Gården Nybro Kro ved Fiskbæk

Viborg Bladet 17.9.1980 (4), 24.9.1980 (12), 8.10.1980 (4).    sign A.V.A.

Gården "Nybro Kro" ved Fiskbæk finder man i hjørnet, hvor Virksundvejen går fra Viborg-Skive landevej, som i gamle dage gik direkte gennem brogården. Gården har ikke virket som kro siden den l. november 1925. Hvornår den første gang åbnede sine døre for de vejfarende, ved man ikke, men kroen er meget gammel, måske den første eller en af de første på Viborgegnen. Et gammelt mundheld kunne tyde på, at det var den ældste kro. Når man ved i gilderne på egnen syntes) at der var for længe mellem drammerne, animerede man: »Skjænkeren« med ordene: »Hvem der endda var i Nøjbrou«. Dette kunne tyde på, at kroen ved Nybro var det eneste udskænkningssted, man kendte på egnen.

Mest sandsynlig er det vel, at kroen er blevet oprettet samtidig med, at der er blevet broforbindelse over åen. I middelalderen og før den tid kørte man gennem åen ved vadestedet i Vesbæk, der hvor dronning Margrethe I ifølge sagnet blev transporteret over. Første gang man hører om en bro, er i et brev vedrørende gods i Ravnstrup, som tilhører domkapitlet i Viborg, men om det er broen ved Fiskbæk eller broen ved Romlund, er ikke til at stedfæste. Derimod er der et tingvidne fra 1518 på Vorde Birketing, som omhandler Nybro i Kvols sogn. Oprindelig var der ikke en men to broer, idet åen her delte sig i mindre vandløb.

Da kroen indtil for godt 150 år siden hørte under Taarupgaard, må det vel formodes, at de, der har boet i kroen, har været fæstere eller forpagtere. Om Jørgen Christoffer Boller har været fæster eller forpagter i 1607, er vel et spørgsmål, men ifølge et kancellibrev tilbød han nemlig dette år at: »Vedligeholde Broen i samfulde 20 Aar, paa det den Vejfarende Mand des behvemmeligere og foreminde derover kan komme«.

Som betaling herfor krævede Boller 1 skæppe kom af hver gård og en halv skæppe af hver halvgård.

I matriklen af 1688 omtales et hus ved Nybro, som beboes af Jens Poulsen Bromand med tilnavnet Skals, hvilket tyder på, at han var skalsing og bromand og at han hævede bropenge. Han og hans hustru Maren Mortensdatter hørte til Løgstrupslægten. Jens Skals døde 1704 og i 1710 lagde man hans enke i graven. Den ældste af deres to døtre, der i 1705 var blevet gift med den belæste Rasmus Henriksen, der var af fornem slægt, overtog nu brohuset, som de drev til 1729, da Rasmus Henriksen døde, hvorefter hans enke, Lisbeth Jensdatter, førte kroen videre. Rasmus Henriksen og Lisbeth Jensdatter blev, selv om de var fæstere, regnet for fine folk og dyrkede selskabelighed med familierne på både Løgstrup og Ørregaard, hvad der ellers ikke var almindeligt for fæstere.

Det ser imidlertid ud til, at Lisbeth Jensdatter har haft økonomiske vanskeligheder med bl.a. de tyngende skatter, for i et klageskrift skriver hun følgende:

»Nybrohus, Taarupgaard tilhørende, som Enken Lisbeth Jensdatter iboer. og som ligger paa Landevejen mellem Viborg og Skive, maa undertiden logere fremmede Rejsende imod sin Vilje og dennem forsyne med deres Ophold«.

Krokonens skrivelse skal vel forstås således, at hun til tider har været tvunget til at modtage rejsende, der var dårlige betalere. Om hendes klage har givet skattelettelser, står hen i det uvisse.

Efter Lisbeth Jensdatters død i 1744 forblev kroen i slægten, idet Lisbeths anden søsters yngste (ældste?) søn, Jens Adolpsen Løgstrup, nu overtog Nybro, som han havde til 1765, hvor han måtte afstå »Nybro-Stædet« til Niels Jensen Smed, som var kreditor i boet.

