Clairgeau.

Synonymer. Beurré Clairgeau, Clairgeaus Butterbirne.

Historie. Sorten er fremkommet som Frøplante hos Havedyrkeren Pierre Clairgeau i Nantes i Frankrig omkring 1830. Frugter af Sorten udstilledes første Gang i 1848. I 1851 blev Modertræ og Bestanden af unge Træer indkøbt af den belgiske Planteskoleejer de Jonghe, som derefter udsendte Sorten. H. C. Bredsted skriver, at han fik den 1859 fra Heinr. Behrens' Planteskole i Travemünde. C. synes hurtigt at have vundet Udbredelse i Norden; på Udstillingen i København i 1875 var således udstillet 27 Numre af den, deraf 5 fra Sverige og l fra Norge. I »Den danske Frugthave« blev Sorten beskrevet i 1871 af Slotsgartner J. L. F. David, Tåsinge (der er her anvendt Stavemåden Clergaux). Sorten vandt hurtigt Udbredelse p. Gr. a. dens store og flotte Frugter; men da det hurtigt opdagedes, at Kvaliteten var utilfredsstillende, mindskedes Plantningen. I Det jydske Haveselskabs Fortegnelse fra 1895 betegnes Sorten som værdiløs. På Fælleslisten fra 1914 angives det, at den er sikrest ved Espalier. Efter Frugtsortsundersøgelsen 1918 —22 anbefaledes den til Plantning i Sorø Distrikt. Den talte kun 0,9 pCt. af de undersøgte Pæretræer. I Planteskolerne var den da Nr. 31 efter Antal af Pæretræer under Tiltrækning. Ved Planteskoletællingen i 1937—40 nævnes Sorten ikke. Adskillige Planteskoler formerer den slet ikke. Carl G. Dahl anfører i sin Pomologi, at Clairgeau knap nok kan regnes til de i Sverige dyrkningsværdige Sorter uden måske i varmt beliggende Herregårdshaver i Skåne og til Espaliering.

Træet.

I Planteskolen er Tiltrækningen nogenlunde let. Sorten danner middelstore, tykgrenede Træer med få Skud.

Grundstamme. Vildstamme anbefales til denne Sort, da Væksten på Kvæde er svag og noget usikker. Dværgtræer kan danne smukke Espalierformer, der er lette at passe.

Beskrivelse af Træet. Clairgeau danner et meget karakteristisk, smalt, højtvoksende, søjleformet Træ med mange slanke Hovedgrene. Årsskuddene er fåtallige, men lange og kraftige. Barken er rødligbrun og har mange iøjnefaldende Porer. Bladene er talrige, næsten fladt udbredte, store og tykke, ægformede til ovale og med forskelligt formet Spids. Bladoversiden dybgrøn, glinsende, Undersiden blågrøn. Randen med mange små afrundede Takker. Stilken lang og kraftig, rødlig ved Basis, ofte krum og drejet. Akselbladene små; Knopskælsblade kan forekomme. Bladknopperne er store, spidse og sølvgråt marmorerede. Frugtknopperne er store, kegleformede og med mørkebrune, lysebrunt marmorerede, noget udstående Knopskæl. Blomstrer midt i Sæsonen. Knopperne hvide, Blomsterne middelstore, halvåbne og med mørkerøde Støvknapper. Kromosomtallet normalt, og Befrugtningen volder ingen Vanskelighed. Blomsterne skal kun i ringe Grad tage Skade af Kulde og Regn.

Dyrkningsforhold. Clairgeau klarede de strenge Vintre godt i Landets mildeste Egne, men mindre godt på de mere udsatte Steder. Må have en solrig, lun Plads og meget Læ, da de store Frugter meget let blæser ned. Træerne kan på Vildstamme blive gamle; de bliver ikke meget store og kan p. G. a. den slanke Vækst nøjes med en Afstand af 4—8 m. Af samme Grund egner Sorten sig til Plantning langs Køreveje. Trives formentlig bedst på kraftig og varm Jord; Sandmuld anbefales dog også. Må gødes stærkt, især som ældre. Danner meget let Frugtsporer op ad Grenene. Beskæringen tager derfor kun Sigte på Træets Form, Stivhed og eventuelt dets Vækstkraft. Frugtbarheden er noget varierende, fra ret god til stor. Frugtudtynding ikke ofte påkrævet, da Frugten sidder jævnt fordelt. Kan udmærket bruges til Indpodning i andre Sorter.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er sund og trivelig, men dog ret modtagelig for Skurvangreb på Skud og Frugter, hvorfor omhyggelig Sprøjtning er nødvendig. Tåler de gængse Sprøjtninger, men kan dog få lidt Sprøjteskade ved sen Behandling.

