Napoleon
Synonymer. Napoleons Bigarrå, Grosse Prinzessinkirsche, Bigarreau Napoléon, Royal Ann (Amerika).
Historie. Sorten, der er gammel, formenes at være af tysk eller hollandsk Oprindelse. Er første Gang beskrevet i 1797 af Christ under Navnet Lauermannskirsche. Af samme Forfatter nogle År senere beskrevet som Holländische Grosse Prinzessinkirsche. H. C. Bredsted, der beskriver Sorten under Navnet Napoleons Kirsebær, fik i 1859 Træer af den fra den tyske Pomolog Oberdieck under ovennævnte to Navne. Sorten er altså også temmelig gammel her i Landet. Den er med i Haveselskabets Fortegnelse fra 1840 som Bigarreau Napoleon. På Alm. dansk Gartnerforenings Sortsliste af 1888 er Napoleon opført som egnet til Plantning i alle Landets Egne. Den er også med på Organisationernes Fællesliste af 1918. I 1920 var den Nr. 11 i Planteskolerne med ialt 1046 Træer under Tiltrækning. I 1938 var den Nr. 12 med 1600 Træer.
Træet.
I Planteskolen. Sortens Tilbøjelighed til at få Gummiflåd viser sig allerede under Tiltrækningen.
Grundstamme. Også her er Grundstammespørgsmålet åbent. Måske bør Sorten dyrkes på Weichsel og i kortvarig Omdrift.
Beskrivelse af Træet. Napoleon danner et middelstort, undertiden kun lille Træ. Det vokser i Ungdommen kraftigt til og danner under gode Forhold en opret, senere rund og bred Krone med Tilbøjelighed til at blive hængende. Under ugunstige Forhold bliver Træet kun lille og ofte sygeligt. Skuddene er middelkraftige, næsten helt trinde og med langt færre Barkporer end hos Hvid Spansk, som Napoleon i mange Henseender må sammenlignes med. Bladene, der er meget hårede på Undersiden, er spidst ægformede til ovale, lidt hjerteformede ved Grunden; de er mat mørkegrønne og i Randen grovt dobbelttakkede. Bladstilken er ret kort, håret, matbrunlig og med dyb Fure. Der er 2—3 mat rødbrunlige Kirtler nær Bladpladen, ligesom der kan være en lille Kirtel på selve Bladet. Skudspidsen er grønlig til matbrun. Har sent Løvfald. Bladknopperne er meget lange, smalle og spidse. Frugtknopperne er også lange og ret tynde, af Form nærmest elliptiske. Blomsterne, der fremkommer sent på Sæsonen, er hvide, 3 cm brede og har lange, ovale, næsten glatte og nærmest helrandede Kronblade. Støvknapperne er små, lysorange; Støvfanget er gulgrønt. Blomsterknopperne er langstrakte i Ballonstadiet. Gode Befrugtningssorter skal være Rivers Early, Dønissen, Erianne og Govenor Wood.
Dyrkningsforhold.
Man kan ikke regne med, at Træer af Sorten bliver gamle og store, hvorfor
en Slutafstand af 8 m i de fleste Tilfælde vil være passende. »Et
Træ i en Privathave blev 50 År, men Frugterne var i de sidste år
ikke så fine som tidligere«. Dette Forhold må der også
regnes med for Kirsebær: Når Træerne har passeret deres Højdepunkt,
går de naturligvis tilbage; når der ikke mere er god Tilvækst
i Træerne, vil der let blive Uregelmæssigheder vedrørende
Frugtbæringen og Frugterne. Napoleon bør kun dyrkes i større
Stil under de allergunstigste Jordbunds-, Klima- og Ernæringsforhold.
Holder af en fri og åben Plads. Frugtbarheden er tidligt indtrædende,
ret tilfredsstillende og årlig.
Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Som allerede fremhævet er Napoleon en sart Sort. Bakteriekræft med Gummiflåd er den meget modtagelig for. Der må regnes med, at Partier af Træer eller hele Træer går til Grunde. Af andre Plager nævnes de allestedsnærværende: Bladlus og Fugle samt undertiden slemme Angreb af Monilia på Skud og Frugter. Sorten kræver mere Sprøjtning end de fleste andre Kirsebær. I Regnvejr revner Frugterne meget let.
Frugten.
Størrelsen. Stor. 25 mm lang, 21 mm bred og 20 mm tyk. Er større og navnlig længere end Hvid Spansk.
Formen. Langt afrundet hjerteformet, regelmæssig, noget fladtrykt på Bugsiden, der er forsynet med en bred og flad Fure. Er et velformet og let kendeligt Kirsebær.
Farven. Grundfarven er hvidgul til stærkere gul. Dækfarven er skarlagenrød. På Skyggesiden ses Dækfarven i Marmorering, Striber og Pletter, medens den på Solsiden kan være helt sammenhængende, men dog som Regel med Grundfarven skinnende igennem. Nogle Frugter er skjoldede i gulligrosa, skarlagen og mørkerøde Farver. Huden er meget glinsende, tyk og se j g.