Jens A. Løgstrup fik et sørgeligt endeligt, idet han druknede i Astrup Vig. Han var gift med Anne Jensdatter fra Knækkeborg i Lysgaard. De havde 11 børn, hvoraf de fem døde som små. Efter at have forladt Nybro, flyttede han hjem til stedfaderen, Jacob Frederiksen i Løgstrup. Nytårsdag 1766 var han taget til Salling for at besøge en datter, der tjente på Astrup. Han ville da fra Lundø gå over isen på Skive fjord, men sank igennem i Astrup Vig og druknede.  Jens' halvbror Frederik Jacobsen i Løgstrup blev ved skiftet udlagt som formynder for Jens' børn, Jens var da enkemand, se 54.

I 1765 blev der bygget en ny bro til erstatning for de to første broer. I den anledning anmodede Christian Sehested Juel, Taarupgaards stiftelse om, at han måtte omlægge broafgiften fra bropenge til kornskat, som han ønskede skulle være i skæppe strøget byg af hver mand i herredet, der havde heste og vogne. Han oplyste samtidig, at der, hvor der for 16 år siden var blevet bygget to broer over en dyb og farlig vejle, nu var anlagt en 650 alen lang vase. Kongen gav dog ikke lov til kornskatten, men bestemte, at der måtte opkræves bropenge efter følgende takst:

»En Karet med 6 Heste 12 Skilling, en Karet med 4 Heste 8 Skilling, en Chaisse eller Jagtvogn med 2 Heste 6 Skilling, en Kariol med l Hest 2 Skilling, en helbeslagen eller halvbeslagen Bondevogn med 2 Heste skulle koste henholdsvis 4 og 3 Skilling og løse Heste og fuldvoksne Høveder l Shilling«.

»Alt imod, at forbemeldte Bro og Vase holdes i forsvarlig Stand. Dog maa Posterne og de af Amtstuerne anholdte Kongekørsler passere frit«.

Jens A. Løgstrups efterfølger, Niels Jensen/Smed, sad i kroen til sin død i 1782, 61 år gl. . Hans kone døde allerede i 1769 kun 37 år gammel og han sad som enkemand i kroen til sin død. Han efterlod sig fem umyndige børn. (note1)

Efter Niels Smeds død overtog borgmestersønnen Mogens Høeg Nybro kro, men herom næste onsdag i Viborg Bladet.

 2. afsnit • I sidste uges artikel om gården Nybro Kro ved Fiskbæk nåede vi til 1782, hvor kroen skulle have en ny kromand, idet den hidtidige kromand, Niels Jensen Smed, var død efter at have forvaltet kroen siden 1765. Da Niels Smed var enkemand og kun havde umyndige børn, skulle der hentes en mand udefra. Imidlertid var der bryllup i Nybro kro tre måneder efter Niels Smeds død. Det var den 46 årige Mette Lausdatter af Nybro, der blev gift med Mogens Høeg. Han var søn af Niels Mogensen, der i 1742 blev rådmand i Viborg, for senere at blive skriver og endelig i årene 1782 til 1810 var han borgmester i Viborg.

Af hvilken grund Mette Lausdatter blev benævnt »af Nybro«, ligger ikke klart, men formentlig har hun været husholder for Niels Smed. Mogens Høeg og Mette blev nu krofolk i Nybro, som på dette tidspunkt bestod af: (note 2)

»6 Fag i Øster, bestaaende af Bindingsværk, tækket med Straa, 2 Gæstekamre at hele Husets Vidde, saa en Stue, saa en Skænkestue, desuden 2 Fag Korshus s i Sønder. Her er Ovn og her er Skorsten«.

 Borgmestersønnen og Mette Lausdatter havde nu kroen til år 1800; eller år 1810, det ligger ikke helt fast. Men efter dem kom Søren Nielsen*, der skal have været gift med den forrige kromands datter, Ane Kjerstine Nielsdatter. Disse krofolk led af det, man dengang kaldte tæring og døde med få dages mellemrum først i oktober måned 1823. * dattersøn af Christen Sørensen Vraa.

