Reine Hortense

Synonymer. Königin Hortensie og iøvrigt en Række Navne, givet kort Tid efter Sortens Fremkomst.

Historie. Sortens Oprindelse er lidt usikker. I de fleste pomologiske Værker henholder man sig til den franske Pomolog André Leroy's Fremstilling: Planteskolegartner Larose i Neuilly i Frankrig, der havde været Kejserinde Josephines Gartner i Malmaison, udsåede Frø af Kirsebærret Cerise d'Anglaise. Den nye Sort, der havde et fremmedartet Udseende, fik Navnet Cerise Larose. I 1832 udsåede han Frø af denne nye Sort og fik da et Træ, som i 1838 gav Frugter og blev bedømt af Botanikeren Doverge. Larose opkaldte Sorten efter Josephines Datter, Dronningen af Holland. Reine Hortense er et Hybridkirsebær af Gruppen Glaskirsebær, der står de sure Kirsebær nærmest. Ovennævnte Cerise d'Anglaise, der også hedder Cerise Guigne, er et Sødkirsebær, beskrevet i 1768 og muligvis den, Romerne kaldte Cecilienne. Hos Larose må den være blevet krydset med et Surkirsebær. Bredsted fik Reine H. i 1859. Den er med på Det jydske Haveselskabs Liste fra 1895. I 1920 blev der tiltrukket 435 Træer af den; i 1938 var Antallet 270. Sorten kan altså ikke være almindelig plantet i Danmark.

Pomolog C. Matthiesen omtaler Systoftegårds Glaskirsebær, som han har fået fra Lund Planteskole ved Horsens. Han fremsætter Formodning om, at det drejer sig om Reine Hortense. Efter alt at dømme har han Ret heri.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at arbejde med.

Grundstamme. Denne stærktvoksende, men sparsomt bærende Sort bør podes på en svag Grundstamme, så man får en Slags Dværgtræer frem. Fra Tyskland anbefales Weichsel som Grundstamme.

Beskrivelse af Træet. Reine Hortense er i Ungdommen en kraftigtvoksende Sort, der tydeligt skiller sig ud fra andre Kirsebærsorter. Danner lange, ret tynde, lidt knæede, gulligbrune Årsskud, der har langovale, grovt og skarpt takkede, mørkegrønne og tykke Blade med Bladpladen lidt nedløbende på den korte, brede, ofte vredne Bladstilk, der er forsynet med en bred Fure. Kirtlerne er små, grønlige og sidder mest på eller ved Bladets Grund. I Bladhjørnerne på de blomstrende Skud kan der dannes Knopper, hvorved der fremkommer Dværggrene. Bladknopperne er lange, spidse og lysebrune. Frugtknopperne er kort ægformede, ret store og mørkebrune. Blomsterne, der hænger i store Samlinger yderst på Grenene, kommer frem i Midtsæsonen og før Bladene. De er renhvide, halvt udbredte, 4 cm i Diameter. Kronbladene er ægformede og finttakkede. Støvknapperne er små og gule, Griffelen er meget lang og lysegrøn. Er et kønt Træ i Blomstringstiden. Befrugtningen for denne Hybridsort er vanskelig. Som egnede Sorter angives Dønissen, Schneiders sildige og Skyggemorel.

Dyrkningsforhold. Sortens Udbredelse i Danmark er så ringe, at man kun ved meget lidt om, hvorledes den bedst skal dyrkes. Kronen, der er temmelig stiv, bliver middelstor, bred og noget hængende; Slutafstand af ikke under 8 m må anbefales. Fra Tyskland anføres, at Sorten ikke i alle Kombinationer er en god Mellemstamme, hvilket er af en vis Interesse at vide for den, der overvejer at ompode Træerne.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Skal være modtagelig for Sølvglans.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor. 25 mm lang, 25 mm bred og 20 mm tyk.

Formen. Oval til hjerteformet, flad på Bugsiden, lidt ujævn og bulet. Der er Fure på begge Sider af Frugten. -

Farven. Den gulliggrønne Grundfarve går over i rosa og klart gulrødt. Dækfarven er livlig rød. Hudpunkterne er gule, men ses kun lidt på den modne Frugt. Huden er skinnende og gennemsigtig, den er tyk og skiller fra Kødet.

Griffelpunktet er oftest stort og sidder i en bred og flad Nedsænkning.

Stilken, der er indtil 4 cm lang, er tyk og grøn; den sidder i en meget dyb og temmelig bred Grube, der foroven er noget ujævn og giver Frugten »Skuldre«. På Blomsterstandsaksen sidder der som Regel l—3 små lancetformede Løvblade, som plukkes sammen med Frugten. Der er en eller to Frugter i hver Frugtstand.

Kødet er blødt, gulligrosa, saftigt og med en fremtrædende, noget syrligbitter Smag. Sidder fast på den ene Side af Stenen.

Stenen er meget stor, oval, flad og glat, næsten lige bred i begge Sider. 12 mm lang, 9 mm bred og 6 mm tyk.

Modningstid. 4.—5. Uge.

Anvendelse. Er måske det fineste af alle Kirsebær og højt skattet som Dessertfrugt. Frugten har en egen, forfriskende Smag.

Handelsværdien er stor for dette prægtige Kirsebær, der sammen med de grønne Blade må tiltrække sig alles Opmærksomhed. Skal Dyrkningen kunne betale sig, må Kiloprisen være høj. Frugten er sart i Huden og tåler ikke godt Forsendelse; må helst emballeres i små Papbakker. Er ikke tilbøjelig til at revne.

Dyrkningsværdi.

Reine Hortense er så sparsomt bærende, at den ikke kan anbefales til alm. Plantning. Den hører nærmest hjemme i store Privathaver. I Erhvervsplantninger er den dog værd at forsøge, podet på Weichsel og plantet sammen med mange andre Kirsebærsorter.

Af andre Glaskirsebær kan nævnes Magnifique (Belle de Magnifique, Belle de Chatenay). Fransk Sort fra 1795. Har store, rundagtige klarrøde Frugter, der modner senere end Reine Hortense. Spansk Glaskirsebær (Spanische Glaskirsche, Transparente d'Espagne). Skal være en rigtbærende Sort med store, lysende røde, klare, syrlige Frugter, der modner i 4.—5. Uge. Belle de Choisy er en lignende, lidt tidligere moden fransk Sort af fin Kvalitet, men sparsom Bæring.