Frugten.

Størrelsen. Stor til middelstor, 9—11 cm høj og 6—7 cm bred. Formen. Langstrakt pæreformet eller topformet, udpræget skæv og indbuet på Stilkpartiets ene Side. Er en temmelig glat, som Regel ensartet og velformet Pære, der er meget let at kende. Tværsnittet næsten rundt.

Farven. Den matgrønne Grundfarve bliver efterhånden grågul. Solsiden oftest forsynet med en tæt brunrød Dækfarve, der ved Modenheden bliver til en lysere og livligere, nærmest teglrød Farve, der dog på nogle Frugter er sparsomt til Stede, og Frugten får da et mat og noget gråligt Udseende. Huden er ru og temmelig tyk; den er tæt punkteret med fine brungrå Hudpunkter af forskellig Størrelse. Rustovertræk er meget alm. især omkring Bægeret. Efter mekanisk Påvirkning får Frugten ofte mørktfarvede Pletter, Striber og Bånd.

7-årigt Vildstammetræ, 7 m højt og 3 m bredt

Bægeret er lille og halvåbent; dets Blade er korte, ret tykke og sorte. Bægerhulen er meget flad og omgivet af store, uregelmæssige Ribber, der kan spores lidt op ad Frugten. Støvdragerne sidder meget højt i det lille, rundagtige Bægerrør.

Stilken er 2—3 cm lang, meget tyk og kraftig, fortykket ved begge Ender. Den kan være lige indsat i Frugten, men sidder oftest skævt, undertiden næsten vinkelret ud fra Frugten. Sorten er herved meget karakteristisk og som Regel let kendelig. Stilkgruben mangler, ofte er den nedre Del af Stilken omgivet eller støttet af en Kødbulk eller en Udvidelse af Stilkens Basis.

Kødet er hvidgråt, det er halvsmeltende og ret saftigt. Har en behagelig Smag og vinagtig Aroma. Lugten svag.

Kærnehuset er ovalt, tilspidset forneden; det er omgivet af en smal, kraftig Stendannelse; en tilsvarende findes op midt gennem Frugten. Kærnerne er fåtallige og ofte dårligt udviklede; de er middelstore, olivengule, jævnt tilspidsede.

Modningstid. Bør plukkes i sidste Halvdel af Oktober; men af Hensyn til Faren for Nedblæsning plukkes den ofte før. Kan opbevares året ud, men bør ikke gemmes for længe, da den er tilbøjelig til ofte pludseligt at rådne indvendig fra, vel især efter sen Plukning. Kølelagring er forsøgt; »aldrig lykkedes her«, »må ikke komme i høj Temp. efter Udtagningen«. Fra tysk Side anføres, at Tidspunktet for Frugtens Afplukning er afgørende for dens Kvalitet. Forsøg hermed som med Pærer i det hele taget er meget tiltrængt.

Anvendelse. Er en noget grov, andenklasses Spisepære. Skal dog under særlig gunstige Vilkår blive finere. Er en god Kogepære, men kan let her erstattes af andre Sorter.

Handelsværdien er kun middelgod. Er nærmest en Pynte- og Udstillingsfrugt. Er noget vanskelig at standardpakke.

Dyrkningsværdi.

Clairgeau kan kun gives en betinget Anbefaling. Frugten er dog så stor og smuk, at Sorten af den Grund har en vis Værdi, selv om Kvali-teten lader en Del tilbage at ønske. Kan anbefales til Solitærtræ i Prydhaver og Alleer. Også i Erhvervsfrugtavlen bør den dyrkes i begrænset Målestok, hvor der er godt Læ, og hvor der arbejdes med et større Pæresortiment. Kan let espalieres og fylde en stor Plads.

Clairgeau. 44-årigt Vildstammetræ i Landbohøjskolens Have i København. 9 m højt og 3-5 m bredt