Clapps Favorite.

se billede af Clapps Favorite rød,  http://www.pometet.kvl.dk/Paerehistorier/ClappsFavoriteRoed.htm

Synonymer. Favorite de Clapp, Clapps Liebling, Clapps Favourite, Clapp Favorite og Clapps favorit. Navnet forkortes i daglig Tale ofte til Clapp.

Historie. Sorten er tiltrukket af Thaddeus Clapp i Dorchester, Massachusetts i U. S. A. Blev omtalt som fremragende Nyhed i 1860. Kom hurtigt til Europa. Til Bredsteds Planteskole i Odense kom den i 1870—72. Bar første Gang Frugt i Haveselskabets Have i 1874. Selskabets Gartner I. C. Olsen giver i Beretningen for dette år en god Karakteristik af Sorten. Der var udstillet 2 Prøver af den i 1875, begge fra Sjælland. Alm. dansk Gartnerforening anbefalede den i 1888 til Plantning i bedre stillede Egne. I 1914 anbefaledes den til almindelig Plantning. Efter den første Frugtsortsundersøgelse blev den optaget mellem Hovedsorterne. Den repræsenterede da 2,2 % af de undersøgte Pæretræer. Den var omkring 1920 Nr. 4 i Planteskolerne efter Antal Træer under Tiltrækning; det samlede Antal var 6651, hvoraf 1/3 var Dværgtræer. I 1937—40 var den med 14.000 Træer blevet Nr. 3 i Planteskolerne. Clapps Favorite er en fremragende Handelspære, og Sorten dyrkes i stor Stil i alle pæredyrkende Lande.

Træet.

I Planteskolen er Tiltrækningen meget let. Giver smukke, kraftige Træer med fågrenede, oprette Kroner.

Grundstamme. Trives bedst på Vildstamme. På Dværg vokser den mindre godt og er tilbøjelig til at knække i Podestedet. Til Dværgtræer bør der anvendes Mellempodning.

Beskrivelse af Træet. Årsskuddene er meget kraftige og lange, men fåtallige. Væksten er til at begynde med stift opret, senere tynger Frugtvægten de lange slanke Grene ud- og nedad. Væksten kan derefter fortsættes i opadgående Retning, hvorved Formen bliver meget karakteristisk. Barken er rødbrun og forsynet med lange og ret iøjnefaldende Porer. Bladene er tætsiddende, næsten fladt udbredte, store, langt ægformede til ovale, tilspidsede; Oversiden friskgrøn, glinsende. Bladnerverne fremtrædende. Bladranden har tætsiddende, afrundede Takker. Bladstilken lang og kraftig. Akselbladene lange og smalle. Der er mange Knopskælsblade. Bladknopperne er brede, butte og tilliggende; Frugtknopperne er store og ægformede. Blomstrer sent på Sæsonen. Knopperne smukt rosa. Blomsterne meget store og smukke, næsten helt åbne og med stærktfarvede Støvknapper. Blomstrer villigt. Kromosomtallet normalt. God Frugtansætning.

Dyrkningsforhold. Clapps Favorite er en meget hårdfør og letdyrkelig Sort, hvorfor den kan plantes alle Steder i Landet. Træerne kan blive gamle. Kronen bliver efterhånden bred; Vildstammetræer kræver en Slutafstand af 8—10 m. »Treårige Træer er 4 m høje og 2,5 m brede«; »her måler 22-årige Træer 8 x 8 m«. Synes at lykkes bedst på en varm, noget stiv Jord. Godt Læ er fordelagtigt, da Frugterne let gnider mod hinanden og blæser af de ranglede Træer, og disse let flækker ud i Grenvinklerne. Når Frugtbæringen er begyndt, må der gødes rigeligt; »kvitterer for Staldgødning med årlig og stor Frugtbarhed«. Beskæres til at begynde med for Formens og Stivhedens Skyld og måske også senere for at give Træet mere Stivhed. Tåler godt Beskæring, men kan klare sig uden. Kan bruges til Ompodning, men Meningerne om dens Egnethed hertil er delte. Frugtbarheden lader vente lidt på sig, først af 10—12-årige Vildstammetræer kan man få en større Høst. Ældre Træer kan Være meget frugtbare og regelmæssigt bærende. Frugtudtynding kan være nødvendig; Opbinding ligeså for at hindre Brudskade, »må ofte have et helt Netværk af Snore til at holde Grenene på Plads«. Må plantes sammen med andre Sorter for Befrugtningens Skyld. Hertil bliver anbefalet Herrepære og William.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten hører til de mere sunde. Der kan optræde i Kræft i Grenvinklerne. Skurvsvampen er den værste Fjende, men også Gul Monilia forekommer. Af Skadedyr er der noteret om følgende: Galmyg, Spindemider, Snudebiller, Pærehveps og Tæger. — Tægesugede Frugter bliver skæve og stenede. Må som Regel sprøjtes gentagne Gange af Hensyn til Skurven. Pudring virker mindre godt. Sprøjteskade kan forekomme.

