Dønissen

Synonymer. Dønnissens gule, Dönnissens gula Bigarrå, Dönissens gelbe Knorpelkirsche, Donissen's Yellow, Bigarreau Dönnissen.

Historie. Det formodes, at Sorten er fremkommet i Guben i Tyskland og opkaldt efter Tiltrækkeren. Bredsted skriver, at Sorten i sin Tid synes at være sendt til Krim, hvorfra den kom til Frankrig under „Navnet Jaune de Dochmissen. Bar første Gang Frugt omkring 1824 (Hedrich). Er beskrevet af J. G. Dittrich i »Systematisches Handbuch der Obstkunde«, Jena 1837—41. I 1840 findes Sorten opført på Haveselskabets Sortsliste. F. J. Dochnahl beskrev den i 1858 og har som Synonym: Bigarreau luteola. Dønissen synes ikke her i Landet at være opført på nogen Liste over anbefalede Sorter. I 1920 var den Nr. 12 i Planteskolerne efter Antal Kirsebærtræer under Tiltrækning med 879 Træer, i 1938 var den Nr. 8 med 3080 Træer. Interessen for den har altså været i Stigning.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at tiltrække, men Træerne bliver noget små.

Grundstamme. Trives godt på Fuglekirsebær.

Beskrivelse af Træet. Dønissen hører til de svagere voksende Sødkirsebærsorter. Der er store Vinkler mellem Hoved- og Sidegrene, hvorfor Kronen bliver noget »strittende«. Årsskuddene er middelkraftige. Den gule Farve er dominerende helt igennem; den unge Bark er således gulliggrøn. Skuddene er furede med iøjnefaldende Barkporer, men ingen Korkstriber. Bladene er elliptiske, lange og smalle, ret stærkt hængende, tynde og glatte; Hovednerven er ikke stærkt udviklet. Bladranden skarpt, til Dels dobbelt savtakket. Bladstilken er middellang, tynd, let rødbrunlig, lidt håret og med en lille Fure. Kirtlerne er gule eller gulliggrønne. Skudspidsen er grøn med lidt gulligbronze Skær. Bladknopperne er små, spidse og ikke meget udstående. Frugtknopperne er små, ægformede med lang Spids. Under Udviklingen i Forårstiden er de brune og grønne, medens Frugtknopperne hos de fleste andre Sorter er brune og gullige. Blomsterne, der kommer sent på Sæsonen, er iøjnefaldende, renthvide, små, bredt bægerformede, 2,5 cm i Diameter. Støvtrådene, der er af samme Længde som Griffelen, har lysorange Knapper. Kronbladene næsten runde, lidt bølgede. Kan befrugtes af Rivers Early, Oksehjerte, Werder og Erianne m. fl.

Dyrkningsforhold. Dønissen er en letdyrkelig Sort, der kan plantes overalt, også på svær Jord. Træerne, der har åben Krone, vokser i Vejret, men bliver med Alderen brede. Når Træerne holdes som en Slags Ryddetræer, kan de nøjes med en Plads af 6—9 m. Sorten er hårdfør, men skal helst have Læ, da de lange, svajende Grene, fulde af tætsiddende Frugter, ellers kommer i for stor Bevægelse med det Resultat, at Frugthuden bliver beskadiget og Handelsværdien forringet. Er tidligt bærende og frugtbar.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Dønissen er en sund Sort, men den kan få Bakteriekræft og blive toptør. Kan revne i fugtigt Vejr. Med Hensyn til Fuglene er det sådan, at Dønissen lades urørt længst muligt, men er der ingen andre Kirsebær, tager Fuglene »til Takke« med dens gule, noget hårdhudede Frugter.

Frugten.

Størrelsen. Lille til middelstor. 19 mm lang, 20 mm bred og 17 mm tyk.

Formen. Afrundet hjerteformet, lidt fladtrykt ved Stilken, er regelmæssig, jævn og glat, ret varierende i Størrelse. Bugfuren fremtræder som en smal, markeret Linie.

Farven. Den gulgrønne Grundfarve bliver hvidliggul og senere ravgul. Stærkt solbeskinnede Frugter kan have en let orangegul Tone, men Frugten er uden Dækfarve. Huden er blank og skinnende, tyk og sej g.

Griffelpunktet er lille, brungråt, meget synligt; det kan sidde på Spidsen af Frugten, oftere på en Forhøjning end l en Fordybning.

Stilken er 4—6 cm lang, ret tynd, hvorfor Frugten bliver udpræget hængende. Stilkgruben er flad og afrundet.

