André Desportes.

Synonymer. Ingen.

Historie. Sorten er tiltrukket i 1854 af den franske Pomolog André Leroy i Angers ved Udsæd af en Kærne af Williams; den er opkaldt efter en Søn af Leroys Forretningsfører. I »Deutschlands Obstsorten« hedder det, at Sorten ikke er blevet dyrket i større Stil i Tyskland, men kun som enkelte Træer. Bunyard siger om den i »A handbook of hardy fruits«, London 1920, at det er en køn, tidlig Pære, der kommer lige før Williams og er af bedre Kvalitet end Dr. Jules Guyot. I »The pears of New York« hedder det, at Sorten kun er lidt dyrket i Amerika. Til Alnarp i Skåne kom den i 1896, og i Henhold til Carl G. Dahls Oplysninger i »Äpplen och Päron« 1929 er den nu noget udbredt i Sverige. Hvor-når Sorten er kommet til Danmark, foreligger ikke oplyst, men den opføres i 1907—08 i Kataloget fra Mathiesens Planteskole i Korsør under nye Pæresorter. Den synes dog at være spredt langsomt, idet der ved Frugtsortsundersøgelserne i 1918—22 kun noteredes om 5 Træer af den i Sorø-Distriktet. Der blev i den Periode kun tiltrukket få Træer af den i Planteskolerne. Ved Planteskoletællingen i 1937—39 blev det tilsvarende Tal opgivet til 330 Træer om året. André Desportes er nu en ret sjælden og derfor temmelig ukendt Sort her i Landet.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere. Den giver ret kraftige Træer med oprette og fågrenede Kroner. Nogle Planteskoler fører den slet ikke.

Grundstamme. Kan trives både på Vild- og Dværgstamme. Vildstamme er formentlig bedst og bør i hvert Fald foretrækkes til blivende Træer.

Beskrivelse af Træet. André Desportes ligner Modersorten Williams en hel Del. Den danner på unge Træer mange og lange, kraftige Skud. Barken er skinnende brun med små og ikke meget iøjnefaldende Porer. Bladene talrige, store, ovale til elliptiske, undertiden lidt hjerteformede ved Grunden, de er dybt rendeformede og noget buklede samt langt tilspidsede. Oversiden er mørkegrøn, Undersiden matgrøn og meget synlig. Bladranden er fintakket og lidt bølget. Stilken er kort til middellang og ret kraftig, især ved Basis. Akselbladene er korte og spidse. Bladknopperne er store, brede og med kort Spids. Frugtknopperne er store, ægformede og med kort Spids. Blomstrer sent på Sæsonen. Blomsterknopperne er let rosa og grønne, Blomsterne kønne, middelstore, halvåbne og med krusede Kronblade. Kromosomtallet er 34, og Sorten sætter villigt Frugt.

Dyrkningsforhold.

Da der ikke findes gamle Træer af Sorten her i Landet, kan der intet nærmere siges om dens opnåelige Alder og Størrelse. Træet, der synes at være hård-ført, er opretvoksende, har ret fåtallige og tynde Grene, som efter-hånden tynges udad. En Middelafstand af 6— 8 m vil nok være passende. Medarbejderne fremhæver, at Sorten trives bedst på en kraftig, velgødet Jord. Voksepladsen skal helst være lun, selv om der på Grund af den tidlige Frugthøst ikke er større Fare for Nedblæsning af Frugten. Træet behøver ikke stærk Beskæring, men kan dog godt tåle en sådan. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og bliver hurtigt stor, hvorfor Frugtudtynding ofte vil være påkrævet, da der ellers bliver mange små Frugter, som ikke er lette at sælge, og Grenene desuden er tilbøjelige til at knække under en stor Frugtvægt og spalte i Grenvinklerne. Da Sorten ikke er meget populær, er der mindre Grund til at bruge den til Ompodning, snarere vil det forekomme, at man poder André Desportes om; »her blev Træerne kun 10 år gamle, før vi podede dem om«.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten har vist sig at være sund og trivelig, den angribes ikke slemt af Sygdomme eller Skadedyr. Frugten er næsten altid smuk og fri for Pletter. Sprøjteskade er sjældent forekommende.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor. 8 cm høj og 6 cm bred.

Formen. Frugten er kegleformet eller pæreformet med Bugen under Midten, Bægerenden bred, afrundet, undertiden skæv. Stilkenden kort og bred eller længere og konkav på den ene eller begge Sider.

Farven. Som umoden er Frugten grøn, senere bliver den gulgrøn til gul. De fleste Frugter har på Solsiden rødbrune Striber og Tegninger, der ved Modenhed bliver lysere røde. De talrige grå Hudpunkter ses tydeligt. Huden er tynd og ikke glinsende.

8-årigt Dværgtræ, 4 m højt og 4 m bredt.

Bægeret er lille og åbent, dets Blade er korte og spidse, forneden hornagtige. Bægerhulen er lille og ikke meget dyb, den er omgivet af ret små Ribber, der hurtigt fortaber sig op over Frugten. Bægerrøret er lille, ret dybt og med højtsiddende Støvtråde.

Stilken er l—2 cm lang, middeltyk og noget knortet samt undertiden forsynet med små »Knopper«. Sidder i en lille Hule og skævt indsat i Frugten neden for dennes ofte skæve Spids.

Kødet er hvidligt eller gulligt, det er ret fint og saftigt med en noget ram og syrlig Smag især hos stærkt modne Frugter. Nydt på et lidt tidligere Tidspunkt er Smagen ikke så stærk.

Kærnehuset er lille og med kun få Stenceller. Kærnene er spidse og gulbrune.

Modningstid. Plukkes i August til lidt ind i September, under særlig gunstige Forhold måske sidst i Juli. Plukkes ad flere Gange, så Frugten bliver ordentlig udviklet, men ikke overmoden. Den sælges og bruges umiddelbart efter Plukningen, hvorfor der ikke bliver Tale om nogen egentlig Opbevaring. Frugterne har Tilbøjelighed til at rådne. indefra, endnu medens de er faste udvendig og tilsyneladende umodne. Man står sig derfor ved med passende Mellemrum at anstille Snit- og. Smagsprøver.

Anvendelse. André Desportes er en Spisepære, ret god efter års-tiden. Den karakteriseres fra fin til mindre god og bitter i Smagen.

Handelsværdien er middelgod. Sæsonen er ret heldig, men kort, hvorfor der let bliver et stort Svind. Frugterne falder ofte noget små ud. Er let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

André Desportes ligner, som Farvetavlen viser, meget den kendte Sort Williams, men er tidligere moden end denne. Sorten er endnu ikke gennemprøvet her i Landet, men synes allerede at være i Tilbagegang. Det er tvivlsomt, om den er rentabel til Erhvervsplantning. Den er ganske vist let at dyrke, men den må konkurrere med adskillige andre Sorter, og Salgsprisen bliver ofte lav. Bør måske forsøges til Mellemplantning. Til Dyrkning i Privathaver synes den at være velegnet, især i Landets gunstigere Egne. Under mere udsatte Forhold kan den med Fordel espalieres, eventuelt ved fritstående Espalier.

André Desportes. 23-årigt Dværgtræ i Frugthaven ved Bregentved. 4 m højt og 2 m bredt.