Bosc.

Synonymer. Bosc's Flaskepære, Beurré Bosc, Beurré d'Apremont, Calebasse Bosc, Bosc's Flaschenbirne, Bosc's Butterbirne.

Historie. I de fleste Pomologier angives, at Sorten er af belgisk Oprindelse: Den belgiske Pæretiltrækker van Mons fandt den mellem sine Frøplanter eller hos en Mand ved Navn Swates i Linkebeeke ved Bryssel, og den bar første Gang Frugt i 1807. Den fik Navn efter den franske Naturforsker Bosc. Den er beskrevet i 1857 i »Annales de pomologie beige et étrangére«. H. C. Bredsted anfører følgende efter André Leroy: »Hr. Madiot, Direktør for Rhone-Departementets Planteskole, sendte til den botaniske Have i Paris Podekviste af Sorten, men uden Navn. Kvistene var taget af et meget gammelt, ikke podet Træ i d'Apremont. Henimod 1835 høstedes der Frugter, og da de blev befundet udmærkede, kaldte man Sorten efter Bosc, tidligere Direktør for Haven og berømt Pomolog, der i 1793 frelste Kartheusermunkenes Frugttræplantninger fra Ødelæggelse og samlede Vinrankesortimentet i Luxembourg.« I Tyskland har Sorten været kendt siden 1810, den blev her ofte kaldt Kaiser Alexanderbirne, hvilket senere er blevet til Kejserkrone (Bøhmen), et Navn, som denne Sort undertiden går under i Handelen. Bosc findes på Haveselskabets Liste fra 1840; den blev beskrevet af J. A. Bentzien i 1861. Den havde da båret Frugt i Selskabets Have een Gang. Bredsted modtog Sorten fra Travemünde Planteskole m. fl. Steder. På Organisationernes Fællesliste fra 1914 anbefales Bosc til Dyrkning i gode Egne og til Espaliering. Ved Frugtsortsundersøgelserne i 1916—22 gjorde Sorten sig meget lidt bemærket. Ved Planteskoletællingen omkring 1920 Var den langt tilbage i Rækken.

Træet.

I Planteskolen slår Sorten godt an ved Okulation. Træerne er noget fågrenede, lange og tynde i Væksten. »Forlanges meget lidt på det hjemlige Marked, men efterspørges meget fra Sverige«.

Grundstamme. Trives bedst på Vildstamme, men kan godt vokse på Kvæde, når den mellempodes.

Beskrivelse af Træet. Lidt ældre Træer har kraftige Grene og danner kraftige årsskud, der til at begynde med er filtethårede. Barken er brunrød, senere askegrå. Barkporerne ses ikke meget. Bladene er store, langt ægformede, tilspidsede og delvis stærkt rendeformede; er tilbagebøjede i en stor Bue. De er næsten helrandede, tykke og på Oversiden mørkegrønne, underneden lysegrønne. Om Efteråret antager de gule, røde og bronze Farvetoner. Bladstilken er lang og tyk. Akselbladene er smalle. Bladknopperne er små og spidse. Sporerne er ofte kødede. Frugtknopperne er meget lange, kegleformede og spidse, de er rødbrune med gråt. Blomsterne der fremkommer midt på Sæsonen eller lidt senere, er store og har lange, smalle Kronblade. Blomsterknopperne er hvide. Blomstringstiden er lang. Blomsterne kun lidt ømfindtlige. Har normalt Antal Kromosomer, hvorfor der ikke er Vanskeligheder med Hensyn til Befrugtningen.

