Sort Bruskkirsebær

Synonymer. Mange gamle Kirsebærsorter har en Rigdom af Navne. For denne Sort har Mathieu ikke færre end 48 Synonymer. De vigtigste er Grosse schwarze Knorpelkirsche, Tradescant, Noble og Bigarreau noir. I Holland kaldes den Zwarte Spaanse. På Tysk undertiden Prinzenkirsche.

Historie. Sorten er meget gammel. Bredsted formoder, at den stammer fra Frankrig, hvor den blev beskrevet allerede i 1540. Til England kom den 1611. Bredsted fik den i 1859 fra Tyskland. Den er opført i Haveselskabets Fortegnelse fra 1840. Den er ikke registreret ved Planteskoletællingerne. Frugtavler J. Intekær, Farstrup ved Morud på Fyn dyrker et Kirsebær, som man ikke har noget officielt Navn til, men foreløbigt har kaldt Intekær. Efter Forfatterens Mening er dette Kirsebær det samme som Sort Bruskkirsebær, der af Bredsted kaldes Stor sort Bruskkirsebær og sikkert er spredt fra hans Planteskole. De pågældende Træer af Intekær er tiltrukket i en fynsk Planteskole.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at tiltrække.

Grundstamme. Fuglekirsebær. Kan måske blive god på Weichsel.

Beskrivelse af Træet. Væksten er i Ungdommen meget kraftig og opret. Årsskuddene er meget lange og kraftige, smukt gulbrune med små Porer og »krakelere!« Bark. Bladene, der er tætsiddende, er hængende, store og brede, af Form tilspidset ovale, mørkegrønne, tykke og noget læderagtige. Bladranden ikke dybt indskåret. Takkerne er brede og butte. Bladstilken er kort og meget kraftig, den er brunrød og næsten glat, bred og med dyb Fure. Kirtlerne, der er placeret i forskellig Højde, er brunrøde. Skudspidsen er grønliggul med bronze Skær. Bladknopperne er store, lange og spidse, ret stærkt udstående. Frugtknopperne er store, ægformede med but Spids og lidt Stilk. Blomsterne kommer middeltidligt, de er store, fladt udbredte med lange, smalle, bølgede og uregelmæssige Kronblade med opadbøjede Kanter. Støvdragerne er af meget forskellig Længde; Griffelen rager op over dem. Som Befrugtningssorter angives Rivers Early og Napoleon.

Dyrkningsforhold. Træet bliver efterhånden bredt, knudret og lidt hængende. Hvor det trives godt, kan det blive stort og kræver derfor som udvokset Træ en Plads på 10—12 m. Skal have gode Kår for at lykkes fuldt ud. På Morud-Egnen trives Sorten fortrinligt, og det er et stort Held, at man der har bevaret denne værdifulde Sort, som antageligt er spredt fra Bredsteds Planteskole og i nyere Tid fra Andersens Planteskole i Fangel. I »Deutschlands Obstsorten« skrives der om Sortens mange Synonymer og om Vanskeligheden ved at få den ægte i Planteskolerne, og man foreslår helt at lade den udgå til Fordel for Schneiders sildige. Noget sådant bør ikke ske her i Landet, og med Hensyn til Sortsægtheden skulde denne i Fremtiden ikke volde Besvær. Sort Bruskkirsebær bærer tidligt og rigt. Det engelske Navn, Noble, er træffende. Grubb skriver, at Sorten på den bedste Kirsebær jord uden al Tvivl er en af de allerbedste sildige Kirsebær med Henblik på Handel. Fra Tyskland anføres, at Frugten på uegnet Jord kan blive bitter.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Om dette og om Sorten i det hele taget foreligger der kun sparsomme Oplysninger; Sorten er som ny her i Landet. Kun Gummiflåd og Bakteriekræft er noteret. Frugten kan være slem til at revne.

Frugten.

Størrelsen. Stor. 21 mm lang, 22 mm bred og 20 mm tyk.

Formen. Er fladrund eller afstumpet hjerteformet, noget forskelligartet. Bred Stilkende og noget tilspidset mod Griffelenden. Bugfuren meget flad, nærmest kun markeret ved en Linie. Er et velformet, smukt og ensfarvet Kirsebær.

Farven. Den til at begynde med grønne Grundfarve skifter til gul og lyserød. Dækfarven er rødbrun, men bliver ved fuld Modenhed mørkebrun og tilsidst brunrød eller sort-purpur. Huden er tyk og noget se j g, den er glinsende. De talrige, store Hudpunkter kan på den modne Frugt kun ses i Lup.

Griffelpunktet er ret markeret og sidder i en forholdsvis dyb Nedsænkning med lidt uregelmæssig Omkreds.

Stilken er ca. 4 cm lang, ret tynd, noget krum og vreden, først grøn, senere brunligt anløbet. Sidder godt fast i Kødet. Stilkgruben er meget dyb, bred og regelmæssig.

Kødet er fast, violetrødt, purpurrødt omkring Stenen; det er gennemtrukket med hvidlige Karstrenge. Moderat saftigt og af en sødlig Smag med en fyldig, bitter, men ikke ubehagelig Aroma. Slipper ikke Stenen. Saften stærkt farvende.

Stenen er middelstor, ægformet til rund, 10 mm lang, 10 mm bred og 8 mm tyk. Den er glat og med bred Bugside.

Modningstid. Modner i 6. Uge som den sidste af Sødkirsebærrene.

Anvendelse. Er et brunsort Bruskkirsebær af god Kvalitet, godt Spisekirsebær.

Handelsværdien er meget stor for en veludviklet Vare. Bærer Træerne meget rigt, kan Frugten blive noget for lille og syner da for lidt i Sammenligning med Schneiders sildige, som den må konkurrere med.

Dyrkningsværdi.

Under gunstige Jordbunds- og Dyrkningsforhold og ved god Kultur er Sort Bruskkirsebær en meget værdifuld Sort. Bør forsøges i Privathaver og navnlig i Erhvervsplantninger.

ØSTEDGAARD. Denne Sort kan føres tilbage til Vilvorde, hvor den har været formeret og dyrket gennem mange År Den skal være kommet fra en Gård på Koldingegnen, men noget sikkert herom og om Stavemåden for Navnet foreligger ikke. Fra Vilvorde karakteriseres den som en Type af Sort Spansk med opret Vækst. Handelsgartner R. J. West i Svendborg betegner den som en af de bedste sildige. Modningstiden er 5.—6. Uge. Sandsynligvis er det en af de foran omtalte mørke Sødkirsebær.

WALPURGIS. Under dette Navn fører Planteskolerne en Sort med sentmodnende, brunsorte Frugter. Har ikke kunnet identificeres, men noget tyder på, at det drejer sig om Schneiders sildige.

Sort bruskkirsebær. 5-årigt Træ i Landbohøjskolens Frugthave, 3 m højt og 3 m bredt.