændene sagde, at de havde givet min formand, som var Ahasverus Bech, som da tillige med sin hustru var død om vinteren, som jeg kom til Voldum degnekald om Foråret.

Decimanter i Voldum sogn er nu som følger: I Voldum by siden gårdene er alle gjort næsten lige store, 17 halve gårde, hver på 5 td 2 skp, i Rigtrup by 8 halve gårde, hver på 5 td 4 skp, i Hvalløse by 6 hele gårde, hver på l0 td 4 skp.. Hvoraf degnen får af hver hel gård til tiende 2 skp byg og af 1/2 gård l skp byg. Til julerente, kandst kaldet, får degnen af hver hel gård et lidet brød og 1/2 slagtet gås. Det de halve gårde skulle een betale et år kandst eller julerente, og den anden 1/2 gård det andet år, men jeg er på min tid akkorderet med de mænd i de halve gårde, at hver mand giver i stedet for brød og gås til julerente l skp byg. Om Påsken eller andre tider om året får degnen ikke noget af Voldum sogn. I Voldum sogn er og 3 møller, Clausholm mølle, som står under hovedgårdens takst, og har ingen avling eller hartkorn. Revens mølle har l td. hartkorn, og Mel Mølle, som har 4 skp hartkorn og jordskyld. Dog får jeg intet af disse møller uden alene offer de 3 højtider. I Hvalløse by er og et lidet boel, hvoraf ej fås andet end det ringe offer de 3 store højtider. Om der tilforn er svaret noget af disse 3 møller ved jeg ikke. Decimanter af Rud sogn er: I Nielstrup by 6 hele gårde hver på 9 td 6 skp, undtagen anneksgården, som står for 7 td 4 skp hartkorn. I Bramstrup 3 hele gårde hver 9 td 6 skp. hartkorn og en halv gård næsten 5 td. I Stobdrupgården er 2 beboere hver på 9 td. 6 skp. I Drostrup 1 beboer næsten på 14 td hartkorn. I Alstrupgården 2 beboere hver på 7 td 4 skp hartkorn, dog vil disse 2 beboere ikkun regne sig hver for en halv gård, fordi een mand i sin tid har beboet den hele gård, og svarer nu ej mere end l skp byg hver mand og det een mand det ene år og den anden mand det andet år l brød og 1/2 slagtet gås og om påsken hver 1/2 snes æg. Så er og ved Alstrup en mølle, står for 2 td 2 skp hartk om eller jordskyld. Af denne mølle får jeg slet intet mere end 4 skl hver af de 3 højtider både af mand og kone, som er 2 skl for hver. I Hallendrup by er 6 hele gårde hver på l0 td og en halv gård på 5. td hartkorn. Af hver gård svares til degnen hele sognet over til tiende 2 skp byg af l hel gård og l skp byg af en halv gård og til julerente eller kandst l brød og 1/2 slagtet gås og om påsken l snes æg af en hel gård og 1/2 snes æg af en halv gård. Med de halve gårde er akkorderet, at de giver, l skp byg i stedet for brød og gås. Kan af begge sogne bedrage sig tiende byg l0 td 6 skp. offer de 3 store højtider kan ungefær bedrage sig til 8 rdl hver offerdag, så længe herskabet med sine domestiqer residerer på Clausholm. Men skulde de flytte derfra, vilde det mærkelig formindskes. Degneboligen angående, da bor degnen i en af de af højsalig kong Friederich d 4 oprettede Danske Skoler i rytterdistrikterne, opbygt af grundmur og teglhængt. Den tilhører høj velbårne hr geheimeråd og stiftamtmand Hvitfeldt på Clausholm. Til degnekaldet er af forrige herskab ved Clausholm tillagt l skp umatrikuleret jord i den østre mark. Degnens Skovlands fald kaldet er skovjord som er ringe og næsten uduelig, kan regnes for 2 td a 2 td 4 skp sædeland, hvoraf jeg næsten årlig besår den halve del, nogle skæpper korn af hver slags og den halve del hviler og bruges til græsning til en ko. Engbund dertil er slet ingen. Mere tillæg eller indkomster, som er tillagt degnekaldet, ved jeg ikke at anføre, men kunde mulig fås mere efterretning derom af stiftskisten eller protokollen.

Gravamina* og byrder på degnekaldet er store nok i henseende til de ringe indkomster, som er lagte dertil. Nemlig: Pension til Århus Latinske Skole, som er 1/5 part af det lidet tiendebyg, som fås af begge sognene, nemlig 2 td l skp 4/5 fjk som betales efter kapitelstakst i Århus Stift, som i disse år da kornet har været så dyrt, kan beløbe: sig til 4 a 5 rdl, da man dog intet byg kan sælge, men må nødvendig bruge den til brød, mel og gryn, så som degnen intet rug får i disse sogne og de få brød han får, da gårdene er alle høje af hartkorn, såvel de hele gårde som de halve, kan kun lidt forslå i husholdningen. Dersom degnen ikke havde skolen til kunde han hverken græsse om sommeren eller fodre om vinteren enten ko eller får.

