Kørøs

Synonymer. Körösi meggy, Köröšská višen.

Historie. Firmaet P. F. Heering anlagde i 1908 i Endrup ved Fredensborg en Kirsebærplantage, der i en Årrække blev bestyret af nuværende Plantageejer A. Blom, Dalby. Nedennævnte Oplysninger, som er offentliggjort i »Danmarks Frugtavl« 1925, skyldes Hr. Blom: Der plantedes Skyggemorel og Ostheimer, af hvilke den sidstnævnte var praktisk taget ufrugtbar. Man indplantede så nogle i Østrig hjemkøbte Træer af den ungarske Sort Körösi meggy (K = Navnet på et Landskab; m = Kirsebær), podet på Weichsel. Plantagen, der gav Firmaet Skuffelser, forpagtedes ud og blev senere solgt til Plantageejer E. V. Hardy-Hansen. De fleste af de oprindelige Træer ryddedes efterhån-den, men et Par Rækker af Kørøs blev stående. Til at begynde med havde de vist sig utilfredsstillende frugtbare, men senere kom de i Bæring, og Plantagens nye Ejer gik stærkt ind for en alm. Plantning af Sorten, der blev udbudt under Navnet: Kæmpesurkirsebærret H. Første Gang omtalt som sådan i »Dansk Frugtavl« 1933, Side 44. I Kataloget fra Mathiesens Planteskole i Korsør findes Sorten opført i 1935. Dens Udbredelse gik så hurtigt for sig, at den allerede i 1938 var Nr. 2 af Kirsebærsorterne i Planteskolerne med 8230 Træer under Tiltrækning.

Træet.

I Planteskolen er Sorten yderst let at arbejde med, hvilket bl. a. forklarer dens hurtige Opformering. Trods det, at Sorten er meget let at kende på de vegetative Dele, har der dog fundet Forvekslinger af Podekviste Sted.

Grundstamme. Det er for denne som for andre Kirsebær et åbent Spørgsmål, om man skal anvende Fuglekirsebær, Surkirsebær eller Weichsel til Grundstamme. Der kan måske også blive Tale om helt andre Grundstammetyper og om Dobbeltpodning med Brug af en svag Mellemstamme. Sagen kan kun klares gennem langvarige Forsøg og Iagttagelser.

Beskrivelse af Træet. Væksten er kraftig, opret, og Træet kan anvendes til Læbælte for lave Frugttræer. Årsskuddene er meget kraftige, rette. Barken er grøn med gråligt Skær af de mange Hudpunkter og langstrakte Korktegninger. Skuddene er trinde helt ud i Spidsen. De tætsiddende Blade er store, tykke, læderagtige og mørkegrønne med noget blåligt Skær. De er ovale og har bred Spids. Undersiden er svagt håret. Randen er forsynet med runde Takker af forskellig Størrelse. Den kraftige Bladstilk er 2 cm lang, let rødlig og med bred Fure. Kirtlerne er gulgrønne og sidder ved Bladpladens Grund. Bladknopperne er store og spidse. Frugtknopperne er ret små, ovale til ægformede. Blomstrer lidt før Skyggemorel. Blomsterne er store, hvide, bredt skål-formede, 3 cm i Diameter. Kronbladene er ovale, skedannede, lidt bølgede i Randen. Støvtrådene korte med store citrongule Knapper; Griffelen er kort og grøn. Skudspidserne sartgrønne og glinsende. Kan være meget blomsterrig og er smuk i Blomstringstiden. Vanek anfører, at Sorten er selvsteril, hvilket kan være Grunden til dens ofte svigtende Frugtbæring. Det er altså nødvendigt med samtidigt blomstrende Befrugtningssorter; som egnet hertil nævner Vanek Ostheimer. Engsbro har: Skyggemorel, Sort Bruskkirsebær og Triaux. Frugterne sidder mest enkeltvis og kan være placeret på en lille Dværggren med veludviklede Knopper.

Dyrkningsforhold. Kørøs er yderst let at dyrke. Træerne er sunde og bliver sandsynligvis gamle. Udvoksede Træer vil kræve en Plads af ca. 8 m. Problemet er at få Træerne til at bære. »Der findes en lille Plantning af Sorten her i Nærheden, som aldrig har ydet Vederlag for Arbejdet«. Plukningen besværliggøres ved, at Træerne bliver høje. Frugten er iøvrigt meget let at plukke uden Stilk, »men der er sjældent noget at finde«. Det er vel et Befrugtningsspørgsmål. En Medarbejder skriver, at Bierne synes at sky Blomsterne. I Slovakiet, hvor Kørøs er en Hovedsort, bærer den rigeligt og regelmæssigt. Den ringe Frugtbarhed hos os skyldes måske for lav Temperatur.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor. 18 mm lang, 23 mm bred og 20 mm tyk.

Formen. Fladrund afstumpet hjerteformet, flad og regelmæssig. Bugsiden flad med svag Fure, mest synlig mod Griffelenden. Er et velformet Kirsebær.

Farven. Under Udviklingen bliver Farven lyserød, senere klarrød og, som fuldmoden, brunrød. Huden, der er meget skinnende, er tyk og sejg. De talrige små, grå Hudpunkter er lidet iøjnefaldende.

Griffelpunktet er ret stort, gråt og sidder i en flad Nedsænkning.