Den 22. oktober rinder man i Viborg avisen Den Viborg Samler følgende opslag:

»Nybroe Vertshuus. Dette for sin særdeles gode Indbringenhed velbekjendte Kroested kan faaes tilkjøbs eller Forpagtning og derom kan handles med Eieren Kaptajn Müller fra den 24de til den 27de Novbr. førstkommende enten i Viborg eller paa Taarupgaard«.

Det ser imidlertid ikke ud til, at denne annonce har givet noget resultat, for allerede den 15. marts 1824 finder man følgende »Placat« i Den Viborg Samler:

»Nybro Kro, beliggende paa Landevejen mellem Viborg og Skive, med forøget Tillæg af baade Ager og Eng, hvorpaa kan holdes i det Mindste 3 Heste, 10 Køer og en Del Faar, samt med Ret til Bropenge, der indbringe Betydeligt, bliver Mandagen den førstkommende 12te April Kl. 10 Formiddagen paa stedet selv, stillet til Auction til absolut Bortforpagtning paa 2de Aar for det høieste sikre Bud, om endog Afgivten ikke bliver stor, da Hensigten er, at give dem, der kunne have Lyst til at kjøbe Eiendommen, Leilighed til at lære stedets Fordelagtighed med Vished at kjende. Tjenestefolk ere fæstede og Avlen besørges. Fjends Nørlyng Herredsfogteri, Viborg, den 15de Marts 1824«.

Resultatet af annoncen blev, at kroen forpagtedes eller solgtes til en Thomas Sørensen, der var gift med Caroline Hjort. Han døde imidlertid allerede fire år efter i 1828 og hans kone sad enke til 1845, hvor hun døde 72 årgammel.

Nu kom Søren Nielsen Huus (note 3) i kroen. Han skal have været den første selvejer i Nybro. Det var i 1830'erne, da »der var rigdom i Nybro kro og ved hans død var der i kroens kælder ikke mindre end tre tønder brændevin, der indeholdt henholdsvis 152, 154 og 155 potter. Hans prisliste findes endnu og selv om de priser, de rejsende dengang måtte give for værelse, mad og drikke synes mikroskopiske, set med nutidens øjne, har det været en god forretning at være kromand i Nybro. Bropengene blev også sat op i Sørens tid, så der nu skulle betales såvel ved ud- som hjemrejse, hvilket man ikke tidligere havde gjort.

Der fortælles, at efter hans død hentede arvingerne klingende mønt i deres forklæder. Der skal bl.a. have været et jernbundet skrin, hvori der fandtes flere poser med sølvpenge, 52 gulddukater, 3 sølvbægre samt en del sølvskeer. Søren Nielsen Huus havde en datter, der var gift med en skipper fra Baadsgaard, Christen Hejlskov (note 4).Han havde et skib ved navn »Nybro-Jagt«, som han sejlede på England med i flere år. Denne svigersøn arvede kroen og var tillige handelsmand. han købte bl.a. honning op til mjødfremstilling, ligesom han hentede kroens brændevin i Vinkel, hvor der på dette tidspunkt brændtes brændevin i smug i stor stil.

Kroens næste ejer blev Niels Sørensen Fjellerad (note 5), han roses for sin dygtighed både som kromand og landmand. Det fortælles, at han var »ualmindelig tyk«. Han skal have bygget kroens første kørestald. Fjellerad flyttede til Donsborg, efter at han i 1869 havde afhændet Nybro kro, købmandshandel og landbrug til Christen Hansen, hvis slægt endnu har den gamle krogård. Men herom i næste nummer af Viborg Bladet.

3. og sidste afsnit af artiklen

A.V.A.

Noter:
(1) Ifølge Ellen Jensen.efterlod Niels Smed sig også hustru af 2. ægteskab,
(2) Niels Smed var gift med Mette, som arvede ham sammen med hans børn af første ægteskab.
(3) Søren Sørensen står som 41-årig kromand, med kone Marie Sørensen 33 år, på Nybro Kro ved folketællingen i Kvols i 1834.
(4) Christen Nielsen Heilskov står som kromand på Nybro Kro ved folketællingerne i Kvols i 1840, 1845 og 1855. Han var 57 år i 1855.
(5) Niels Severin Fjelrad ses på Nybro Kro ved folketællingen i Kvols i 1860. Han var da 47 år.