Clara Frijs.

Synonymer. Comtesse Clara Frijs.

Historie. Er fundet af Hofjægermester Carlsen til GI. Køgegård. C. Matthiesen, der skriver Navnet Komtesse C. F., anfører, at Hofjægermesteren midt i forrige (det 19.) årh. fandt flere Træer af Sorten i Skensved mellem Roskilde og Køge. Modertræet og Sortens Herkomst vides der intet om. Sorten blev til at begynde med kaldt Skjensved-pære, under hvilket Navn den er blevet beskrevet af J. A. Bentzien i Dansk Haugetidende i 1858. I 1861 beskrev B. den atter og da efter Finderens Ønske som Comtesse C. F., Navnet på hans afdøde Hustru. Blev prisbelønnet ved Haveselskabets Frugtudstilling i 1858 og anbefaledes til alm. Plantning i 1888 og 1914. Efter Frugtsortsundersøgelsen i 1918—22 anbefaledes den til Plantning i Præstø Distrikt. Den udgjorde 3,6'% af de undersøgte Pæretræer. Den var da Nr. 7 efter Antal Træer under Tiltrækning i Planteskolerne med ca. 6000 Træer, hvoraf ca. Halvdelen var på Dværgstamme. I 1937—40 var den Nr. 10 med 6300 Træer. Bentzien skriver, at han har sendt Frugter af C. F. til berømte Pomologer i Udlandet, men ingen har kendt Sorten. Den er efter al Sandsynlighed af dansk Oprindelse. Clara Frijs er da også en nordisk Sort i den Forstand, at den næsten kun dyrkes i de skandinaviske Lande. Til Alnarp i Skåne kom den i 1860erne. Carl G. Dahl anbefaler Sorten til Plantning på varm Plads i Frugtzonerne I og II. Den tyske Pomolog Lauche har medtaget den i sit »Ergånzungsband« til »Illustrirtes Handbuch der Obstkunde« 1883 og siger, at han har modtaget Sorten fra G. J. Bøgh i Horsens. C. F. var af Slotsgartner Tyge Rothe, Rosenborg, udstillet på den internationale Udstilling i Køln 1875 og vakte her almindelig Opmærksomhed.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at tiltrække, den danner smukke, velformede Træer.

Grundstamme. Vokser godt på Vildstamme og endnu bedre på Dværgrod, hvorfor den i Planteskolerne anvendes som Mellemstamme for Pæresorter, som ikke vokser godt direkte på Kvæde. Er også god til Ompodning på samme Måde i Frugthaven.

Beskrivelse af Træet. Vokser til at begynde med stift opret, men bliver senere mere bredt og danner en rundagtig Krone. Årsskuddene er lange og kraftige. Barken er brun med en rødlig Tone, den er forsynet med mange små Porer. Bladene er tætsiddende, middelstore,ægformede og spidse, de er frisk grønne på Oversiden og grågrønne på Undersiden. Bladpladen er rendeformet og har tilbagebøjet Spids. Randen er rundtakket. Stilken er middellang til lang, hvorfor Bladene er meget bevægelige; den er ofte rosafarvet. Om Efteråret bliver Bladene smukt rødbrune til vinrøde. Bladknopperne er store, brede og tilliggende. Frugtknopperne ret små, ægformede. Blomstringen indtræffer midt i Sæsonen. Knopperne rosa. Blomsterne er kønne, de er middelstore og har smukt rosa Støvknapper. Ligner i dette Stadium Grev Moltke. Har normal Kromosombesætning og sætter villigt Frugt. Herrepære angives at være en god Befrugtningssort for Clara Frijs.

Clara Frijs1.jpg

Frugtspore af Clara Frijs med svulmende Knopper.