Stilken er fra 3,5—5,5 cm lang, altså meget varierende. På den umodne Frugt er Stilken grøn og tyk, senere bliver den brunlig og tynd. Den sidder med et stort Fæste i den brede, flade Stilkgrube. Stilken kan løsnes fra Frugten, uden at denne såres.

Kødet er klarrødt til mørkerødt med lyse Årer, især nær Huden. Det er blødt og af behagelig Smag. Saftigt og med farvende Saft. Slipper ikke helt fra Stenen.

Stenen er stor, ægformet, 11 mm lang, 10 mm bred og 7 mm tyk. Siderne er helt glatte. Den brede Bugside har ret skarpe, bølgede Sidekanter.

Modningstid. I den tjekkiske Pomologi angives Modningstiden til 3. Uge af Kirsebærtiden. Hos os modner Sorten sammen med eller lidt før Skyggemorel, altså i 6. Uge.

Anvendelse. Er et udpræget Surkirsebær til Anvendelse i Køkkenet og i Industrien.

Handelsværdien er god for dette smukke Kirsebær, der minder ikke så lidt om ekstra fin Sortering af Skyggemorel. Frugterne safter ikke. Sæsonen kan blive temmelig lang, hvis man begynder Plukningen, når Frugterne er klarrøde, hvilket dog går ud over Kvaliteten:

Dyrkningsværdi.

Sorten har været meget omdiskuteret. Den blev stærkt udbredt, før man vidste stort om den, og da den viste sig lidet frugtbar de fleste Steder, tabte mange Dyrkere Interessen for den og ryddede Træerne. »Rent Tilsæt at dyrke den«. Sorten utvivlsomt af Værdi i Erhvervsfrugtavlen; det gælder om at finde ud af, hvilken Grundstamme den skal podes på, og hvordan den iøvrigt skal dyrkes. Bør ikke plantes i Privathaver; her er Skyggemorel langt at foretrække.

Kørøs minder i Frugterne noget om Amarellerne, den Gruppe af Surkirsebær, som har lyse Frugter med ufarvende Saft og med bitter Smag. Kørøs må dog nærmest henregnes til Morellerne: Surkirsebær med mørke Frugter og farvende Saft.

Amarellerne, der dyrkes i stor Stil i det østlige Nordamerika, spiller en ringe Rolle i Danmark. Nedenfor omtales nogle Sorter af denne Type Surkirsebær:

MONTMORENCY (Montmorency á longue queue, Königliche Amarelle, Frühe Glaskirsche). Er en fransk Sort fra Montmorencydalen nord for Paris. Er den mest dyrkede Kirsebærsort i Staten New York. Omtalt i Bredsteds Pomologi, men ikke meget dyrket i Danmark. Frugterne, der har en 3 cm lang Stilk, er middelstore til små, de er fladrunde, klartrøde og gennemsigtige. Kødet er hvidgult, saftigt og med vinsyrlig Smag. Ved fuld Modenhed bliver Frugten mørkere rød, og Smagen mildere; kan da anvendes som Spisefrugt. Frugten er blødkødet og tåler ikke Tryk. Modner i Kirsebærtidens 3. Uge. Ikke meget efterstræbt af Fugle. Træet er af stiv, opret Vækst med udstående, senere noget hængende Grene. Bladene er friskgrønne. Blomstrer sent. D i e m i t z e r A m a r e 11 e skal være en Variant af Montmorency. Er mere frugtbar, men Frugterne er små.

KORTSTILKET MONTMORENCY (Montmorency á courte queue, Large Montmorency, Grosser Gobet, Dobbelte Glaskirsche). Skal som foregående stamme fra Cerise hative. Adskiller sig fra Montmorency ved, at Frugtstilken er kortere, 2 cm. Frugten er derimod større og mere fladrund og med dyb og bred Bugfure. Modner i Kirsebærtidens 4.—5. Uge. Frugtbarheden utilfredsstillende. Begge Montmorency-Sorterne er gammelkendte i Danmark, men har aldrig spillet nogen Rolle.

KENTISH (Kentish Red). N. H. Grubb beskriver tre Kirsebær under dette Navn med Bogstaverne A, B og C. Typen skal være lig med Amerikanernes Early Richmond, og den adskiller sig vel væsentligst fra Montmorency ved at modne tidligere. Flemish, der dyrkes i England, regnes i Amerika for Synonym til begge de to nævnte Montmorency-Sorter.

KLARBÄR. Under dette Navn dyrkes i Sverige en Amarel, der i sin Tid er indført fra Tyskland. Efter Afbildninger at dømme må den være meget lig Diemitzer Amarelle; sandsynligvis drejer det sig om en gammel fransk Sort. Til Sverige kom den i 1862 fra Tyskland. Sorten er selvfertil. Bærer kun lidt.

TRIAUX er også en Amarel. Omtales af Grubb som svagtvoksende og blomstrende meget sent på Sæsonen. Modner samtidigt med Skyggemorel. Frugten er fladrund, klar, rød, gennemsigtig, meget glinsende. Kødet gult til orange, blødt, saftigt, syrligt og af god Kvalitet. Stenen er rødlig. Fra Sverige, hvor Sorten er noget udbredt, beskrives Træet som frugtbart. I Danmark er Triaux meget lidt ud-udbredt.

Kørøs. 5-årigt Træ i Landbohøjskolens Frugthave, 3 m højt og 2 m bredt.