Griffelpunktet er som Regel lille, men kan også være stort; det sidder i en lille Fordybning.
Stilken er ca. 4 cm lang, den sidder i en dyb Nedsænkning, der på Bugsiden er udrandet.
Kødet er gullighvidt med let rosa Skær/hvis Huden er stærkt farvet; det er året, fast, med rigelig og klar Saft. Smagen er behagelig, syrligsød og fin. Kødet skiller næsten helt fra Stenen.
Stenen er stor, 12 mm lang, 10 mm bred og 7 mm tyk. Bugsiden er meget bred, flad og med dyb Fure, der munder ud i den skæve Stilkende. Er uregelmæssig af Form, og af Farve hvidgul med rødlig Tone.
Modningstid. Napoleon modner i Kirsebærtidens 4.—5. Uge, samtidigt med eller en lille Kende senere end Hvid Spansk. Det havde været en Fordel, om disse to værdifulde Sorter havde haft forskellig Modningstid. Plukketiden er forholdsvis lang.
Anvendelse. Er en fin Spise- og Dessertfrugt; vel det fineste Sødkirsebær vi har. God til Henkogning.
Handelsværdien er stor. Napoleon er et Bruskkirsebær af noget fastere Konsistens og mere tykhudet end Hvid Spansk. Egner sig derfor godt til Forsendelse.
Dyrkningsværdi.
En Medarbejder skriver, at Sorten har alle gode Egenskaber, men hertil må føjes, at den også har nogle mindre gode. Den kan kun anbefales til Dyrkning under de gunstigste Forhold. Hvis man i det hele taget vil espaliere Sødkirsebær, må Napoleon komme i Betragtning; dog måske helst placeret tæt op mod en Sydmur og uden nogen Beskæring. Er selvskreven til Erhvervsdyrkning.
EMPEROR FRANCIS (Empereur Francois). Sorten er opkaldt efter Kejser Franz Josef af Østrig og stammer måske fra dette Land. Den er omtalt i 1869. Er et Bruskkirsebær, moden i 5. Uge, altså sammen med eller lidt efter Hvid Spansk og Napoleon. Frugten er afrundet hjerteformet, gul og rød, som fuldmoden mørkerød eller mahognifarvet. Er et smukt Kirsebær af god Kvalitet. Har her i Landet med Held været dyrket på Vilvorde. Træerne er noget svage af Vækst og angribes slemt af Bakteriekræft; kan derfor ikke forventes at blive gamle; Frugterne revner let. Må vel nærmest sammenlignes med Napoleon. At dyrke dem begge på samme Sted er næppe påkrævet, men på en given Lokalitet vil den ene måske trives bedre end den anden, hvorfor de begge bør prøves.
GOVERNOR WOOD. Er tiltrukket af Dr. Kirtland i Rockport i Ohio i Amerika 1842. Er et Hjertekirsebær, der modner i 2. Uge. Frugten er meget stor, rundagtig, lavt hjerteformet. Huden er ravgul, Solsiden marmoreret og tegnet med en klar rød Farve. Kødet blødt, meget saftigt, syrligsødt og af god Smag. Fra England anføres, at Træet er meget frugtbart og regelmæssigt bærende; men det er svagtvoksende. Frugten er meget blød og tilbøjelig til at revne og rådne. Er et meget smukt Kirsebær, men uegnet til Handelsbrug.
ELTON. Er tiltrukket af Englænderen Thomas Andrew Knight i 1806. Fandtes her i Landet i 1840. Er et Hjertekirsebær, moden i 3. Uge. Frugten er langstilket og karakteristisk spidst hjerteformet; Farven er omtrent som for Napoleon, men Frugten er adskilligt mindre. Kødet er noget fast og fibret, saftigt og af god Kvalitet. Træet danner en åben Krone med lange, opadstræbende, i Frugttiden dog hængende Grene. Desværre er Sorten en sparsom og upålidelig Bærer, hvorfor den ikke kan anbefales. En Medarbejder anfører, at Træet lider under Vindslid. Dette er noget ret almindeligt for Kirsebær, hvis Blade og Frugter på den Måde kan tage stor Skade.
LUCIE er en tysk Sort fra omkring År 1800. Kendtes i Danmark i 1840. Er et Hjertekirsebær, der modner i 3. Uge. Frugten er langt hjerteformet, velsmagende, gul og rød. Har Sæson sammen med Elton og minder en hel Del om denne Sort. Er rigtbærende, men mindre godt egnet til Forsendelse. Skal være god til Konservering.
ROCKPORT. Tiltrukket af Amerikaneren Kirtland omkring 1842 ved Udsæd af Frø af Hvid Spansk. H. C. Bredsted fik Sorten fra Travemünde Planteskole i 1854. Træet er sundt og kraftigt. Frugten er gul og rød. Ligner Governor Wood og Hvid Spansk. Modner i Kirsebærtidens 2. Uge. Kvaliteten vurderes af Bredsted til anden. Fra Amerika angives, at Frugten er for blødkødet til at kunne tåle den nødvendige Behandling.