Dyrkningforhold. Sorten er ikke særlig hårdfør; den skadedes i de strenge Vintre og lider jævnligt af Toptørhed. Egner sig derfor bedst til gode Dyrkningssteder og lune Pladser. Vildstammetræer kan blive store og gamle, 70—100 år hedder det, og Dværgtræer kan også opnå en anselig Alder, men oftest er Levetiden kun kort. Fordrer god Afstand, ca. 10 m for Vildstamme- og indtil 5 m for Dværgtræer. Godt Læ er påkrævet, selvom Træet er vindført. Trives på al Slags Jord, når denne ikke er for kold. Gødes i Forhold til Vækst og Frugtbarhed. En Medarbejder anbefaler Kogødning hvert andet år. Tåler godt Beskæring, men kan også klare sig med meget lidt. »Den passer sig selv, når den først er kommet godt i Gang.« Er god både til Ompodning og Indpodning. Frugtbarheden er jævnt god, især på Dværgrod. Vildstammetræer kommer sent i Bæring, men bærer til Gengæld temmelig regelmæssigt. Frugtudtynding sjældnere påkrævet.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Angribes ofte af Kræft, Skurv, Gul Monilia og Toptørhed samt af Spindemider. Kræver forholdsvis megen Sprøjtning mod Skurven. Tåler som Regel Kemikalierne godt. De modne, søde Frugter er efterstræbte af Hvepse og Fluer. Kræftsår kan give Anledning til, at Træets Blade midt om Sommeren antager den karakteristiske Høstfarve.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor, snart over, snart under. 5,5—7 cm høj og 5—6,5 cm bred.

Formen. Pæreform eller Topform; Frugten ofte lidt indbuet på Stilkpartiet. Er en glat, regelmæssig og velformet Pære.

Clara Frijs2.jpg
8-årigt Vildstammetræ, 4 m højt og 3 m bredt.

Farven. Den skinnende, græs-grønne Grundfarve bliver efterhånden gullig til citrongul. Meget stærkt belyste Frugter kan på Træerne have en brunlig Solside, som under Modningen bliver orange. Normalt er Frugten uden Spor af Dækfarve. Huden er glat og glinsende og lidt fedtet, den er tæt besat med karakteristiske, fine Punkter, der på den umodne Frugt er kraftigt grønne, senere gulgrå og olivengrønne.

Bægeret er middelstort og åbent. Dets Blade er fladt udbredte, tynde, brede og korte. Bægerhulen er bred og flad samt næsten helt glat eller med små Folder. Støvtrådene sidder meget højt i det korte, keglef ormede Bægerrør, der fortsætter ned i et smalt Rør.

Stilken er 2,5—3 cm lang, lige eller krummet, undertiden i en elegant Bue, den er tyk og ofte forsynet med små Knorter. På store Frugter sidder Stilken skævt indsat ved en kraftig Kødbulk, andre Frugter har en lille Stilkgrube.

Kødet er hvidt, fast og noget marvagtigt, men dog skørt og saftigt og af en behagelig sød Smag uden megen Aroma. Lugten er syrlig, krydret.

Kærnehuset er omgivet af en ikke meget fremtrædende Stencelle-dannelse. Kamrene er små. Kærnerne, der ofte er dårligt udviklede, er normalt store, flade og brede samt sortebrune.

Modningstid. Plukkes i Løbet af September Måned. Holder sig kun indtil 14 Dage efter Plukningen, hvorfor den hurtigt må forsendes og bruges. Nogen egentlig Opbevaring bliver der således ikke Tale om, medmindre der anvendes Kølelager. Skal være velegnet hertil og holdbar til Jul.

Anvendelse. Clara Frijs er en meget saftig og velsmagende Spisepære, der kommer som en behagelig Afløsning af de egentlige Sommerpærer. Har næsten for megen Sødme og for lidt Aroma til at være ekstrafin. Er god til Henkogning.

Handelsværdien er stor for veludviklet og fejlfri Frugt. Den korte Sæson er en Hindring for Storhandel med Frugten. Let at sortere og pakke, men må behandles med Forsigtighed.

Dyrkningsværdi:

Clara Frijs er en meget værdifuld Sort, selv om Træet kunde ønskes mere sundt og rigtbærende og Frugten af større Holdbarhed. Den bør plantes i Privathaver i alle Landets Egne, hvor Voksekårene er nogenlunde gode, og hvor Skurvbekæmpelsen kan gennemføres. Er meget værdifuld som Erhvervsfrugt og bør dyrkes som sådan i så stor Udstrækning, som dens Egenskaber tillader. Er god til Espaliering og bør dyrkes på denne Måde på udsatte Steder.

Clara Frijs3.jpg
Clara Frijs. 64-årigt Vildstammetræ i Landbohøjskolens. Have i København. 10 m højt og 7 m bredt.