Således forfattet og indleveret af nuværende degn. Voldum d 2 juli 1772. Villads Qvist, sognedegn til Voldum Rud.

Voldum skoles indkomster.

Udi Voldum sogn er en af de af højsalig kong Friderich den 4 oprettede Danske Skoler for rytterdistrikter opbygt af grundmur og teglhængt. Den tilhører nu Clausholms ejer højvelbårne hr geheimeråd og stiftamtmand Hvitfeldt, som skolepatron og ejer, som besørger skolehusets vedligeholdelse. Af denne skolepatron blev jeg anno 1764 beskikket og kaldet til at være skoleholder i Voldum skole, da min formand, som var Niels Iversen Tyrholm,ved døden var afgangen. Skolens indkomster er efter skoleinstruksen af 28 marts 1721:
1) 24 rdl årlig løn, som i 4 kvartaler annammes på Clausholm.
2) Et lispund hø og l lispund halm af hver tønde hartkorn i distriktet, efter den inddeling som er gjort og underskreven af amtmand Seerup. som består af det tillagte hartkorn 295 td, hvilket er inddelt således: I Voldum sogn 197 td 5 skp 2 fjk l alb, i Årslev sogn og by 6-5-2-2. Af Rud sogn 90-4-3-0. Er 295 td. Efter skoleinstruksen skulle skoleholderen og nyde fri græsning af bymændene til 2 køer og 6 får, men for græsning må jeg årlig betale bymændene i Voldum, imod at nyde vederlag af de andre byer, som er lagt til skolen.
3) Et læst tørv af hver 20 td hartkorn og fra patronens skov 3 storlæst træ.
4) En mark af de husmænd, som haver børn, der går i skolen, men heraf betales lidet eller snart intet, thi de er alle fattige og kan intet betale.

Således forfattet og indleveret af nuværende skoleholder. Voldum d 2 juli 1772 Villads Qvist

1911 byggedes ny skolebygning på skolens oprindelige plads Rigtrupvej 2, og den fungerede, ind til man 1965 tog Voldum-Rud Fællesskole på Voldum Rudvej 40 i brug.

Mellem Mølle. Lynghøjvej 30. 56,8967 ha. Matr. 1a, Mellemmølle, Voldum. Randers amt.

Fæstere og ejere:

1629 Per Hansen
1662 Mikkel Pedersen
1678 Jens Rasmussen
1711 Søren Christensen.
1720 Iver Aagaard                                         ane
1734 Jørgen Hasselbalch                                  hans kones mand nr. 2
1737 Karen Pedersdatter Schalstrup           hans datter
1741 Peder Jensen Vinther                              hendes mand
1782 Lene Villadsdatter Qvist                       Peder kone nr. 2
Jens Vinther                                                    deres søn
1832 Peder Vinther
1884 Martinus Vinther
Poul Vinther
1942 Lauge Jørgensen
1947 Christen Kuhdal
1953 Sigurd Jensen.

Mellem Mølle, der tidligere hed Svendsbro Mølle (Historisk Årbog for Randers Amt 1907) blev 25 marts 1416 af Jens Nielsen Løvenbalk til Aunsbjerg skænket til et alter ved Århus Domkirke som bod for et drab. 24 juni 1447 blev den øde tilstand overdraget til Axel Lagesen Brok til Clausholm. Den nævnes 1532 i Mogens Gøyes jordebog. Ved en af Voldumpræsten Søren Andersens mange retssager nævnes 1629 Per Hansen i Svendsbro Mølle. I matriklen 1662 er fæsteren Mikkel Pedersen og afgiften 20 td mel. I matriklen 1688 kaldes den stadig Svendsbro Mølle, men allerede i en skatteliste l677 nævnes den ved sit nye navn Mellem Mølle, tit forkortet til Mel Mølle, antagelig på grund af beliggenheden mellem Skørring Mølle og Mygind Mølle (de 3 vandmøller lå næsten på linie ved Rosenholm Å, med få km afstand**). Om de første fæstere ved man kun deres navne. Om Iver Aagaard siges det ved hans tiltrædelse 1720, "at han indbragte gode midler". Han døde tidligt og efterlod sig 2 døtre og enken Karen Pedersdatter Schalstrup, der blev gift med efterfølgeren fra 1734 Jørgen HasseIbalch, som skal have været en søgt sårlæge. Han døde 1737, 42 år, og Karen Schalstrup drev derefter møllen med møllersvendes hjælp. 1741 fik snedker og møllersvend Peder Jensen Vinther, søn af præsten i Mygind Jens Vinther, fæste på møllen og blev gift med den ældste datter Margrethe Iversdatter Aagaard. Hun blev moder til to døtre, men døde i barselsseng 1763 og blev begravet sammen med sin dødfødte søn. 1764 blev Peder Vinther gift med Lene Villadsdatter Qvist, datter af degnen i Voldum Villads Pedersen Qvist. Peder Vinther blev begravet 11 nov. 1782, 66 år gl., og Madame Lene Vinthers, som hun nu kaldtes, fortsatte møllens drift, indtil sønnen Jens Pedersen Vinther kunde overtage den, hvilket ikke har kunnet tidsfæstes. I hendes tid blev møllens landbrug udvidet, idet Hørning Hospital, som møllen var blevet tillagt 1678, da oberst Hans Friis til Tustrup afstod Clausholm, i 1791 for 300 rdl købte et stykke jord fra Simon Pedersen i Lime og lagde det under møllen. 12 juli 1799 blev Jens Vinther viet til Anne Lassen Riis, en plejedatter af præsten i Voldum Mathias Mohr og en søsterdatter til præstekonen. Anne Lassen Riis døde 1828 og Jens Vinther som aftægtsmand i møllen 25 juli 1841. Sønnen Peder Vinther havde 6 marts 1832 fået skøde på møllen. Han var 8 dec 1850 blevet gift med Maren Sørensdatter Ostenfeldt fra Skørring Mølle. Hun døde 26 febr 1848 og Peder Vinther giftede sig med Ane Kirstine Pedersdatter, født i Tilst sogn. Hun døde 24 juni 1855 og Peder Vinther blev gift 3 gang 12 marts 1861 med Ane Sofie Pedersdatter, født i Hevring sogn. Peder Vinther døde 23 nov 1884. Han havde kort forinden givet sin søn fra 3 ægteskab Martinus Vinther, født 15 dec 1861, skøde på møllen, til hvilken der nu var 80 td land beliggende i Lime, Krogsbæk og Voldum sogne. Martinus Vinther blev 4 juli 1884 viet til Petrine Marie Mortensen, født på Ommestrupgård ved Mørke. Hun døde 5 okt 1888 og 1897 blev Martinus Vinther gift med Johanne Marie Jensine Poulsen, født 4 okt 1873 i Mygdal sogn. Deres søn Poul Vinther, født 9 marts 1899, overtog gården, efter faderen, men 1942 solgtes den til forpagteren på Schildenseje, Lauge Jørgensen, efter i 200 år at have været besiddet af familien Vinther. 1947 købtes den af Christen Kuhdal, Ravnholt, Hørning. 1953 Sigurd Jensen, søn af gårdejer Niels Jensen i Fårup, senere Limegård. Han er gift med Edith Duelund, født i Smollerup.