Kødet er hvidgult og hår fremtrædende Årer, det er fast og har ufarvet Saft i rigelig Mængde. Smagen er sød, lidt bitter.

Stenen er stor i Forhold til Frugten og i Forhold til andre Sorters Sten, 13 mm lang, 10 mm bred og 7 mm tyk. Er rundagtig til ægformet, har bred Bugside og kraftigt »Næb«. Lysegul af Farve.

Modningstid. Dønissen modner i Kirsebærtidens 5. Uge og holder sig længe på Træet; må hænge til den er fuldmoden, da den ellers er af meget ringe Kvalitet.

Anvendelse. Er en Spisefrugt af 2. Kvalitet. Velegnet til Henkogning og til kunstig Farvning.

Handelsværdien. Pynter i Butikkerne og i Frugtskålen i Kraft af sin gule Farve og er her uden Konkurrence. Frugterne er dog noget små og for tørre til at være nogen god Salgsvare. Ses da heller ikke meget i Handelen.

Dyrkningsværdi.

I de virkelig gode Kirsebæregne kan det næppe betale sig at dyrke denne småfrugtede Sort, som i intet Tilfælde får fin Kvalitet eller opnår høj Pris. I de mindre gode Egne har den sin Berettigelse og det samme gælder i høj Grad for Privathaver, hvis man kan have Frugterne i Fred og først plukker dem i fuldmoden Tilstand. Når gule Kirsebær ikke er populære, skyldes det vel næppe selve Farven, men at man — og her i Landet med Rette — identificerer dem med Dønissen, som man ved, ikke er af fin Kvalitet.

GUL SPANSK er en anden gulfrugtet Kirsebærsort. Er omtalt af Bredsted. Fandtes her i Landet allerede i 1795. Det er Tyskernes Gelbe Herzkirsche eller Schwefelkirsche. Er beskrevet af Hirschfeld 1788. Er også beskrevet i Illustrirtes Handbuch der Obstkunde 1861. Er formentlig identisk med den der ligeledes beskrevne Goldgelbe Herzkirsche. Det er en letdyrkelig Sort med langagtigt hjerteformede, lysegule, små Frugter, der er moden i 3.—4. Uge. Er et Hjertekirsebær. Er næppe dyrkeværdig og findes måske ikke mere her i Landet.

En anden gulfrugtet Sort er Büttners gule (B. gelbe Knorpelkirsche). Er tiltrukket af Stiftamtmand Büttner i Halle omkring År 1800. Er et lille rundt, gult Kirsebær, moden i 5. Uge, altså sammen med Dønissen, som den ikke kan konkurrere med i Frugtstørrelse.

SPITZEN (Spitzens sorte Hjertekirsebær, Spitzens Herzkirsche). Skal være fremkommet i Guben i Tyskland i 1790. H. C. Bredsted fik Sorten fra den tyske Pomolog Oberdieck i 1859. Det er et stort, afstumpet hjerteformet, blødkødet, glinsende sortrødt, næsten sort Kirsebær, der modner i Kirsebærtidens 3.—4. Uge. Kvaliteten god.

GUBENER SORTE (Guben, Gubener schwarze Knorpelkirsche, Bigarreau noir de Guben). Gammel tysk Sort, beskrevet i »Illustrirtes Handbuch der Obstkunde«. Træet får en stor og bred Krone. Blomstrer meget tidligt på Sæsonen, før Rivers Early. Frugten er stor, afrundet hjerteformet, næsten sort. Huden med fremtrædende Punkter og Striber før Modenhed, skinnende. Kødet meget mørkt rødt, fast, ret saftigt og af god Kvalitet. Modner i 3.—4. Uge. Bør prøves i Danmark. I England vinder den øget Udbredelse. )

WATERLOO. Engelsk Sort, som i Hjemlandet spiller en Rolle. Frugten, der modner midt i Sæsonen, er ret lille, afrundet hjerteformet, meget mørkerød, ofte med lyse Striber langs Furen. Kødet mørkerødt, nogenlunde fast, lidt fibret, moderat saftigt og af god Kvalitet. Grubb anfører, at Sorten er egnet for Privathaver, mindre godt til Erhvervsdyrkning, fordi Plukningen af de spredtsiddende Frugter i den løvrige Krone tager for lang Tid.

Dønissen. 20-årigt Træ i Landbohøjskolens Frugthave, 7 m højt Og 6 m bredt.