Dyrkningsforhold. Bosc er en hårdfør Sort, selv om der er noteret om Frostskade i de strenge Vintre; den egner sig dog kun for Landets mildere Egne. På Vildstamme kan Træerne blive gamle, »100 år eller derover og ca. 50 på Kvæde«. Udvoksede Træer bliver ret brede og med noget hængende Grene; de kræver en Afstand af ca. 8 m. Synes ikke at være kræsen m. H. t. Jordbund, men bliver sikkert bedst i en ikke for stiv og kold Jord og på Steder med godt Læ, selv om Sorten; iøvrigt er vindfør. Dyrkningen volder ingen Vanskelighed. De løst byggede unge Træer må formes ved Beskæring, men kan senere nøjes med en Udtynding. Frugtbarheden lader vente på sig, men bliver senere årlig og tilfredsstillende, omend ikke overvældende, hvorfor de enkelte Frugter kan nå en god Udvikling. Frugtudtynding kan dog. blive nødvendig.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Bosc er en meget sund Sort, hvorfor den ikke kræver megen Sprøjtning eller Pudring. Skurv kan naturligvis også angribe denne Sort.

Frugten.

Størrelsen er middelstor til stor. 9,5—11,5 cm høj og 7,5 cm bred. Frugterne er forholdsvis ensartede i Størrelse og Udvikling.

Formen. Har en karakteristisk Pære- eller Flaskeform. Bugen sidder under Midten, hvorfra Frugten er jævnt afrundet mod Stilken. Stilkenden kan være ret kort, men den kan også være langt udtrukket og indbuet, mindende om Hollandsk Figenpære. Stilkpartiet er noget fladt og undertiden med en Længde fure som hos Tongre. Er ujævn, noget bulet og grubet. Er en anselig og temmelig elegant Pære.

15-årigt, mellempodet Dværgtræ, 2 m højt og 2 m bredt.

Farven. Den umodne Frugt er olivengrøn, senere bliver Grundfarven gulbrun til mat voksagtigt hvidgul. Solsiden er uden rødt, men kan have en varm, gyldenbronze Farvetone. Huden, der er tynd og uden Afsmag, er ru og mere eller mindre dækket af en jævnt fordelt, kanelfarvet Rust. Der findes talrige, tildels meget store Hudpunkter, som først er grå, senere grågule.

Bægeret er lille til middelstort og åbent. Bladresterne er små og spidse. Bægerhulen er flad og bred, temmelig jævn, ofte ligesom delt ved en Tværfure og omgivet af grove, afrundede Ribber, der fortsætter ned over Frugten og gør denne uregelmæssig og noget kantet. Bægerhulen er lille og skålformet; Støvtrådene er højtsiddende.

Stilken er ca. 4 cm lang, buet, undertiden helt tilbagebøjet, den er rødbrun, forsynet med grå Pletter, middeltyk og indloddet i Frugten i en lille regelmæssig Fordybning, eller den sidder næsten helt oven på Frugten og er da trykket skæv af en Kødbulk.

Kødet er hvidt med gulligt Skær, ret grovt og noget kornet; det er moderat saftigt og har en sød til lidt syrlig Smag med en behagelig, men ikke stærk Aroma. Er en ganske god Spisepære.

Kærnehuset er lille og omgivet af en moderat Stendannelse; det er hulakset. Kærnerne er middelstore, ægformede og brunsorte; de kan være golde.

Modningstid. Plukkes i Begyndelsen af Oktober Måned. Tidlig Plukning forlænger Frugtens ret korte Holdbarhed. Har Brugstid fra sidst i Oktober til Midten af November.

Anvendelse. Er en Spisepære, der sydpå er af første Kvalitet, men hos os ikke kan sættes så højt. Ved Kogning antager Kødet en rosa Farve.

Handelsværdien er for veludviklet Frugt god. De indførte »Kejserkrone« præsenterede sig godt og fandt let Købere. Hjemmeavlede Frugter af Sorten foreligger der ikke mange Erfaringer om. Egner sig godt til Forsendelse.

Dyrkningsværdi.

Trods det, at Sorten er gammelkendt her i Landet, har den ikke kunnet slå igennem, tværtimod har Dyrkningen været i Tilbagegang. I den Æra, som Pæredyrkningen måske står overfor, er det ikke udelukket, at Bosc kan komme til at spille en Rolle. Den anbefales til forsøgsvis Plantning i Landets gode Egne og i Privathaver til Espaliering. selv om Væksten ikke passer godt til Sporebeskæring.

Bosc. 24-årigt Dværgtræ i Vipperød Planteskole. 6,5 m højt og 4 m bredt.