Schneiders sildige

Synonymer. Schneiders späte Knorpelkirsche, Bigarreau tardif de Schneider. Navnet kan ikke godt afkortes til Schneider, da der også er beskrevet en Schneiders frühe Herzkirsche.

Historie. Skal være fremkommet omkring Midten af forrige Århundrede i Guben i Tyskland og opkaldt efter den Mand, på hvis Grundstykke Træet stod. Er første Gang beskrevet i »Illustrirtes Handbuch der Obstkunde« 1861 og af W. Lauche i »Deutsche Pomologie« 1882. Sorten er ikke meget udbredt i Danmark. I 1920 blev der kun tiltrukket 284 Træer af den, og i 1938 repræsenteres den af kun 90 Træer. I »Deutschlands Obstsorten« anføres, at Sorten i Forhold til sin Værdi er alt for lidt dyrket; det samme gælder for Danmark. I England synes den ikke at være kendt.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at have med at gøre.

Grundstamme. Fuglekirsebær, men måske vilde Weichsel være bedre.

Beskrivelse af Træet. Væksten er meget kraftig. Årsskuddene er lange og har gulliggrøn til brunlig Bark med ikke særlig fremtrædende Porer. Bladene er store, tykke; de er langstrakt ægformede til langt elliptiske, lidt glinsende, på Undersiden kun lidt hårede. Bladranden er — for Kirsebær — fint savtakket med spidse Takker. Bladstilken er middellang til lang, rødbrun og med lille Fure. Kirtlerne små, klarrøde. Bladknopperne er lange og spidse. Frugtknoperne er ægformede, tykke og brune. Blomstringen finder Sted middeltidligt til sent på Sæsonen. Blomsterne, der er meget langstilkede, er 3,2 cm i Diameter, halvåbne. Kronbladene er lange, ovale, noget krøllede og nærmest uskønne. Støvtrådene er lange og tynde, Knapperne er gule. Griffelen, der er så lang som de længste Støvdragere, er gulliggrøn. Som Befrugtningssorter angives Büttners røde, Hedelfinger, Hvid Spansk, Kassin, Napoleon m. fl.

Dyrkningsforhold. Schneiders sildige er en letdyrkelig Sort, der er ret hårdfør og synes at kunne trives allevegne; i Karleby tog Træerne af denne Sort Skade i de strenge Vintre 1934—42. Træet bliver stort og bredt, det har udstående Grene. Det bærer tidligt og rigt, men ikke regelmæssigt. Der foreligger indtil nu kun få Erfaringer om Sorten, men Opfattelsen er, at Træerne kan blive gamle og er pladskrævende. »Giver måske ikke det store Vægtudbytte, men til Gengæld er Prisen god«.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Frugterne er i en Regnvejrsperiode meget slemme til at revne. Om Sygdomme foreligger der kun få Optegnelser; Træerne kan være meget tilbøjelige til at kaste Frugterne.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor, kan kaldes et Kæmpekirsebær. 25 mm lang, 25 mm bred og 20 mm tyk.

Formen. Bredt afstumpet Hjerteform, noget uregelmæssig, fladtrykt og furet. Bugfuren er bred og flad, forsynet med en mørk Linie.

Farven. Den modnende Frugt har en hvidlig Grundfarve, der efter-hånden dækkes af lyserødt til brunrødt; ved fuld Modenhed er Frugten mørkebrun med violet og brunsort. Frugterne fremviser således stærke Farvekontraster. De talrige rosafarvede Hudpunkter er på den helt modne Frugt lidet iøjnefaldende. Huden er meget tyk og sejg noget glinsende.

Griffelpunktet kan være lidt ophøjet, det kan sidde oven på Frugten, men også i en lille Nedsænkning. Stilken er ca. 5 cm lang, kraftig, den sidder i en dyb og snæver, regelmæssig Grube, der er affladet mod Furen.

Kødet er forholdsvis lyst farvet, først laksorange, senere gullig blodrødt, mørkest omkring Stenen, det er fast og lidt sejgt, saftigt, sødt, lidt bittert, men aromatisk. Løsner ikke fra Stenen.

Stenen er meget stor, ægformet, regelmæssig, 12 mm lang, 10 mm bred og 8 mm tyk. Den brede Bugside ender i et tydeligt Næb.

Modningstid. Modner i 5.—6. Uge sammen med Hedelfinger, som den kendes fra ved at være større og mere »broget«. Modner uens og kræver derfor flere Plukninger og har forholdsvis lang Sæson.

Anvendelse. Er et sort Bruskkirsebær, kødfuldt og god som Spisefrugt.

Handelsværdien er stor for dette smukke Kirsebær. Efterspurgt på Grund af Frugtens Størrelse og Egnethed til Henkogning.

Dyrkningsværdi.

Schneiders sildige bør indgå i enhver Kirsebærplantage, ligesom den med Fordel kan plantes i Privathaver. Vil kunne trives overalt i Landet. Er Frugtbarheden måske ikke altid tilfredsstillende, opvejes det af den gode Pris på Frugten. Materiale til Oplysning om Kirsebærsorters Rentabilitet findes ikke offentliggjort. Kom det frem, vilde det sikkert vise et meget svingende Billede fra År til År. Schneiders sildige var den fordelagtigste Sort i Karleby.

SORT SPANSK. I Bøger og Planteskolekataloger finder man næsten altid Navnet »Sort Spansk« som Betegnelse for et Sødkirsebær. Det er imidlertid usikkert, hvad Navnet dækker. Bredsted skriver, at det her i Landet bruges almindeligt som Fællesnavn for alle sorte, søde Kirsebær uden Hensyn til Sorten. Som Synonymer anfører nævnte Forfatter Schwarze Spanische og Bigarreau noir d'Espagne. Bredsted karakteriserer Sort Spansk som et sort Bruskkirsebær, moden i 5.—6. Uge. Er middelstor, glinsende sortrød til sort. Som Forfatteren kender Sort Spansk er den småfrugtet og ude af Stand til at konkurrere med andre samtidigt modnende sorte Kirsebær. Bør derfor udgå af Sortimentet. Træerne kan blive meget store og gamle. Meget lette at dyrke, men bærer ikke rigt.

GERMERSDORF (Grosse Germersdorfer Knorpelkirsche). Er en tysk Sort fremkommet som Frøtræ i Guben. Den var kendt før 1865. Er beskrevet og afbildet af Lauche i »Deutsche Pomologie« 1882 og i »Deutschlands Obstsorten«. Er meget lidt udbredt i Danmark. Det er et spidst hjerteformet Bruskkirsebær, moden i 5. Uge af Kirsebærtiden. Frugten er brunrød, saftig og krydret. Er sart og ikke egnet til Forsendelse. Træet er af høj, opret Vækst. Blomsterne skal være ømfindtlige for Kulde, hvorfor Frugtbæringen kan svigte.