Forkortelser mv.: td tønde, skp skæppe, fjk fjerdingkar, alb album, rdl rigsdaler, skl skilling 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album. td hartkorn var et udtryk for jordens bonitet
*Gravamina; gravamen, lat.: trykkende last, Besværinger, klage over indgreb i tilsikrede rettigheder.

...................................................

Kort:

** Nordligst A) Mygind Mølle, nuværende adresse Kildevej 10, 8544 Mørke, så B) Mellem Mølle, Lynghøjvej 30, 8370 Hadsten, og endelig C) Skørring (Skjøring) Mølle, Kløvevej 42, 8544 Mørke. Alle ved Rosenholm Å. Åen hedder i dag Skørring å. Løber mod NV og løber sammen med Allingå, inden den når Randers.

Åen løber mod NV er mod Randers.

...................................................................

Præster:

1660 Knud Jensen Smerup. Havde været feltpræst. I første ægteskab gift med Elsebeth Knudsdatter og i andet med Margrethe Jensdatter. Med den første 2 sønner, den anden 10 sønner og 1 datter. Død 1688.

1688. Laurits Rasmussen Schalstrup, gift med formandens enke. Død 1720.

Om Præstegården.

Om præstegårdens bygninger ved man, at de nedbrændte 1737, og at de ældre kirkebøger formentlig er brændt sammen med gården, da der ingen kirkebog er bevaret før 1735.
Det må være den derefter opbyggede gård, der beskrives i en indberetning fra præsten i Voldum 1772. Den har et af fire huse og et plankeværk indelukket gårdsrum, østen for gården en frugt- og. køkkenhave, og sønden for gården en liden græshauge med en dam til kreaturernes vanding. Det hele gård og hauge har en udstrækning i både længde og bredde af ca 50 favne (100 m)
Den nuværende ret imponerende præstebolig er bygget af H C Gøtzsche, der fik kaldet 1896. Udlængerne, der var gamle bindingsværksbygninger, blev nedbrudt i forbindelse med vejomlægningen 1940
Præstegårdens jorder angaves ved udskiftingen 1791 at have et.hartkorn af l0 td l skp. De havde som bøndernes ligget som spredte agre i bymarken, ialt l03 agre og 7 forskellige enge, hvor der ifølge førnævnte indberetning kunde avles ialt 16-18 læs hø.
Præstegården fik ved udskiftningen tildelt sine jorder i en mark ret syd for gården og en, der lå langs Clausholmvej på begge sider af vejen, og desuden englodder.
Jordene har sikkert, indtil H C Gøtzsche opgav det først i 1900 tallet, været drevet af præsterne. Derefter har jorden været bortforpagtet til jordbrugere i byen. Der er flere gange frasolgt jord fra præstegården, således blev marken langs Clausholmvej i 1900 solgte til Clausholm gods, og den vestlige del deraf indgik i den senere udstykning til statshusmandsbrug, og disse har altså mtr. nr 2 som hovedparcel.