7-årigt Vildstammetræ, 3,5 m højt og 3,5 m bredt.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til stor. 8—9 cm høj og 5,5—7 cm bred.

Formen er Pæreform. Bugen sidder lidt under Midten, hvorfra Frugten aftager ret brat i Tykkelse mod den afrundede Bægerende, jævnere mod Stilkenden, der er fyldig, lidt skæv og indbuet på den ene eller begge Sider. Er en regelmæssig og velformet Pære af tiltalende Ydre.

Farven. Den noget matgrønne Grundfarve bliver tilsidst citrongul. Solbeskinnede Frugter har på Træet en brunrød Dækfarve, der forekommer i Striber og Marmorering. Modne Frugter har efter Afpudsning en livlig, ildrød Dækfarve. Skyggefrugter er uden rødt. Huden er tyk og sejg; noget ujævn og ru. Talrige små, brune, rundagtige Hudpunkter giver Frugten et noget gråligt Udseende. Ved Stilkenden kan der være lidt gråbrun Rust.

Bægeret er middelstort, åbent eller halvt lukket; dets Blade er noget uregelmæssigt placeret, brede forneden, lange og meget spidse, men som Regel afknækkede; kødfulde på den nedre, gulgrønne Del. Bægerhulen er lille og forsynet med afrundede Ribber, som kan følges op over Frugten. Bægerrøret er en bred og kort Kegle med meget højtstillede Støvtråde.

Stilken er indtil 4 cm lang, lidt furet og meget tyk og kraftig; den kan være lige, men er som Regel krum. Er skævt indsat i Frugten. Stilkhulen lille eller manglende. Ved Stilken ofte en Kødbulk.

Kødet er hvidt med grønligt og gråligt Skær; det er ret fast, kornet og noget grovt. Det er temmelig saftigt og har en god sødlig Smag uden megen Aroma. Ingen Duft.

Kærnehuset har Frugtens Form, det er omgivet af stærkt udviklede Stenceller. Kamrene er små og har veludviklede, langt ægformede Kærner med bred Spids. Ved Frugtens Modenhed er de endnu gulhvide eller gulbrune. Modningstid. Efter Forholdene kan der plukkes fra midt i August til midt i September. Plukkes ad flere Gange, de første Frugter ofte længe før, de er tjenlige. Skal helst sælges straks eller senest 14 Dage efter Plukningen. Nogen egentlig Opbevaring bliver der ikke Tale om. Bliver melet og rådner indvendig fra. Kan henstå på Friluftslager nogen Tid. Nogle Dyrkere har gode Erfaringer med Kølelagring.

Anvendelse. Er Spisefrugt af som Regel anden Rang. Er god til Henkogning og anvendes til Syltning, Kompot, Most, Marmelade og Tørring. Købes af Fabrikkerne til Konservering.

Handelsværdien er stor for veludviklet, fejlfri Frugt. Er meget let at sortere og pakke. »Den egner sig udmærket for Sorteremaskine«.

Dyrkningsværdi.

På Grund af Frugtens store Handelsværdi er Clapps Favorite en særdeles god Erhvervssort. Også til Privathaver kan den anbefales, selv om Kvaliteten lader en Del tilbage at ønske. For Vestjylland må-ske ikke særlig velegnet. Kan espalieres, men egner sig dog ikke særlig godt for den stærke Beskæring, der her kræves. Kan ved Espaliering give stor og tidligmoden Frugt, der dog ikke altid når Gennemsnitskvaliteten.

Clapps Favorite. 60-årigt Vildstammetræ i Landbohøjskolens Have i København. 6 m højt og 5 m bredt.